Frem til 1858 udgjorde Elbæk et matrikelnummer. Nummeret var 2 (nummer 1 var ”Klode Møllegård”).
Der var en beboelse: ”Elbækgård”, og der levede en familie på gården, som for øvrigt ikke var en ”gård” i den forstand, at den skal være over 3 tønder hartkorn for at kunne kalde sig en gård. Man kan også fornemme på kortet til venstre, at kun en mindre del af området var opdyrket.
Gårdmanden der sad på ”Elbækgård” fra 1828 til 1865, fik 6 børn. En søn overtog ”Elbækgård”, men inden da var to af døtrene blevet gift, og de fik hver et stykke af jorden i 1858. Det ene stykke kaldet 2b og det andet 2c. Senere vendte to andre døtre tilbage til Elbæk efter de var blevet enker, og de kom til at bo i hvert et hus uden jord på henholdsvis matr.nr. 2b og 2e.
Det betyder, at ved følgende folketællinger er der følgende bosteder:
Matr.nr. 2e, Elbækvej 5, kommer før 2d, Klosterlundvej 2B, fordi bygningerne til 2e blev opført på ”Elbækgård”s jord i 1860’erne, men blev først udmatrikuleret fra 2a i 1890’erne.
*Matr.nr. 2e?, Elbækvej 5a, eksisterer ikke i 2021 og har måske aldrig eksisteret!
Matr.nr. 2h, Elbækvej 1, blev først udstykket og udmatrikuleret fra 2b i 1921, men huset blev bygget i 1880’erne.
Matr.nr. 2a, Elbækvej 4, ”Elbækgård” |
|
|
Ejer: staten (kongen) |
FT1787 |
Peder Jacobsen, 44 år, bonde, 1/4-part gårdbeboer |
03-08-1792 |
Skøde til møller Rasmus Nislef, Bording Mølle |
|
|
FT1801 |
Jacob Pedersen, 27 år, ejer af 14 skæpper hartkorn |
16-06-1807 |
Skøde til Jacob Pedersen |
17-07-1828 |
Skøde til Gregers Jensen Borregaard, lyst 07-01-1848 |
Peder Jacobsen (ca. 1743; ) og hans kone i andet ægteskab, Karen Pedersdatter (ca. 1727; ), var fæster på ”Elbækgård” ved FT1787. At de betegnes som ”1/4-part gårdbeboer” kunne tyde på, at gården ikke er en gård i betydningen 3 eller flere tønder hartkorn. Ved salget i 1792 er gården sat til hartkorn 1 skæppe og 3 fjerdingkar, altså langt under det, der kræves for at kunne kaldes en gård.
Peder Jacobsen havde en søn, Jacob Pedersen, med sin første kone, Maren Pedersdatter.
FT1787: Kirsten Nielsdatter blev døbt i Kragelund Kirke den 16-08-1767; hendes forældre var Niels Andersen og Kirsten Jepsdatter af Elbæk. Det er uafklaret, hvordan hun er et stedbarn, men sandsynligt at hendes far, Niels Andersen, var den tidligere fæster på ”Elbækgård”, og at hun indgik i fæstekontrakten, som Peder Jacobsen måtte underskrive for at kunne overtage gården. Ved FT1801 bor hun ikke i Elbæk, men ved de næste folketællinger er hun sammen med familien Jacob Pedersen (se nedenfor).
Jacob Pedersen (28-11-1773; 16-02-1854) var søn af Peder Jacobsen og dennes første kone, Maren Pedersdatter. Han var født i Elbæk og blev kaldt Jacob Elbæk. Han blev gift i Kragelund Kirke den 05-10-1798 med Lene Michelsdatter (01-04-1771; 13-08-1860), datter af Michel Jensen og Kirsten Pedersdatter af Kragelund. Det er kun i kirkebogen ved dåben og døden, at hun kaldes Lene, ellers skrives navnet Helene.
Helene og Jacob Pedersens børn:
Karen Jacobsdatter 06-09-1800
Peder Jacobsen 15-02-1802
Kirstine Marie Jacobsdatter 30-12-1803
Michel Jacobsen 10-05-1806
Jens Jacobsen 14-12-1808, gift og bosat i ”Engesvang Byes Udflytterhus”, Karupvej 6 og Firhuse 30A (nedlagt)
FT1801: Inger Margrethe Jacobsdatter (18-04-1786; ). KB Kragelund: ”18-04-1786 hjemmedøbt i Skygge et pigebarn, navnet Inger Margrethe, født af forældrene afdøde Jacob Pedersen, der er begravet i Thorning Sogn, og hustru Johanne Jacobsdatter, der er flyttet til sin broder Christen Jacobsen i Skygge.” Om Anne Cathrine Pedersdatter oplyses intet andet end alderen.
Matr.nr. 2a, Elbækvej 4, ”Elbækgård” |
|
17-07-1828 |
Skøde til Gregers Jensen Borregaard, lyst 07-01-1848 |
FT1834 |
1. familie |
FT1840 |
Gregers Jensen Borregaard, 52 år, gårdmand |
FT1845 |
Gregers Jensen Borregaard, 57 år, selvejer gårdmand |
FT1850 |
Gregers Jensen Borregaard, 62 år, gårdmand |
Kirstine Marie Jacobsdatter (30-12-1803; 09-04-1884) blev gift den 09-02-1826 i Kragelund Kirke med Gregers Jensen Borregaard (13-04-1787; 21-10-1867), der var født af Jens Borregaard og Anne Hansdatter fra Bertelshøj, Frederiksdal. I kirkebogen er begge noteret til at komme fra ”Elbækgård”, så mon ikke Gregers har tjent hos Jacob Pedersen op til brylluppet. To et halvt år efter brylluppet skriver Jacob Pedersen skøde på ”Elbækgård” til Gregers Borregaard, men det bliver først tinglæst 20 år senere den 07-01-1848.
Helene Michelsdatter og Jacob Pedersen flytter til et husmandssted kaldet ”Engesvang Udflytterhus” på Engesvang Mark, Karupvej 6. Jacob Pedersen er 55 år gammel, da han afstår ”Elbækgård” til datteren og svigersønnen.
Kirstine Marie og Gregers Jensen Borregaards børn:
Ane Magdalene Gregersdatter 17-02-1828, gift og bosat Viborgvej 55
Jens Jacob Gregersen 12-10-1829, overtog ”Elbækgård”
Ane Marie Gregersdatter 12-05-1833, gift og bosat på Elbækvej 2
Hansine Gregersdatter 05-07-1835, gift, bosat som enke på Elbækvej 5
Caroline Gregersdatter 04-06-1838, gift og bosat i Frederiksdal, bor som enke i Elbæk
Caroline Jensine Gregersdatter 26-12-1846, gift og bosat i Frederiksmose (Gråmose)
FT1834: Familien Dorthea og Peder Christian Jensen ved jeg ikke mere om.
Matr.nr. 2a, Elbækvej 4, ”Elbækgård” |
|
FT1855 |
Gregers Jensen Borregaard, 67 år, gårdmand |
FT1860 |
Gregers Jensen Borregaard, 72 år, husmand |
Den 22-11-1854 blev den ældste datter på ”Elbækgård”, Ane Magdalene Gregersdatter, gift i Kragelund Kirke med Johannes Harritz (19-12-1825; 31-01-1919). De første 3 år boede de på ”Elbækgård” sammen med hendes forældre, men i 1857 fik de matr.nr. 2c (Viborgvej 55) og byggede en ejendom der.
Den 10-06-1856 blev Ane Marie Gregersdatter gift i Kragelund Kirke med Peder Jensen (01-03-1825; 1893), født af gårdfolk i Kragelund, Jens Pedersen og Else Mortensdatter. De fik også i 1857 en jordlod af ”Elbækgård”, matr.nr. 2b (Elbækvej 2).
Det er forklaringen på, at Gregers Jensen Borregaard i 1860 er husmand—ikke længere gårdmand.
Den 20-10-1865 sælger Gregers Borregaard hvad der er tilbage af ”Elbækgård”, til sønnen Jens Jacob Gregersen. To år senere, den 21-10-1867, dør Gregers, 80 år gammel.
Den 22-03-1866 blev Hansine Gregersdatter (05-07-1835; 14-12-1911) gift i Kragelund Kirke med enkemand Daniel Haahr Møller (04-12-1823; ). Efter hans død blev hun gift med boelsmand i Frederiksdal, Martin Nielsen, hvem hun også overlevede, og ved FT1890—1906 boede hun på Elbækvej 1. Ved FT1911 havde hun aftægt på ”Elbækgård”.
Matr.nr. 2a, Elbækvej 4, ”Elbækgård” |
|
20-10-1865 |
Skøde til Jens Jacob Gregersen |
FT1870 |
1. familie |
FT1880 |
Jens Jacob Gregersen, 50 år, gårdejer |
Den 20-04-1866 blev Jens Jacob Gregersen (12-10-1829; 21-03-1912) gift i Bording Kirke med Elise Kristine Jensen (13-09-1841; 14-12-1913), der var datter af ”husfæster på Ravnholt Mark, Jens Christensen Huus og Karen Knudsdatter”.
Elise og Jens Jacob Gregersen fik en søn:
Gregers Marius Gregersen 03-02-1867/08-03-1891 på Silkeborg Sygehus
FT1870: Caroline Gregersdatter (04-06-1838; ) fik en dreng uden for ægteskab: Peder Gregersen (23-04-1867; ). Drengens far var Peder Wilhelm af Ring Sogn.
Den 03-06-1870 blev Caroline gift i Kragelund Kirke med enkemand af 1. ægteskab Frederik Christian Timmermann (06-06-1806; ) fra Frederiksdal (Kompedal). Da manden døde flyttede hun til et jordløst hus på Elbækvej 1 ejet af hendes nevø, Jens Peder Pedersen. (Se ”Familien fra ”Elbækgård””).
Matr.nr. 2a, Elbækvej 4, ”Elbækgård” |
|
FT1890 |
Jens Jacob Gregersen, 60 år, husmand |
04-08-1893 |
Skøde til Gregers Møller |
FT1901 |
Gregers Møller, 34 år, jordbruger |
FT1906 |
Gregers Møller, 39 år, boelsmand |
FT1911 |
1. familie |
Den 10-08-1887 sagde Landbrugsministeriet god for at matr.nr. 2d blev udstykket fra 2a.
Den 08-03-1891 døde Gregers Marius Gregersen på Silkeborg Sygehus, 24 år gammel.
Den 11-11-1892 blev Gregers Møller (02-10-1866; ) gift i Bording Kirke med Kirsten Marie Kristensen (17-08-1871; 29-05-1909).
Gregers Møller var Jens Jacob Gregersens nevø, søn af hans søster, Hansine, og hendes mand Daniel Haahr Møller i Kragelund. Kirsten Marie Kristensen var datter af Margrethe Christensen og Christian Ole Kristensen fra Firhuse, Neder Julianehede. Se Slægtstavlen Christian og Kresten Olesens efterslægt
Sandsynligvis flyttede Kirsten Marie og Gregers Møller ind på ”Elbækgård” efter brylluppet, mens Elise og Jens Jacob Gregersen flyttede til det mindre sted på Elbækvej 5.
Kirsten Marie og Gregers Møllers børn:
Daniel Kristian Møller 08-08-1893
Margrethe Marie Møller 09-05-1895
Ane Johanne Jensine Møller 10-10-1897
Mette Katrine Martine Møller 16-02-1900
Kristian Ole Møller 30-03-1902
Agnes Marie Møller 21-01-1904
Kristine Marie Møller 02-01-1907
Den 21-12-1894 solgte Jens Jacob Gregersen matr.nr. 2d til ”min søstersøn Peter Gregersen”.
Den 29-05-1909 døde Kirsten Marie Kristensen, 37 år gammel, på Silkeborg Sygehus.
Martha Marie Petrea Hansen (14-08-1884; ) kom til ”Elbækgård” som husholderske efter Kirsten Marie Kristensens død. Hun var født på Sjælland. Hun blev den 07-06-1911 i Engesvang Kirke viet til Gregers Møller og sammen fik de:
Kirsten Marie Møller 21-08-1911
Magnus Natanael Frederik Møller 15-11-1914
FT1911: Hansine Gregersdatter (se Elbækvej 5) flyttede til sin søn af første ægteskab, Gregers Møller på ”Elbækgård”, sammen med sin søn af andet ægteskab, Martin Niels Nielsen (09-03-1876; ), der var sent udviklet.
Hansine Gregersdatter døde den 14-12-1911, 76 år gammel.
Matr.nr. 2a, Elbækvej 4, ”Elbækgård” |
|
FT1916 |
Gregers Møller, 49 år, landmand |
11-04-1919 |
Skøde til Niels Sangill |
FT1921 |
Niels Sangill, 30 år, landmand |
FT1925 |
Niels Sangill, 35 år, landmand |
|
|
28-03-1930 |
Skøde fra Th. Nielsen til Niels Peter Nielsen |
FT1930 |
Niels Peter Nielsen, 28 år, landmand |
FT1940 |
Niels Peter Nielsen, 38 år, landmand |
13-12-1962 |
Skøde til landmændene Tage Nielsen og Holger Nielsen |
14-02-1970 |
Tage Nielsen eneejer |
|
|
|
|
24-04-2008 |
Skøde til Bent Jeppesen Kristensen |
FT1916: Gregers Møllers årsindtægt var 300,- kr., og han betalte 10,- kr. i kommuneskat.
Niels Sangill (10-07-1890; ) blev født i Skygge (Karupvej 35, ”Blåkærgård”). Han blev gift i Thorning Kirke den 26-02-1915 med Ane Margrethe Andersen (22-12-1891; ), der var datter af husmand Andreas Andersen og Heloise Johanne Johansen på Thorning Vestermark. Heloise Johansen blev født uden for ægteskab den 09-10-1853 af Kirstine Elisabeth Jensdatter af Thorning og udlagt barnefader Johannes Johansen, Havredal. Johannes Johansen var døbt Johannes Harritz, han var også født uden for ægteskab af Cathrine Margrete Johannesdatter og Johan Samuel Jacobsen Harritz. Johannes Harrits blev året efter Heloises fødsel gift i Kragelund med en datter fra ”Elbækgård”: Ane Magdalene Gregersdatter. De kom til at bo på Viborgvej 55.
Ane Margrethe og Niels Sangill flyttede i 1919 fra Thorning til ”Elbækgård”.
Ane Margrethe og Niels Sangills børn:
Svend Sigvald Sangill 09-09-1915, f. Bording
Agnes Kamilla Sangill 08-08-1917, f. Thorning
Jenny Sangill 09-01-1919, f. Thorning
Ella Sangill 19-03-1921, f. Elbæk
Henry Børge Sangill 20-01-1923, f. Elbæk
Nora Martine Sangill 24-02-1925, f. Elbæk
Niels Peter Nielsen (29-07-1902; ) blev født i ”Damholmhus”, ejerlav Frederiksværk. Den 04-05-1930 blev han gift i Engesvang Kirke med Jacobine Alfrida Pedersen (10-09-1897; ), der blev født på Møllebjergvej 2, ejerlav Neder Julianehede.
Jacobine og Niels Peter Nielsens børn:
Minna Nielsen 24-06-1931
Tove Nielsen 28-03-1933
Inga Nielsen 27-08-1934
Tage Nielsen 08-08-1937
Holger Nielsen 07-04-1939
Helga Nielsen 07-04-1939
FT1930: Martin Petersen (11-10-1915; ) var søn af Ane Marie og Søren Marinus Pedersen på Firhuse 16. Søren Marinus Pedersen og Jacobine Alfrida Pedersen var søskende.