Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

"Engbjerggård"

Karupvej 5, 7442 Engesvang

Matr.nr. 2z (2b), Engesvang By, Engesvang Sogn

Se Skråfoto

Oprindeligt havde ejendommen matr.nr. 2b, men efter flere udstykninger i 1921 - 22 endte 2b med at være et ganske smalt, ubebygget engstykke langs Elbækken, og ejendommens bygninger kom til at ligge på matr.nr. 2z.

Ved FT1860 har ejendommen navnet "Engbjerggård"

Lærer Jens Peter Aaboe skriver i sin dagbog i 1855: "Hans Christian Andersens gård blev i 1853 (det var den 06-12-1853) udstykket i 4 parceller, deraf blev 1 solgt til Rasmus Bach for 300 Rigsdaler og af denne bebygget (det var 2c). Hovedparcellen med de gamle bygninger (matr.nr. 2a + matr.nr. 2d) er i år (skødet blev skrevet 15-12-1856, tinglæst 06-03-1857) solgt til en østerbo (Niels Thomassen fra Odder) for 2.700 Rigsdaler, og denne har igen solgt en hedelod (matr.nr. 2e, se nedenfor) til en blikkenslager (Søren Rasmussen) for 300 Rigsdaler. Hans Chr. Andersen har på søndermarken (matr.nr. 2b), som han tillige med halvdelen af heden (matr.nr. 2b - heden) forbeholdt sig, i fjor og i år ladet opføre en af 4 smukke, velindrettede og grundmurede længer bestående gård" ("Engbjerggård").

Og sådan blev gård 2 udflyttet - uden den forsvandt fra byen. 

Den 06-12-1853 gav Indenrigsministeriet tilladelse til udstykning af gård 2 i 4 parceller.
Gård 2 var da ejet af Hans Chr. Andersen.

Matr.nr. Udstykket Solgt
2a Gård 2 06-12-1853 06-03-1857
2b "Engbjerggård" 06-12-1853 fra 2a  
2c 06-12-1853 fra 2a 24-02-1854
2d 06-12-1853 fra 2a 06-03-1857
2e 31-05-1856 fra 2d 06-03-1857
2f 09-12-1865 fra 2b 25-06-1868
2g "Lillemosegård" 09-12-1865 fra 2b 23-02-1866
2h "Højgård" 23-10-1869 fra 2b 07-01-1870           

 

Hans Chr. Andersen ejede "Engbjerggård" fra 1855 til 1882. Han har samtidig frem til 1857 gård 2 (2a + 2d).
Med til gård 2 hørte matr.nr. 6 samt en lille englod ved Bording Å, kaldet matr.nr. 7a Over Julianehede. Dem begge beholdt H. C. Andersen, da han flyttede til "Engbjerggård".

Mens han ejede "Engbjerggård", handler han en del parceller.
Først sælger han i 1854 2c.
Frem til 1857 ejer han 2a, 2b, 2d, 2f, 2g, 2h.
I 1857 sælger han 2a og 2d (gård 2).
I perioden 1857 til 1865 består ejendommen "Engbjerggård" af 2b, 2f, 2g, 2h, 6 og 7a Oju.
I 1866 sælger han 2g.
I 1868 sælger han 2f.
I 1870 sælger han 2h.

Til gengæld køber han i 1867 3b fra gård 3.

Da H. C. Andersen i 1882 sælger "Engbjerggård" til sin svigersøn Peder Nielsen, består ejendommen af 2b, 3b og 6 samt 7a Oju (denne sidste ikke på kortet).

Peder Nielsen overtager "Engbjerggård" i 1882.
Samme år køber han en lille tørvelod ude i Bøllingsø. Lodden er udstykket fra "Grågård" og har matr.nr. 4e.

I 1883 køber han matr.nr. 2a og 2r i Neder Julianehede.

I 1884 sælger han matr.nr. 3b

I 1888 sælger han matr.nr. 6.

I 1897 kommer gården på auktion.
"Engbjerggård" består da af 2b og 4e Eng By samt 2a og 2r Nju samt 7a Oju.

Fra 1897 til 1907 er der 3 ejere, der tilsyneladende ikke frasælger eller tilkøber jord.

I 1907 køber Lucas Peter Pedersen gården.

I 1916 køber han 2 tørveparceller øst for Viborgvej kaldet matr.nr. 1ax og 2p.

I 1916 sælger han matr.nr. 7a Oju

I 1920 sælger han matr.nr. 4e Eng By til Marius Jensen og Emil Ernst

I 1921, da "Engbjerggård" brænder, består den af
matr.nr. 2b, 1ax, 2p Eng By samt 2a og 2r Nju.

Matr.nr. 2b: Karupvej 5 "Engbjerggård"

FT1860

Hans Christian Andersen, 53 år, gårdejer
Mette Kirstine Jensdatter, 55 år, hans kone
Christine Marie Christensen, 19 år, tjener forældrene
Jørgen Christensen, 18 år, tjener forældrene
Jeppe Nielsen
ege, 20 år, tjenestekarl
Mette Thomassen
ege, 23 år, tjenestepige

FT1870

Hans Christian Andersen, 63 år, gårdejer
Mette Kirstine Jensdatter, 65 år, hans kone
Jens Christensen Overgaard
ege, 26 år, tjenestekarl
Ane Margrethe Petersen
ege, 28 år, tjenestepige
Peder Christian Lauritsen
ege, 14 år, tjenestedreng

FT1880

Hans Christian Andersen, 73 år, gårdejer
Mette Kirstine Jensdatter, 75 år, hans kone
Jens Hesselvig Pedersen
ege, 54 år, tjenestekarl
Hans Christian Petersen Lyngholm, 24 år, tjenestekarl
Ane Margrethe Christensen, 20 år, tjenestepige
Thomas Jørgensen
ege, 12 år, tjenestedreng

03-02-1882

Skøde til Peder Nielsen

Hans Christian Andersen (17-08-1806; 18-06-1887) lod "opføre en af 4 smukke, velindrettede og grundmurede længer bestående gård" på gård 2s søndre mark i 1854 - 55 og flyttede derud fra gård 2 på Åboesvej 31, som han solgte i 1857.

Hans Christian Andersen blev født af "Anders Hvirgel og Marie Margrethe Pedersen", Ikast Sogn.
Han giftede sig den 18-01-1848 i Kragelund Kirke med enken på gård 2 i Engesvang, Mette Kirstine Jensdatter (26-10-1804; 12-02-1889), datter af "Jens Jacobsen og hustru Kirsten Sørensdatter", Neder Simmelkær, Ørre Sogn.
Ved FT1834 var Hans Chr. Andersen avlskarl på Klode Møllegård, og ved brylluppet var han "ungkarl og selvejergårdmand i Bording By".

Mette Kirstine og Hans Christian Andersen fik ikke børn sammen. Mette Kirstine havde to børn fra sit første ægteskab. De tjente begge hos moren og bonusfaren ved FT1860. I 1863 blev Christine Marie gift med Peder Nielsen fra Munklinde og flyttede dertil, men i 1882 overtog de "Engbjerggård". Se nedenfor.

FT1860: Jeppe Nielsen (07-06-1839; ) var søn af "møllerfolk Niels Christensen og hustru Else Christine Christensdatter, Bording Mølle", Bording Sogn. Mette Thomassen (ca. 1836; ) kom angiveligt fra Løvel, men blev ikke fundet.

FT1870: Jens Christensen Overgaard (06-09-1843; ) blev født af "gårdmand Christen Jensen Overgaard og hustru Mette Marie Christensdatter af Ravnholt", Bording Sogn. Ane Margrethe Petersen (ca. 1841; ) blev angiveligt født i Ikast, men ikke fundet. Peder Christian Lauritsen (16-05-1855; ) blev født af "gårdmand i Kragelund Laust Pedersen Demstrup og hustru Inger Marie Christensdatter", Kragelund Sogn.

FT1880: Jens Hesselvig Pedersen (18-09-1825; ), søn af "Peder Jensen Hesselvig og hustru Anna Marie Pedersdatter, gårdfolk udi Aggerskov", Gjellerup Sogn. Hans Christian Petersen Lyngholm (08-03-1855; ) blev født af "husmand Johan Peter Andersen og hustru Christine Marie Christensdatter af Lyngholm", Ikast Sogn. Ane Margrethe Christensen (08-07-1859; ) var datter af "gårdmand Christen Jensen Overgaard og hustru Mette Marie Christensdatter af Ravnholt", Bording Sogn, og altså lillesøster til Jens Christensen Overgaard, der tjente her for 10 år siden. Ane Margrethe Christensen og Hans Chr. Petersen Lyngholm blev den 12-08-1884 gift i Kragelund Kirke. Deres sidste fælles bopæl var Birkevej 33. Thomas Jørgensen (20-12-1867; ) var søn af "husmand Niels Jørgensen og hustru Ane Margrethe Lauritsen, 29 år, Buskhede", Kragelund Sogn.

Hans Chr. Andersen er omtalt i "Æ Hvæsmand" udgivet af Engesvang Lokalhistoriske Arkiv og Forening i 2005 s. 8. Han har tilnavnet "Kongen", sandsynligvis fordi han ofte førte sig frem som om en enevældig monark. Det lille jordstykke som de i det nævnte skrift strides om, fik Hans Chr. Andersen skøde på i 1875, tinglyst den 11-06-1875.

Matr.nr. 2b: Karupvej 5 ”Engbjerggård”

03-02-1882

Skøde til Peder Nielsen

FT1890

Peder Nielsen, 54 år, gårdejer
Christine Marie Christensen, 49 år, hans kone
Jens Christian Jensen, 23 år, tjenestekarl
Birgitte Nielsen
ege, 17 år, tjenestepige

19-11-1897

Udlægsskøde til Anders Peter Jensen

 

Peder Nielsen (24-08-1835; ) var søn af "Niels Pedersen og Karen Lauritsdatter, gårdfolk af Munklinde", Bording Sogn.
Han blev gift den 20-06-1862 i Kragelund Kirke med datteren fra "Engbjerggård", Christine Marie Christensen (23-04-1840; ), datter af "gårdmand Christen Jørgensen og hustru Mette Kirstine Jensdatter, Engesvang", Kragelund Sogn.
De overtog sandsynligvis hans forældres gård i Munklinde. De fik ingen børn, men ved FT1870 og FT1880 havde de en plejedatter, Christine Marie Jensen (25-09-1863; ), der var født af "gårdmand Jens Jensen og hustru Laurine Regine Lassen af Stubkær", Bording Sogn.

Den 03-02-1882 fik Peder Nielsen skøde på "Engbjerggård" og familien flyttede til Engesvang.

Se ovenfor hvorledes Peder Nielsen købte og solgte parceller til gården.

Den 02-11-1897 blev der på begæring af Den danske Landmandsbank afholdt tvangsauktion over "Engbjerggård" bestående af matr.nr. 2b, 4e Eng By, 7a Oju og 2a, 2r Nju. Højest bydende blev Den danske Landmandsbank med 5.000,- kr. Banken transporterede retten til at erholde udlægsskøde til Anders Peter Jensen, der for samme beløb den 19-11-1897 fik tinglyst skøde på ejendommen.

Matr.nr. 2b: Karupvej 5 ”Engbjerggård”

19-11-1897

Udlægsskøde til Anders Peter Jensen

25-05-1900

Adkomst for Marie Jensen

25-05-1900

Skøde til Mads Madsen, Svendborg

Anders Peter Jensen (30-11-1863; 15-04-1899) var søn af "Jens Pedersen og hustru Ane Marie Jensen, indsidderfolk af Låsby Mark", Låsby Sogn.
Han blev gift i Kragelund Kirke den 29-07-1892 med Kristine Marie Jensen (25-09-1863; ), datter af "husmand Jens Jensen og hustru Severine Regine Lassen af Stubkær", Bording Sogn.

Da deres første barn blev født i Engesvang, var Anders Peter Jensen tørvefabrikant.

Marie og Anders Peter Jensens børn:
Jensine Petrine Jensen 30-08-1893 f. i Engesvang
Peder Emil Jensen 12-01-1898 f. på "Engbjerggård"
Anna Petrea Jensen 20-04-1899 do

Familien bor ikke i Engesvang Sogn ved nogen folketælling.

Marie Jensen fødte deres tredje barn 5 dage efter mandens død. Hun sad i uskiftet bo, fik adkomst til "Engbjerggård", som hun pr. 25-05-1900 solgte til Mads Madsen fra Svendborg. Derefter flyttede hun med børnene ud af Engesvang Sogn.

Matr.nr. 2b: Karupvej 5 ”Engbjerggård”

25-05-1900

Skøde til Mads Madsen, Svendborg

FT1901

Mads Madsen, 31 år, gårdejer
Ane Sofie Kirstine Steffensen
ege, 28 år, hans kone
Niels Jørgen Thorvald Madsen
ege, 6 år
Mary Jensine Madsen
ege, 4 år
Svend Aage Madsen
ege, 2 år
Jensine Madsen
ege, 1 år
Ane Marie Madsen, 21 år, slægtning
Anne Madsen, 28 år, slægtning
Hansine Madsen, 12 år, slægtning
Jensine Hansen, 57 år, enke, slægtning
Jens Peter Jensen
ege, 24 år, tjenestekarl

03-04-1903

Skøde til Niels Holst, Voel

Mads Madsen (22-03-1869; ) blev født af "husmand Jørgen Madsen og hustru Jensine Hansen, 25 år, Engesvang Krat", Kragelund Sogn (Krattet 9).
Han blev gift (på Fyn?) med Ane Sofie Kirstine Steffensen (20-09-1872; ), der var født i Odense.

Ane og Mads Madsens børn:
Niels Jørgen Thorvald Madsen 16-01-1895 f. i Svendborg
Mary Jensine Madsen 15-05-1896 do
Svend Aage Madsen 20-06-1898 do
Jensine Madsen 02-01-1900 do

FT1901: Mads Madsens far døde i 1890, og hans mor drev Krattet 9 indtil 1899, hvor hun solgte til en af sønnerne. Her ved folketællingen boede Mads Madsens mor og 3 af hans yngre søstre på "Engbjerggård". Jensine Hansen (15-05-1843; ), Anne Madsen (03-05-1871; ), Ane Marie Madsen (28-07-1879) og Hansine Madsen (30-01-1889; ). Jens Peter Viktor Jensen (07-11-1876; ) blev født i Aarhus af "ugift Anne Kirstine Jensen og udlagt barnefader skomagersvend Jens Peter Hvejsel". Han blev gift i Kragelund Kirke den 16-06-1905 med Marie Kirstine Jensen, der var pleje- og tjenestepige hos lærer Aaboe. De boede i Kragelund. Se arkivalier fra Engesvang Lokalhistoriske Arkiv.

Den 03-04-1903 solgte Mads Madsen gården og flyttede med sin familie ud af Engesvang Sogn.

Matr.nr. 2b: Karupvej 5 ”Engbjerggård”

03-04-1903

Skøde til Niels Holst, Voel

FT1906

Niels Nielsen Holstege, 32 år, landmand
Antonia Kragh
ege, 34 år, hans kone
Svend Aage Holst
ege, 6 år
Aksel Holst
ege, 1 år
Julie Hansen
ege, 15 år, tjenestepige
Maria Petersen
ege, 14 år, tjenestepige
Albert Aksel Kristensen
ege, 17 år, tjenestedreng

01-11-1907

Skøde til Lucas Peter Pedersen

Niels Nielsen Holst (08-04-1873; ) blev født af "detajlist Jens Nielsen Holst og hustru Mette Marie Sørensdatter, Grønfeld", Agri Sogn, Randers Amt.

Han var købmand i Vestervig, da han den 10-11-1899 blev gift i Sæby Kirke med Antonia Kragh (21-06-1871; ), datter af "købmand Carl Emil Kragh og hustru Maria Mikkelsen, Sæby", Sæby Sogn.

Antonia og Niels Holsts børn:
Svend Aage Holst  29-05-1899  
Aksel Holst 17-09-1904 f. på "Engbjerggård"

Da Niels Holst den 03-04-1903 fik skøde på "Engbjerggård", boede familien tilsyneladende i Voel øst for Silkeborg.

FT1906: Julie Hansen (02-07-1890; ), Maria Petersen (25-03-1891; ) og Albert Aksel Kristensen (01-07-1888; ) oplyses der ikke mere om.

 

Matr.nr. 2b: Karupvej 5 ”Engbjerggård”

01-11-1907

Skøde til Lucas Peter Pedersen

FT1911

Lucas Peter Pedersen, 62 år, gårdejer
Anne Marie Kirstine Anchersen, 46 år, hans kone
Martin Sørensen Malmbak, 26 år, tjenestekarl
Mary Christine Sørensen Aaboe, 18 år, tjenestepige
Niels Kristian Jensen, 14 år, tjenestedreng

FT1916

Lucas Peter Pedersen, 67 år, landbrug
Anne Marie Kirstine Anchersen, 51 år, hans kone
Agnes Marie Sørensen, 23 år, tjenestepige
Anders Martinus Nielsen, 17 år, tjenestedreng
Vilhelm Andersen, 14 år, tjenestedreng

FT1921

     1.familie
Lucas Peter Pedersen, 72 år, landbrug
Anne Marie Kirstine Anchersen, 56 år, hans kone
Jens Henrik Sørensen, 33 år, tjenestekarl
Andreas Andersen
ege, 16 år, tjenestedreng
     2.familie
Hans Mikkelsen, 71 år, jordarbejde
Mette Katrine Kristensen, 66 år, hans kone

13-03-1923

Skøde til Peter Nielsen

Se arkivalier (bl. a. billeder) fra Engesvang Lokalhistoriske Arkiv vedr. Lucas Peter Pedersen Her 

Lucas Peter Pedersen (02-11-1848; 20-06-1923) blev født af "husmand og skrædder Peder Hansen og hustru Maren Nielsdatter af Sinding", Sinding Sogn, Viborg Amt.
Han flyttede i 1876 til Engesvang fra Sindig. Ved FT1880 boede han til leje på gård 3 og var tørvefabrikant.
Den 16-11-1883 blev han gift i Kragelund Kirke med Anne Marie Kirstine Anchersen (28-05-1864; 04-12-1923), datter af "Jens Nicholaj Anchersen og hustru Andersine Andersen, 23 år, Klosterlund", Kragelund Sogn.
De fik ingen børn, men tog en plejesøn, Anders Kristian Pedersen Elkjær (10-02-1883; ), søn af "husmand Niels Pedersen Elkjær og hustru Mette Marie Andrejette Jensen, 24 år, Bolhøjhus", Kragelund Sogn. Anders Elkjær købte i 1912 en ejndom i Vester Bording, hvor han også boede, da han i 1923 arvede sine plejeforældre efter plejemors død.

Den 16-05-1884 købte Lucas Pedersen "Dybdalgård", som blev solgt 24-03-1889.
Den 28-12-1889 (tinglyst 07-02-1890) fik han skøde på matr.nr. 3i, Lundsvej 2, som blev solgt pr. 20-11-1891.
Hvor boede de fra 1891 til 1899?
Den 24-03-1899 købte han gård 3, Åboesvej 29, solgt i 1904.
Den 10-02-1905 købte han "Grågård", solgt den 20-03-1908.
Den 01-11-1907 købte han "Engbjerggård", hvor de boede til den brændte i 1921.
Den 09-07-1921 fik han købekontrakt på Gl. Engesvangvej 9 (matr.nr. 4aa og 3dd) fra enkefru Marie Sørensen, men det var hans enke, der den 28-08-1923 fik tinglyst skødet på parcellen. Sandsynligvis boede Marie og Lucas Pedersen på Gl. Engesvangvej 9 fra sommeren 1921 til deres død i henholdsvis juni og december 1923.

Lucas Peter Pedersen var Engesvangs første sognefoged.

FT1911: Martin Sørensen Malmbak (15-08-1884; ) boede ved FT1940 på Klode Mølle Vej 11. Mary Christine Sørensen (25-05-1892; ) blev født af "ugift Ane Marie Sørensen, 28 år", Varde Sogn. Hun blev adopteret af lærer Aaboe og hans kone og gift den 19-12-1915 i Engesvang Kirke med Johannes Volfgang Nielsen (28-03-1889; ) og bosat i Engesvang ved FT1916. Niels Kristian Jensen (10-04-1896; ) vrar søn af "indsidder Jens Christian Jensen og hustru Antonette Helene Christensen", ved FT1940 bosat Gl. Engesvangvej 5.

FT1916: Lucas P. Pedersen selvopgav en årsindtægt på 1.900,- kr. og en formue på 29.000,- kr. Han betalte 49,60 kr. i statsskat og 258,96 kr. i kommuneskat.
Agnes Marie Sørensen (29-08-1892; ) blev angiveligt født i Kragelund Sogn, men jeg har ikke fundet hende. Hendes forældre var Niels Peter Sørensen og Ellen Catrine Jørgensen Abildskov, der boede på Tjørnevej 51. Anders Martinus Nielsen (13-05-1898; ) blev født på Pårup Hedevej 5. Ved FT1921 tjente han på Viborgvej 25. Vilhelm Andersen (28-11-1901; ) blev født i Viborg, men hans forældre var året før flyttet til Engesvang for at arbejde ved mergelværket ved Karupvej. De hed Sørine og Anders Andersen.

FT1921: Jens Henrik Sørensen (01-06-1887; ) boede på Birkevej 33 ved FT1940. Andreas Andersen (21-05-1904; ) angiveligt født i Ungstrup, men ikke fundet.
Hans Mikkelsen (11-10-1849; 26-07-1933) boede ved FT1930 på Gl. Engesvangvej 13.

"Engbjerggård" var en 4-længet gård, der brændte i begyndelsen af 1921 (efter 1. februar, hvor der var FT).
Den bestod da af matr.nr. 2b, 1ax, 2p Eng By samt 2a og 2r Nju. (1ax og 2p var tørveparceller øst for Viborgvej).

Lucas Peter Pedersen valgte ikke at genopbygge gården. Tilsyneladende overlod han til Husmandsforeningernes Udstykningsudvalg i Viborg Amt at udstykke og sælge ejendommen.
Udstykningen blev foretaget som vist på kortet til venstre og godkendt den 07-06-1922.

Matr.nr. 2æ bestod af 2 parceller taget fra 2b: den sydligste del af 2b + en engparcel ved Elbækken.
2æ + 1ax sammen med matr.nr. 2r Nju blev solgt til Niels Jensen, Funder. Med i handlen fik han "ruinerne af den på matr.nr. 2b, nu 2z, beliggende gårds nordlige, vestlige og sydlige længe, for sidstnævntes vedkommende dog kun den vestlige del indtil hovedindgangsdøren."

Matr.nr. 2z blev solgt til landarbejder Peter Nielsen, Engesvang. Han fik med i handlen "ruinerne af den brændte gårds ko- og hestestald (østlængen) samt ruinerne af det nedbrændte stuehus fra den østlige ende op til hovedindgangsdøren. Hvad der i øvrigt findes på parcellen af ruiner, avlsredskaber og lignende løse genstande, forbliver sælgernes ejendom, men skal af disse fjernes snarest, senest inden 1. maj 1922."

Begge skøder blev tinglæst den 13-03-1923.

Marie og Lucas Pedersen flyttede til Gl. Engesvangvej 9.

Den 20-06-1923 døde Lucas Peter Pedersen.

Den 28-08-1923 solgte hans enke matr.nr. 2a Nju til Anders Hansen.

Den 04-12-1923 døde enken. Deres plejesøn var universal arving og arvede de 2 sidste parceller matr.nr. 2p og 2b. 2p solgte han den 19-02-1924 til Anders P. Ladefoged og samme dag 2b til Jens Chr. Jensen.

Dermed var "Engbjerggård" udstykket.

Matr.nr. 2z: Karupvej 5 ”Engbjerggård”

13-03-1923

Skøde til Peter Nielsen

08-04-1924

Skøde til Ejnar Jensen

FT1925

Ejnar Jensen, 25 år, landmand
Sine Kristensen, 22 år, hans kone

10-12-1929

Skøde til Niels Appel Jakobsen

Ejnar Jensen (18-05-1900; ) blev født af "landpost Jens Christian Jensen og hustru Antonette Helene Christensen", der ved FT1940 boede på Gl. Engesvangvej 5.
Han blev gift den 09-11-1923 i Vium Kirke med Sine Kristensen (10-01-1903; ), datter af "boelsmand Julius Christrian Christensen og hustru Else Marie Nielsen, 28 år, Kokhus", Vium-Lysgård Sogn.

Matr.nr. 2z: Karupvej 5 ”Engbjerggård”

10-12-1929

Skøde til Niels Appel Jakobsen

FT1930

     1.familie
Niels Appel Jakobsen, 30 år, landmand
Anna Marie Kønigsmark, 19 år, hans kone
     2.familie
Marie Leonore Nielsen, 42 år, ugift lærerinde

FT1940

Niels Appel Jakobsen, 40 år, landmand
Anna Marie Kønigsmark, 29 år, hans kone
Anna Elisabeth Jakobsen, 9 år
Peter Jakob Jakobsen, 7 år
Erik Jakobsen, 3 år
Else Marie Jakobsen, 0 år

04-08-1961

Skøde til landmand Bent Emil Larsen

29-04-1971

Skøde til Peter Svinth

 

 

 

 

08-06-1993

Skøde til Claus Neergaard Pedersen

17-03-2000

Skøde til Bente Annette Pedersen

Niels Appel Jakobsen (30-04-1900; ) blev født af "gårdejer Peder Jakobsen og hustru Maria Kathrine Elisabeth Eriksen, 34 år, af Ovstrup", Thorning Sogn. 
Han blev gift den 03-08-1929 med Anna Marie Kønigsmark (01-04-1911; ), født i Bøhmen, Tjekoslovakiet. 

Anna Marie og Niels Jakobsens børn:
Anna Elisabeth Jakobsen 27-11-1930 f. i Engesvang
Peter Jakob Jakobsen 09-11-1932 do
Erik Jakobsen 22-06-1937 do
Else Marie Jakobsen 07-01-1940 do

I "Vort Sogns Historie i 100 år" bind 8, s. 388 (udgivet 1950 - 58) står der om "Engbjergård":

JACOBSEN, NIELS APPEL, Husm., Engbjerggaard, Engesvang,
er født i Thorning 30. 4. 1900.

Forældre: Gdr. P. Jacobsen, Lille Oustrup, Thorning, Hustru Elisabeth. Bedsteforældre: FF Gdr. Jacob Christensen, Vium. FM Maren. MF Gdr. Erik Christensen, Lille Oustrup. MM Marie.

Niels Jacobsen er gift med Anna, f. Kønigsmark i Ptenin 1. 4. 1911. Forældre: Skrædder Anton Kønigsmark, Czechoslovakiet. Hustru Anna.

I Ægteskabet er seks Børn: Lisbeth 27. 11. 1930, Peder 9. 11. 1932, Erik 22. 6. 1937, Else 7. 1. 1940, Anker 9. 12. 1942 og Kirsten 17. 10. 1945.

Niels A. Jacobsen købte 1929 Gaarden af Ejner Jensen med et Areal paa 13 Tdr. Ld., der tidligere var betydeligt større, men blev efter Brand i 1921 delt i 3—4 Ejendomme.

Bygningerne er de samme som dengang, men dog restaurerede, og der er anskaffet Nutidens Maskiner og Redskaber.

Normal Besætning bestaar af 6 Køer og Opdræt, 2 Heste, 2 Søer og Opdræt samt Fjerkræ.

 

Da de i 1961 solgte ejendommen, flyttede de til Vandværksvej i Engesvang5.

Ole René MadsenTjørnevej 557442 Engesvang 2224 8645 olerenemadsen@hotmail.com