Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

"Mejeriet"

Klode Mølle Vej 5, 7442 Engesvang

Matr.nr. 1e, Klode Mølle, Engesvang Sogn

Se Skråfoto

Se arkivalier vedr. Klode Mølle Mejeri fra Engesvang Lokalhistoriske Arkiv

Matr.nr. 1e blev udstykket fra matr.nr. 1a ”Klode Møllegård” ved Landbrugsministeriets approbation den 14-02-1907, men allerede dengang lå mejeriet på grunden.

Den 25-05-1894 tinglystes en leje- og købekontrakt "oprettet mellem Rasmus Sørensen, ejer af Klode Mølle, som udlejer og eventuel sælger, og interessenterne i "Klode Mølle Andelsmejeri" som lejere og eventuelt købere". Der skal være plads til mejeribygninger, have, køre- og vendeplads; grunden er tydeligt afmærket og allerede taget i brug af interessentskabet. Lejen gælder for 49 år fra 01-04-1894. "Der indrømmes til en hver tid interessentskabet al fornøden og bekvem samt uhindret vejfart på den korte strækning mellem den omhandlede grunds østlige side og landevejen." Som det fremgår af kortene har matr.nr. 1e ikke direkte forbindelse til landevejen, men færdslen må foregå henover matr.nr. 1a (1g og 1n var endnu ikke udstykket, så 1e var omgivet af 1a). Først da en senere ejer af mejeriet tilkøber matr.nr. 1n, får mejeriet direkte kontakt med landevejen.

Første gang der bor en mejeribestyrer i Klode Mølle, er ved FT1901. Her har mejeriet navnet ”Holdgård”. I 1919 skiftede navnet til ”Andelsmejeriet Klode Mølle”. I 1907 indgår mejeriet ”Holdgård” i en større handel mellem dets ejer, Christen Clemen Mortensen der også var mejeriejer i Ålestrup, og mejeriejer A. P. Nielsen, Stenstrup.

Mortensen afhænder mejeriet til Nielsen bl.a. til gengæld for en ejendom i Aalborg.

(Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20022823#278437,53775323)

Man kan undre sig over, at matr.nr. 1e kun lige omfatter jorden under mejeriet, men det skyldes, at Mortensen i 1907 i forbindelse med salget af mejeriet havde forpligtiget sig til at købe jorden, der ellers havde tilhørt ”Klode Møllegård”, og derfor ønskede at købe så lidt som muligt. Der var ikke engang forbindelse mellem matriklen og landevejen, men køberen af mejeriet havde dog sikret sig i skødet, at han skulle have adgang over matr.nr. 1a (som det hed dengang rundt om 1e). En senere ejer af mejeriet udvidede grunden med 1n.

Matr.nr. 1e, Klode Mølle Vej 5, mejeriet ”Holdgård”

FT1901

Mads Madsen, 33 år, mejeribestyrer
Agnes Marie Jeppesen, 25 år, hans kone
Anna Marie Poulsen, 27 år, ugift syerske
Kirstine Nielsen, 15 år, ugift syerske

FT1906

Georg Nicolaj Frederik Andersenege, 26 år, mejeribestyrer
Kirstine Nørholm Jensenege, 26 år, hans kone

28-02-1908

Skøde til  Christen Clemmen Mortensen

24-04-1908

Mageskifte til A. P. Nielsen

12-07-1908

Skøde til  Anders N. Andersen

05-03-1909

Skøde til Frederik Vilhelm Pedersen

FT1911

Frederik Vilhelm Pedersen, 39 år, mejeriejer
Karoline Marie Vindfeldt, 32 år, ugift mejerske

FT1916

Frederik Vilhelm Pedersen, 44 år, mejerist
Karoline Marie Vindfeldt, 37 år, hans kone

21-12-1920

Skøde til ”Andelsmejeriet Klode Mølle”

FT1921

Jens Anton Jensen Nygaard, 27 år, ugift mejeribestyrer
Olga Holm, 25 år, ugift mejerske

FT1925

Jens Anton Jensen Nygaard, 32 år, ugift mejeribestyrer
Anna Karla Olga Christensen, 30 år, ugift husbestyrerinde
Marius Kristian Frederiksen, 18 år, ugift mejerielev

FT1930

Jørgen Kristensen Ligaard, 31 år, mejeribestyrer
Ragnhild Marie Laursen, 27 år, hans kone
Grethe Ligaard, 0 år
Jens Sigvald Voetmann, 17 år, mejerielev
Klara Marie Märker, 16 år, tjenestepige

FT1940

Jens Peter William Jensen, 41 år, mejeribestyrer
Marie Kristiansen, 38 år, hans kone
Lilli Jensen, 12 år
Ruth Jensen, 6 år

04-10-1951

Skøde til Jens Peter William Jensen

11-10-1952

Skøde til gårdejer Jens Wacherhausen

26-01-1989

Adkomst for Agnes Kirstine Wacherhausen

19-03-1996

Skøde til Sigrid Poulsen og Erik Thykjær

Til toppen

Mads Madsen (08-05-1867; ), født i Sjørup, Vroue Sogn, Viborg Amt, blev gift 25-10-1899 i Engesvang Kirke med Agnes Marie Jeppesen (22-12-1875; ) født i Ring Sogn, Skanderborg Amt, men ved brylluppet bosat hos faren, enke- og købmand Niels Jeppesen i Klode Mølle.
De fik tilsyneladende ingen børn, mens de boede i Klode Mølle.

FT1901: Ane Maria Poulsen (07-12-1873; ), født i Sjørslev Sogn, Viborg Amt, af hmd Peder Poulsen og Ane Nielsen, havde i 1901 midlertidigt ophold i mejeriet; hendes faste adresse var i Skygge (men hvor?). Hun blev gift og bosat i Krattet 9.

Kirstine Nielsen (01-10-1885; ), født i Skygge, Klosterlundvej 5, af Ole Nielsen og Nete Kathrine Nielsen og senere gift og bosat på ”Stensgård”, Skygge.

Georg Nicolaj Frederik Andersen (04-10-1879; ) og hans kone, Kirstine Nørholm Jensen (21-03-1879; ), er kun i Klode Mølle ved denne ene folketælling.

Frederik Vilhelm Pedersen (01-03-1871; ) var fra Espe Sogn, Svendborg Amt. Han købte mejeriet ”Holdgård” den 05-03-1909. Den 29-03-1911 blev han gift i Valmenighedskirken i Bøvling med Karoline Marie Vindfeldt (19-05-1878; ), født i Bøvling Sogn af ugift Kristine Akselsen og barnefader Kristen Evensgaard Vindfeldt af Bøvling. Hun kom til Klode Mølle i 1910 fra Vejen som mejerske.

FT1916: Frederik Vilhelm Pedersen havde en årsindkomst på 1.425,- kr., en formue på 2.500,- kr. og betalte i statsskat 13,62 kr. og til kommunen 56,- kr.

Jens Anton Jensen Nygaard (25-04-1893; ) blev født i Husby, Ringkøbing Amt. Han kom til Klode Mølle i 1919 fra Lemming. Se hans foto på Engesvang Lokalhistoriske Arkiv.

FT1921: Olga Holm (04-10-1895; ) var født i Vildbjerg og kom fra Vig til Klode Mølle i 1920.

FT1925: Anna Karla Olga Christensen (10-07-1895; ). Marius Kristian Frederiksen (12-02-1907; ) kom fra Resen.

Jørgen Kristensen Ligaard (31-05-1899; ), født i Katrinedal af mejeribestyrer Kristen Kristensen og Kirstine Nielsen, blev gift den 26-10-1926 i Vindig Kirke, Skanderborg Amt, med Ragnhild Marie Laursen (01-11-1903; ), datter af gårdejer Martin Karl Laursen og Laura Pedersen, Frederikslund, Vinding Sogn, Skanderborg Amt.

Deres datter, Grethe Ligaard (10-04-1930; ) blev født i Klode Mølle.

FT1930: Jens Sigvald Voetmann (06-12-1912; ) blev født i Neder Julianehede af husmand Niels Peter Voetmann og Ane Kirstine Kristiansen. I 1940 var han mejerist på ”Andelsmejeriet Klode Mølle”. Klara Marie Märker (19-12-1913; ), født i Kragelund af Anders Peter Mathias Märker og Ane Marie Kirstine Märker, der senere boede i Neder Julianehede.

Jens Peter William Jensen (18-02-1899; ) født i Rårup Sogn, Vejle Amt, af "landmand Jens Peter Jensen og hustru Birgitte Marie Jensen", og blev gift den 25-12-1924 i Randers, Sct. Peders Sogn, med Marie Kristiansen (28-10-1902; ) født i Hatting Sogn, Vejle Amt, af "bager Frands Johan Kristiansen og hustru Ane Cathrine Rasmussen", der ved brylluppet boede på Søren Møllersgade 28, Randers..
Marie og Jens Peter Jensens børn:

Jutta Jensen       05-02-1925, f. i Jyderup, Holbæk Amt
Lilli Jensen        03-11-1928, f. i Vig, Holbæk Amt
Ruth Jensen       20-08-1934, f. i Klode Mølle

Jutta blev gift med Børge Spillemand, og Lilli blev gift med Verner Bak Thygesen5.

Jens Sigvald Voetmann der 10 år tidligere var mejerielev på mejeriet, er blevet gift, bor i naboejendommen, Klode Mølle Vej 7, og arbejder stadig på mejeriet.

Da mejeriet blev nedlagt i 1951(?) flyttede Marie og Jens Peter Jensen til Dahlsvej i Engesvang, hvor han var kasserer i Sygekassen5.

Ole René MadsenTjørnevej 557442 Engesvang 2224 8645 olerenemadsen@hotmail.com