Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

Velkommen

DENNE HJEMMESIDE ER UNDER OPBYGNING.

Planen er, at man her skal kunne finde, hvem der har boet i hvilke ejendomme i det nuværende Engesvang Sogn i perioden 1787 - 1940.

Vælg emnet "Sidste nyt" i hovedmenuen øverst på denne side, for at se hvilke områder der er færdige.

Ord med en anden farve, som f.eks. Frederiksværk, kan man sætte cursoren over (cursoren bliver til en hånd) og venstretrykke for at komme til siden.

"Færdige" betyder i denne sammenhæng, at man kan finde personoplysninger på ejerlavet eller adressen.

Se vejledning til søgning.

Når siden en gang er færdig - helt færdig bliver den næppe nogen sinde - vil man her kunne finde de mennesker, der som udgangspunkt har levet i det nuværende Engesvang Sogn ved en eller flere af folketællingerne fra 1787 til 1940.
Man vil også kunne se på hvilke adresser, de har boet.

Der vil være mange fejl på siden. Ikke tilsigtigt, men fordi det er uundgåeligt at komme til at lave fejl. Nogle er små (skrive- og stavefejl), andre er alvorligere (personer anbragt på en forkert adresse, personer relateret til en forkert familie eller en ejendom anbragt i en forkert sammenhæng). Jeg er interesseret i at få alle fejl og mangler frem. Kontakt mig derfor venligst, hvis du opdager noget, der bør rettes.
 

 

En stor tak skal lyde til Engesvang Lokalhistoriske Arkiv for velvillig assistance ved "fremgravning" af arkivalier og udlån af billeder. Også tak til Silkeborg Arkiv for udlån af billeder.

Se mere om hjemmesidens opbygning og principper. I mine folketællingstabeller ser man nogle gange f.eks.: "Hans Jensenege". "ege" står for "eneste gang i Engesvang".
Forkortelsen FT står for folketælling, og KB står for kirkebog.

Jeg vil meget gerne modtage reaktioner på hjemmesiden, ligesom jeg gerne modtager nye informationer, billeder m.m. med relevans for sidens emne.
Se min mail m.m. nederst på hver side eller brug menupunktet "Kontakt".

Ole René Madsen

Jeg ser de bøgelyse øer

Melodi: Thorvald Aagaard, 1931
Tekst: L.C.Nielsen, 1901 

Jeg ser de bøgelyse øer ud over havet spredt
så skært og skønt i solen, som aldrig jeg har set.
Jeg ser det, som de ligger der, så er der kun så kort
fra grænse og til grænse. Men dette land er vort.

Jeg ser de slægter, som gik hen, mens hundredåret skred,
som vandt på Kongedybet, som under Dybbøl led;
de elsked ungt, de drømte langt, de så kun alt for kort,
men frem af dem stod folket, og dette folk er vort.

Og derfor bøje vi vort sind, hvor vi i verden går,
med længsel mod de strømme, som disse kyster når;
Og derfor samle vi hvert navn, som steg af folkets jord,
i dem vor fortid leved, af dem vor fremtid gror.

Ole René MadsenTjørnevej 557442 Engesvang 2224 8645 olerenemadsen@hotmail.com