Jens Peter Aaboe
05-04-1814; 11-12-1895
Lærer Rasmus Sørensen Juuls beretning om lærer Aaboe:
Lærer Jens Peter Aaboe
Født 5. April 1814 død 11. December 1895.
J. P. Aaboe, lærer i Kristianshøj i 20 år og i Engesvang 21 år, stammede fra en præsteslægt, om hvem han har opskreven en bemærkning ved hver enkelt præst helt tilbage til året 1540.
Hans bedstefader og farbroder var således præster i Kragelund og Funder i tilsammen 78 år. Den første fra 1778 – 1817, den anden fra 1820 – 1859.
Bedstefaderen, gift med Ane Guldager, præstedatter fra Astrup, farbroderen med enkefru Clausen, købmandsenke fra Horsens, Pastor Asmussens datter fra Them. De to sidste blev gift i 40- tyveårsalderen og havde ingen børn. Bedstefaderen havde 3 sønner og 4 døtre. En af døtrene, blev som enke gift med gårdejer Kristen Karup i Engesvang. Sønner var Clemen Fischer Aaboe, født 1781 død 1835 (lærer Aaboes fader). Niels Mikael Aaboe, født 1788 død 1859. Den 3. søn Hektor Frederik Janson Aaboe, født 1794, blev lærer i Virklund 1825 til sin død 1847.
Aaboes fader, den ældste af brødrene blev 1812 gift med Ane Kirstine Lundom, hun blev moder til lærer Aaboe og broderen Andreas Frederik Aaboe og døde efter den sidste fødsel 28 år gammel.
Aaboes fader havde lært handlen og var i tre år købmand i Viborg, så gik forretningen i stykker. Fra den tid måtte han tjene udkommet ved skriverier og regnskabsføring, dog en tid bestyrer af et brændevinsbrænderi, og fra 23 – 27 havde han fri- befordring og kørte omkring i Viborg Amt og opkrævede de Kgl. Skatter. Aaboe fortæller om disse fornøjelige rejser, hvor han ledsagede sin fader, de var så interessante og næsten altid logerede de i præstegårde.
Salling, til det frugtbare land, hører til Viborg Amt, og herom fortalte Aaboe.
Aaboes moders fader hed Jens Lundom og var herredsskriver og ejede en gård i Hinge. Han døde i 1792 og Aaboes bedstemoder levede så af den lille pension. 1812 flyttede hun med datteren til Viborg og blev hos svigersønnen til sin død 1827. Hun blev en god bedstemoder for hendes eneste datters små drenge.
Aaboe tilbragte nu sin drengetid i Viborg til 1831, dog med undtagelse af vinteren 1828, da han opholdt sig i Kragelund præstegård til konfirmationsforberedelse.
Derpå atter ophold i Viborg, beskæftiget med læsning, forberedelse til at blive lærer. Det blev dog først i året 1831 at forberedelserne tog rigtig fart hos farbroderen i Kragelund.
Endelig nåedes året 1834, da han først i september til fods 14½ mil (105 km.) rejste til Lyngby seminarium (ved Grenå) for at indstille sig som privatist. Rejsen tog tre dage frem og tre dage tilbage. Logi i kroerne. – I Lyngby opholdt han sig til eksamen i 8 dage. Seminariet indstillede 18 elever, dertil var mødt 12 privatister. Eksamen faldt således ud med 12 hovedkarakterer: Meget duelig, deraf dog 2 privatister, 10 duelig – 4 privatister, 8 bekvem – 5 privatister. Aaboe fik i 9 fag meget godt, i 4 fag godt, i sang ingen karakter.
Hovedkarakteren blev dog kun ”duelig” han havde kun karakteren godt for ”Indbyrdes Undervisning”, som gjaldt for hovedfaget.
Han havde fået løfte om læreembedet i Kristianshøj, men endnu måtte han vente i 6 måneder, inden han flyttede i embedet. Den afgående flyttede først i april 1838. Han hed Anders Villumsen, død i Gråmose i 1856, 90 år gammel. (lidt om ham ved den kongelige visitats).
Aaboe havde i vinterens løb fået kaldsbrev og kollats, og virkede allerede som vikar fra nytår 1838. Først i april 1838 overtog han embedet som fast lærer og blev indsat fra prædikestolen 2. påskedag, både i Kragelund d. 16. april og Thorning d. 29. april. Til embedet hørte kolonierne Kristianshøj og Frederiksdal (Kragelund sogn), Gråmose og Stenrøgel (Thorning sogn), derfor indsættelse i de to kirker. Man kalder stundom Kristianshøj Bierhøj, der er helt fejlagtigt, det er Bedehøj, her gav de kørende, der skulle til Viborg holdt, og hestene fik et foder, og kusken en mellemad.
Aaboe og hans hustru havde nu deres tarvelige hjem med en løn af staten på 200 kr., 36 tønder land var opdyrket, resten mose og hede. (Jeg mener at den nuværende ejer har opdyrket det hele).
Skolen blev jo i 1901 flyttet til Frederiksdal og en skole oprettedes samtidig i Gråmose.
Aaboe og hans hustru, der var meget nøjsomme folk, levede nu et lykkeligt liv i 20 år, der kom dog senere til den lille løn et tillæg af skolepenge (1 kr. pr. barn) og en smule offer.
Aaboe har aldrig haft stor forstand på landbrug, det var hans koner, den første i over 40 år, den anden i 17 år, som gav sig af med pasning af køer og får og landbrugets drift.
Aaboe gav sig med samvittighedsfuldhed af med skolen, den ”Indbyrdes undervisning”, som nu ikke kendes mere, men kolonisterne var ikke så let at være lærer for, de havde altid så meget brug for børnene til arbejde, ja endog så vidt, at der om efteråret slet ingen børn mødte til skole.
Ved siden af skolegerningen begyndte Aaboe en anden gerning, hvori han blev en stor mester, nemlig at skrive dokumenter m.m. og herved tjente han hvert år ikke så lidt penge, ja da han flyttede til Engesvang udvidedes særlig forretningen. Det blev til flere tusinde dokumenter, som ved finlæsning altid blev antaget for nydelig skrevet. Det gav også tilskud til den lille lønning, ja tilskud i flere tusinder af kroner.
Aaboe og hans hustru levede fremdeles et nøjsomt liv, og derved kom opsparingen til kapital, som han i 1895 mente havde en værdi af ca. 20,000 kr., men ved auktionen 1907 efter enken kun nået til en 14 a 15,000 kr.
Aaboe overtog nu lærerenbedet i Engesvang 1. september 1857, entlediget 1. november 1878, og begyndte sin gerning med omgangsskoler i Pårup og Skygge med 2 dage ugentligt hver sted, denne ordning varede til 1872, da der var bleven alt for mange børn i Engesvang, og den lille stue, (Niels Andersens og Ingeborgs aftægtsstue) kunne ikke rumme børnene. Stuen blev nu udvidet med en udbygning, en ny ordning indtrådtes således at der holdtes en vinterlærer, der holdt skole i Pårup og Skygge hver sted 3 dage ugentlig. Aaboe havde så skolen i Engesvang i en 1. og en 2. klasse. Om sommeren samledes hele børnebefolkningen i Engesvang i 2. klasse også de to somre efter min ansættelse 1878 til 1880.
Aaboe havde, efter han var kommet til Engesvang, en ny interesse, nemlig at bygge stendiger, ja der var vel flere 100 favne sten i digerne, mange 100 læs, som jeg i flere år havde mas med at få afsat, heldigvis tog han nogle læs med til Engesvanggård, og Engesvang dal.
Nu tror jeg, at jeg vil slutte med Aaboe, måske en anden gang noget mere. Jeg har jo mange skriverier han har skrevet. Jeg fik hans optegnelser efter hans kones død også to malmstager, gravering 1710 – og et smykkeskrin, der stammede fra præsterne.
Jeg var altid gode venner og fortrolig med Aaboe.
Dette der kunne skrives om, er: Præsteslægten fra 1540 og eksamensopgaver fra 1837, både de mundtlige fag og skriftlige fag, og så har jeg hans anbefalinger fra præster og provster også et par fra biskoppen.
Nu vil jeg dog helst skrive om Søren Olsen, Visetaten og mordet 1706.
Bær nu lidt over med min ringe skrift og de mange fejl, der fremkommer. Det er ikke godt med synet, bedst om aftenen ved lys.
I hilses nu kærligst fra min datter og fra den gamle skolelærer i Engesvang.
R. S. Juul
N.B. Jeg har brudt temmelig brat af med Aaboe, men en anden gang kommer der mere.
Lærer Aaboe som lærer i Engesvang.
Aaboe og hustru flyttede nu 1. September 1857 til Engesvang, hvor han virkede i læregerningen i 21 år således, at han havde i de første 14 år omgangsskole i Pårup, Skygge og hjemme i Engesvang 2 dage hvert sted ugentlig om vinteren, mens børnene om sommeren deltes i 2 klasser, og der kun holdtes skole i Engesvang.
Til at begynde med var børneantallet i de 3 skoler kun 24, divideret med 3 kun 8 børn i hver skole, men befolkningens stadige tilvækst medførte, at børneantallet steg år efter år, så i 1872 var der 80 skolebørn, hvoraf de allerfleste hørte til skolen i Engesvang.
Der skete derfor en forandring 1872-1873, idet der antoges en lærer til undervisning i Pårup og Skygge om vinteren, om sommeren samledes sognets børn fremdeles i 2 klasser i Engesvang, og således blev det gående til 1880, 2 år efter Aaboes entledigelse. – Engesvang skolelokale ( Niels Andersens og Ingeborgs aftægtsstue ) var i 1872 udvidet med en ret stor tilbygning. – Det var særlig i Engesvang, at børneantallet florerede, i Pårup og Skygge holdt tallet sig ved 12 a 15 børn hvert sted. Nu er der vel i Pårup hen ved 50 børn, i Skygge hen ved 30 børn.
Pengeindtægten til embedet var i begyndelsen kun 325 kr. som dog efterhånden i årenes løb steg til over 550 kr. heri beregnet både kornløn og offer i de 2 kirker Kragelund og Funder.
Den 20 Marts 1877 døde Aaboes første hustru 79 år gl. efter et ægteskab i over 40 år og 10 måneder, derefter giftede han sig med Pigen, hans første kones søsterdatter, Mette Pedersen Vejby, han 63 år, hun 35 år. Aaboe levede altid et lykkeligt liv med sine hustruer.
Hans sidste hustru tilskyndede ham nu meget til at tage afsked fra skolevæsenet, det kneb nu også ret meget med disciplinen i skolen, og et halvt år efter giftermålet indgav han ansøgning om afsked til 1. November 1878. Aaboe er da 64 år. Pensionen blev 664 kr. 66 øre , som så blev udbetalt hvert kvartal med ¼. ” nu hver måned forud ”.
Ved Aaboes afsked var børneantallet nået stærkt og for hele sognet til 100 børn.
Aaboe som sognerådsformand
Han var i 1856 blevet valgt til formand i sognerådet, det blev altså 1 år i Kristianshøj og 5 år i Engesvang. Det var den gang, ja langt op i tiden, en ulønnet bestilling, som han kom til at udføre, men som han udførte med orden og samvittighedsfuldhed. Bestillingen dengang var nærmest betragtet som en ærespost. Det var nu heller ikke som nu, ret store pengemidler at regne med. De 3 lærers lønninger i Engesvang, Funder og Kragelund beløb sig tilsammen ikke ret meget over 1000 kr. og det 4 lærerembede, Kristianshøj var statslønnet.
De øvrige emolumenter, tørv og fourage, blev leveret en natura, udregnet efter hartkorn, højtidsoffer og aksidentser modtoges i kirkerne.
Fattige folk fik ikke som nu penge, men fattigkorn.
Flere dødsfald indtraf i Aaboes familie i de 21 år i Engesvang. 1859 døde Præsten, hans farbroder Aaboe, i Kragelund, der havde Aaboe og hans hustru altid haft deres andet hjem. Præsten Aaboe var 48 år gl. blevet gift med købmand Clausens enke Amalie Asmussen, præstedatter fra Them, hun var da 46 år. Hun var en god præstekone og viste lærerfamilien fra Engesvang megen venlighed og gæstfrihed. De to ret aldrende præstefolk kom til at leve i ægteskab i 23 år.
Hun flyttede som pensioneret enke til Silkeborg og døde der 1866. Så døde Kristen Karup i Engesvang – den midterste gård – 1860, mens hans enke, Aaboes faster, levede til 1866. Aaboe, som var hendes nærmeste slægtning, blev da valgt til hendes lavværge. Med hende havde han en del bryderier, hun havde tilbøjelighed til at rutte med pengene, mens Aaboe kæmpede for at holde sammen på formuen, som efter hendes død ville tilfalde hendes og hendes mands lovlige arvinger. Aaboe arvede efter hende 1269 kr. og som løsøre 388 kr. i alt 1657 kr.
Blandt løsøret var også en hest, som fik lov at leve i skolen i 10 år til 1876, den var da hen ved 30 år. Den bestilte ikke noget, ja engang imellem for vogn kunne de køre lidt korn hjem fra marken. Den kostede at føde i de 10 år 946 kr. og måtte til sidst fødes med brød. Det var hans kones yndlingsdyr.
Aaboe havde så småt i Kristianshøj begyndt med at skrive dokumenter, men i Engesvang i de 21 år som lærer og i de 17 år so pensionist tog denne bestilling rigtig fart. Han skrev i hele sin levetid 7.253 dokumenter og for en billig betaling 10.143 kr. Det bemærkes, at han stundom hun tog 1 kr. til enkelte helt gratis. I Kristianshøj opsparedes den første kapital 1100 kr. som blev udlånt i en gård i Kragelund og som stod i den i over 50 år. I Engesvang steg formuen 1878 til 14000 kr. Når Aaboe og hans første hustru således samlede penge ved at leve et sparsommeligt liv, tænkte de nærmest på at betrygge deres alderdom ved den opsparede kapitals, hvis renter ville give dem en god støtte til den forventede lille pension, ligesom de også tænkte på legatet, som de ville oprette for trængende fattige mennesker i de 3 sogne, Engesvang, Kragelund og Funder. Kun Engesvang ved et tilfælde fik legatet, derom måske en anden gang.
d. 17 debr. 1933.
Kære Kristen Poulsen og søn!
Her sender jeg så atter et stykke om min formand, jeg har nu mere i min erindring om ham også et og andet, som kan have interesse, navnlig hans virksomhed for den ny kirke. Når jeg kommer til at skrive, dukker der så meget op i min erindring, at det bliver til mere, end jeg oprindelig har tænkt.
Jeg vil nu gerne holde hvil i juletiden. Min datter Dagmar, hendes mand og søn kommer her i hele højtiden. Hendes mand er lærer i Helsingør.
Hvis det ønskes, kan jeg endnu sende mere om Engesvang, tænkte på opgaverne ved eksamen i Lyngby 1837, på Aaboes anbefalinger ved Visitatser, på hans slægtled i et tidsrum af 400år.
Nu vil jeg så ønske jer al godt og en glædelig jul, vi har det ter rart her i det lille sogn Søstrup, kan nemt komme til Holbæk – 6 km. – med rutebilen, der kører 3 gange frem og tilbage daglig. Her er ikke så god kirkegang som i Engesvang. I har nok også en god præst i de unge Nissen.
Jeg slutter nu med min og min datters venlige hilsen og vore ønsker om alt godt i juletiden.
Jeres hengivne
R. S. Juul
