Den 23-01-2025 fik jeg en mail fra Ole Kidmose, Randers SV, der bl.a. oplyste, at han havde fundet et brandforhør fra 1910 vedr. hans ane, Marie Rasmussens, husbrand. Han sendte mig en affotografering, men kunne ikke finde hvorfra affotograferingen stammede. Brandforhøret foreligger nedenfor i min afskrift.
Marie Rasmussen var født Kidmose. Hun boede på Gl. Kongevej 84.
Branden bredte sig til genboen, landpost Jens Christian Jensen, der boede på Gl. Kongevej 123.
Afskrift:
År 1910 den 14-05 eftermiddag kl. 4 blev Lysgård og Hids samt en del af Hovlbjerg Herreders Politi Ret sat på Chr. Kidmoses gård i Engesvang af den undertegnede konstitueret dommer og skriver med de undertegnede retsvidner, hvor da foretoges
Forhør i anledningen af brand den 12-05-1910 af Marie
Rasmussens og Jens Christian Jensens huse i Engesvang.
Dommeren bemærkede, at han i forgårs ved middagstid modtog
telefonisk anmeldelse om brand af de to forannævnte huse. Dernæst bemærkede
dommeren, at der i forgårs rasede en orkanagtig storm fra øst, og at de to huse,
som nu var besigtigede, var ganske nedbrændte, samt at kun nogle murrester stod
tilbage.
Begge husene, der stod i en afstand fra hinanden af ca. 75
meter, havde været opførte af grundmur og forsynede med stråtag.
Umiddelbart øst for den nordre del af Marie Rasmussens beboelseshus i en
afstand fra dette af ca. 1 meter, havde ligget et lyngtækt spærhus, hvis tag
nåede til jorden, og hvis sydvestre hjørne havde ligget i en afstand fra
bryggersdøren af ca. 1 meter. Over de nedbrændte huse optages i øvrigt et rids.
Retten er nu sat på et af de nærmest beliggende steder, beliggende ca. 300 meter fra de nedbrændte huse.
Marie
Rasmussen
fremstod og forklarede, at hendes mand, som døde for 4 år siden (den 11-07-1907)
og efter hvem hun sidder i uskiftet bo, har opført hendes nedbrændte hus for
ca. 12 år siden. På huset har hun en fast gæld af 1.600,- kr., og hun har
derhos nogen løs gæld, som imidlertid er nedbragt meget siden hendes mands død.
Huset bebos af hende og hendes voksne datter, Kirstine, men om sommeren har hun
en del kostgængere, og således har hun også i år 10 kostgængere og
tørvearbejdere, som tillige bor i hendes ejendom.
I forgårs morges rensede hun som sædvanligt sit komfur og bar som sædvanligt
asken ud i kostalden, hvor hun lagde den i ajlen; hun havde for øvrigt forinden
slået vand på den, og den var kold og fri for gløder.
Om
formiddagen kl. ca. 10½ var hun beskæftiget i køkkenet med at lave kaffe, som
hun som sædvanligt skulle bringe ned til sine kostgængere, der arbejdede i
mosen i nærheden af huset. Hendes datter var samtidig beskæftiget i stuerne med
rengøring. For at få lidt liv i ilden på komfuret lukkede hun dettes indfyringsdør
op, og med
en ildtang kradsede hun op i ilden, og hun gik derefter igennem bryggerset ud ad bagdøren hen for at hente nogle pinde og spåner, som lå langs søndre side af spærhusets tag. Hun samlede pindene og spånerne sammen med den ene hånd og skrabede dem hen på en fejebakke, som hun holdt i sin anden hånd, og hun begav sig så samme vej tilbage til køkkenet og smed pindene og spånerne ned i komfuret.
Efter forløbet af nogle minutter, som hun fremdeles
tilbragte i køkkenet, hørte hun, at det knitrede udenfor, og hun sprang derfor
til vinduet og så da, at der var ild i spærhusets søndre tag udfor det sted,
som hun havde passeret, da hun lige forud havde hentet spåner og pinde.
Hun kaldte på Kirstine og ved forenet hjælp smed de noget vand, der stod i et
kar i gården op på taget, som de også forsøgte at tildække med vådt tøj, men i
den voldsomme storm, og da tagene var knastørre, var det umuligt at dæmpe ilden,
der i et øjeblik omspændte såvel spærhuset som våningshuset, ligesom ilden i
det samme antændte landpost Jens Christian Jensens lige overfor og i
vindretningen liggende stråtækte hus, i hvilket J. C. Jensens hustru var ene
hjemme med nogle små børn, og som ligeså nedbrændte i løbet af et øjeblik.
Fejebakken som hun førte med sig, da hun hentede spånerne, tog hun lige fra tørvekassen, der stod ved siden af komfuret, men den havde ikke været i komfuret eller i berøring med ild.
Hun lagde ikke mærke til, at der faldt gløder ud på gulvet
fra komfuret, da hun lige før hun gik ud, ragede op i ilden gennem den åbnede
indfyringslåge, men det er ikke umuligt, at sådant kan være hændt, og da hendes
fodtøj bestod af tøjsko, hvis bund består af sammensyede klude, er det ikke
usandsynligt, at hun, såfremt en glød er falden fra komfuret, kan med fodtøjet
have ført en sådan med sig ud til spærhuset; hun kan i altfald ikke tænke sig
anden sammenhæng. Gulvet foran komfuret var forsynet med befalet ildfast plade.
Skorstenen er sidste gang renset i februar måned ved hjælp af kugle og kost, og
hun mener ikke den var sodet og har da ejheller set til skorstensild, hvad hun
da ejheller i går så noget til.
Bygningerne er forsikrede i Den almindelige Brandforsikring, løsøret i Hids
Herreds Brandforsikring.
Forriges datter, Kirstine Rasmussen, 21 år, fremstod
og forklarede, at hun i forgårs imellem 10 og 11 var beskæftiget i dagligstuen
med rengøring, da hendes moder fra køkkenet råbte ind til hende igennem den på
klem stående dør, at der var ild i tørvehuset. Kirstine sprang så igennem
køkkenet og bryggerset ud i gården, hvor hendes moder allerede var kommet
tilstede og havde fået fat på en spand vand, og da Kirstine kom uden for døren
iagttog hun, at der var stærk ild i spærhusets søndre flade; det forekommer
hende, at ilden var stærkest i den østlige del af taget og nærmest jorden, men
i hastværket og under den stærke storm, hvorunder ilden svøbte rundt omkring,
var hendes iagttagelser i så henseende ikke så sikre.
I et øjeblik var såvel spærhuset som beboelseshuset omspændt af ilden, der også
i samme øjeblik antændte landpost J. Chr. Jensens stråtækte hus.
Hun havde ikke lagt mærke til, at hendes moder umiddelbart forinden havde
ryddet op i komfuret, ejheller til, at hun var gået ud i gården. Moderens
første ytring til Kirstine var denne: ”Hvor i alverden er det dog gået til?”,
og hun spurgte Kirstine, om hun havde kastet aske ud den dag, hvad Kirstine
imidlertid ikke havde.
Landpost Jens Christian Jensens hustru, Antonette Helene
Christensen, der fremstod, forklarede, at hun i forgårs formiddag var ene
hjemme med sine små børn, hvoraf den ældste, drengen Ejner, var 10 år.
Hendes mand var på sin daglige postrute.
Imellem 10 og 11 sad hun i sit sovekammer, der vender fra vejen, og vaskede sit
spæde barn, og hendes andre børn stod omkring hende. Døren til dagligstuen var
lukket. Hun bemærkede nu, at en tæt røg slog ned fra vinduerne, og da der ikke
var fyr på i huset, løb hun ind i køkkenet, for at se hvorfra ilden kom, og hun
så da, at ilden slog op fra Marie Rasmussens tørvehus. Hun løb nu ud i gården
og så nu, at Marie Rasmussen kom løbende med en spand vand omkring nordre side
af spærhuset, og hun råbte over til Marie, om hun mente, der var fare for deres
hus, men idet hun nu vendte sig om, så hun, at ilden allerede havde stærkt fat
i deres hus, og hun løb så ind for at få børnene ud. Hun bad Ejner om at se at
få deres to i kostalden stående køer reddede. Den ene af dem fik han også ud,
medens den anden tillige med to svin og nogle høns indebrændte, og alt deres
indbo brændte.
Hendes og mandens hus er forsikret i Den almindelige Brandforsikring, løsøret i
Hids Herreds o.s.v.
Tjenestekarl Jens Kjeldsen af Engesvang, 17 år,
fremstod og forklarede, at han i forgårs formiddag imellem 10 og 11 pløjede på
sin husbond Chr. Kidmoses mark, beliggende et par hundrede alen øst for de
brændte huse. Han havde fri udsigt til Marie Rasmussens hus, og han blev
pludselig opmærksom på, at der var ild i hendes tørvehus. Ilden havde da fat i
hele den imod ham vendende flade, men mest i den nordre del, og det så ud til,
at den var begyndt nede ved jorden. Han så ikke til, at det røg fra skorstene på
stuehuset.
Han løb straks fra sin befordring hen til stedet, men inden han nåede derhen,
var allerede stuehuset antændt. Landpostens hus lå skjulte for ham af Marie
Rasmussens sted, og han så derfor ikke til antændelsen af dette. Straks da han
fra marken så ilden, så han, at Marie Rasmussen og datteren var til stede, i
øvrigt beskæftiget med at slå vand på ilden, der imidlertid umuligt kunne
slukkes i den stærke storm.
Forhøret udsat.
Politiretten hæves.
Vidner:
Sine Kidmose
N. Albertsen
Afskrevet i februar 2025 af Ole René Madsen
