Firhuse 30A (nedlagt)
Matr.nr. 2r, Neder Julianehede, Engesvang Sogn
Matriklen er i 2023 ubebygget.
Graven i midten af matr.nr. 2r (indenfor de røde streger ligger den oprindelige 2r) er en lergrav, som Frits Cloos anlagde til brug for sit teglværk.
I 1870'erne ansatte Frits Cloos' enke, Karen Cloos, en teglværksforpagter, Niels Sørensen, der ikke optræder i nogen folketælling i Engesvang Sogn, men som har boet ved teglværket. Teglværket blev opgivet (måske var der for lidt ler), og hans hus blev formentlig ved FT1880 og FT1890 brugt som beboelse for andre mennesker. Derefter nedlagt.
29-11-1882 | Udstykket fra matr.nr. 2a Nju |
09-02-1883 | Fra Karen Cloos til Jens Pedersen Eriksen |
09-02-1883 | Peder Nielsen |
19-11-1897 | Anders Peter Jensen |
25-05-1900 | Mads Madsen |
03-04-1903 | Niels Holst |
01-11-1907 | Lucas P. Pedersen |
13-03-1923 | Niels Jensen |
Matr.nr. 2r: Firhuse 30A (nedlagt) |
|
? |
|
FT1880 |
Jens Jacobsen, 70 år, aftægt |
|
|
Jens Jacobsen (14-12-1808; 28-02-1883) var søn af Helene Michelsdatter og Jacob Pedersen fra "Elbækgård".
Den 01-07-1847 købte han Karupvej 6B (nedlagt).
Den 22-10-1850 giftede han sig i Kragelund Kirke med Mariane Pedersdatter (18-09-1816; 02-11-1892), datter af "husmand Peder Eriksen og hustru Ane Marie Andersdatter i Hingeballe", Hinge Sogn. Hun tjente ved FT1916 på Viborgvej 46.
Deres børn:
Jacob Peter Jensen | 01-08-1852: 07-03-1934 | bosat på Birkevej 64 |
Lene Jensen | 26-10-1855; 19-04-1869 |
Den 26-09-1879 solgte Jens Jacobsen Karupvej 6B til Peder Jensen, der var gift med Jens Jacobsens niece, og flyttede, tror jeg, til Firhuse 30A.
Jens Jacobsen døde den 28-02-1883. Mariane Pedersdatter flyttede til sønnen i Engesvang på Birkevej 64.
Matr.nr. 2r: Firhuse 30A (nedlagt) |
|
? |
|
FT1890 |
Thomas Sørensen, 56 år, snedker |
Thomas Sørensen (18-10-1833; ) blev født i Sinding Sogn, Viborg Amt, af husmand Søren Rasmussen og Ane Cathrine Thomasdatter på Trindbakke i Sinding. Hans første kone, Kirsten Nielsdatter (08-08-1824; 15-03-1887) var født i Malling Sogn, Aarhus Amt, af gårdmand Niels Frandsen og Mette Marie Nielsdatter i Stornord.
Kirsten og Thomas Sørensens børn:
Rasmine Cathrine Thomasen | ca. 1861 | f. i ? |
Søren Thomasen | 14-08-1863 | f. i Kragelund Sogn |
Niels Thomasen | 15-06-1866 | f. i Kragelund Sogn |
Ved FT1870 og FT1880 boede de (sandsynligvis) til leje på Elbækvej 5.
Den 15-03-1887 døde Kirsten Nielsdatter.
Thomas Sørensen blev gift i Kragelund Kirke den 30-12-1887 med Mette Kirstine Petersen (26-03-1853; ) fra Mønsted Sogn. Ved brylluppet boede de begge i Elbæk.
FT1890: Petrea Jørgensen (04-04-1882; ) var Mette Kirstines datter, som hun havde sammen med ungkarl af Vellev Sogn Jørgen Peder Jørgensen.
Efter FT1890 ses de ikke længere i Engesvang Sogn.