Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

Gl. Kongevej

Landevejen gennem Engesvang er en af hærvejens mange forløb. Den er næppe en "kongevej" i traditionel forstand, men som det ses af citat fra skolelærer Jens Peter Aaboes dagbog, har en konge rejst ad vejen.

Citat fra Wikipedia

Kongevejene var nogle af de ældste anlagte veje, nogle steder endda brolagt, forbeholdt kongerne og deres folk. De var afspærret med bom og lås, og den borger, der kørte der trods forbud, risikerede tidligt at få konfiskeret vogn, heste og læs, senere et halvt års tvangsarbejde på Bremerholm eller i Spindehuset.

De blev anlagt af Frederik 2. og Christian 4. Vedligeholdelsen blev organiseret af amtmændamtsforvaltere eller regimentsskrivere og blev udført af bønderne oven i deres øvrige forpligtelser.

Den første kongevej blev anlagt i 1584 og gik fra København over Rudersdal til Frederiksborg. Der kan endnu ses rester i Geels Skov og Rude Skov. Vejen blev 1792-1802 moderniseret af den franske vejingeniør Jean Marmillod og var betalingsvej til 1915.

Færdselen blev frigivet på kongevejene i etaper fra 1737.


J. P. Aaboe 1861: Den 5. Juli rejste Kongen (Frederik VII 1848-1863) fra Silkeborg igennem Funder og Paarup og den 16. Juli atter fra Viborg igennem Klodemølle, Engesvang og Paarup til Jelling. -

Indtil den 28-12-1958 hed gaden gennem Engesvang "Borgergade".

Ved kommunesammenlægningen i 1970 bevarede hovedgaden i Engesvang navnet "Gl. Kongevej", mens gaden af samme navn i Ikast blev ændret til "Kongevejen".

Se adresserne nedenfor.

Ole René MadsenTjørnevej 557442 Engesvang 2224 8645 olerenemadsen@hotmail.com