Da Neder Julianehede blev opmålt og tegnet i 1816, var matr.nr. 1b "Skovgård"s engparcel ved Elbækken. Den var en del større end i 2022; den omfattede de nuværende matrikler 1b, 1ag, 1f, 1g og 1o minus matr.nr. 2c, der tilhørte gård nr. 2 på Firhuse 29. I 2022 er 2c lagt sammen med 1b.
På det første matrikelkort (som er brugt som baggrund for kortet længst til venstre) er matr.nr. 1b blot markeret med et "N 1" ligesom arealet der ellers tilhørte "Skovgård". Men med tiden kunne man ikke have, at to forskellige parceller havde samme nummer, derfor 1a og 1b.
Matr.nr. 1b blev officielt udskilt fra 1a ved Indenrigsministeriets approbation af 18-09-1866.
Den 25-08-1871 blev der tinglæst skøde fra "Skovgård"s ejer, Peder Mortensen, til Anders Eriksen. Skødet blev skrevet den 27-06-1870 i Engesvang og der stod bl.a: " .... den af ham for 3 år siden bebyggede og siden drevne parcel matr.nr. 1b ....".
Ejendommen er altså første gang blevet bebygget i 1867 af Anders Eriksen.
Matr.nr. 1b: Karupvej 10 |
|
Før 1871 |
Ejet af Peder Mortensen, ”Skovgård” |
FT1870 |
1.familie |
25-08-1871 |
Skøde til Anders Eriksen |
FT1880 |
1.familie |
10-08-1883 |
Skøde til Anders Peder Christensen |
Anders Eriksen (13-04-1817; ) blev født i Karup Sogn af "Inger Johanne Andersdatter; barnefader Erich Andersen af Vallerbæk".
Ved FT1850 og FT1860 tjente han hos den ugifte Ane Marie Danielsen, der havde et husmandssted i Thorning.
Anders Eriksen lejede matr.nr. 1b (se ovenfor) af ejeren Peder Mortensen på "Skovgård" og opførte i 1867 en ejendom, hvorfra han drev landbrug og som der står ved FT1880: "husejer (lever af lejen af 4 huse á 6 familier)". I 1880 var han blevet husejer, for den 25-08-1871 fik han skøde på matr.nr. 1b fra Peder Mortensen.
FT1870: Søren Nielsen Roed (13-11-1805; 08-01-1892) var gårdmand på Klosterlundvej 13 ved FT1840, 1845 og 1850. Ved FT1890 boede han på Lundsvej 1 i Engesvang. Se mere der.
I løbet af 1870'erne delte Anders Eriksen parcellen i 3 dele: 1b (nuværende 1b + 1ag + 1o), 1f og 1g.
Den 02-06-1876 lejede Anders Eriksen en del af 1b (det senere matr.nr. 1g, Karupvej 14) ud til Hans Pedersen.
FT1880: Jørgen Christensen (26-11-1850; ) blev født i Skarrild Sogn af "Christen Jørgensen og hustru Inger Rasmussen". Han var gift med Karen Thomsen (16-06-1855; ), datter af "husmand Thomas Andersen og hustru Mette Christensdatter, 32 år, af Karstofte", Skarrild Sogn. Deres datter Mette Marie Lind Christensen (19-03-1879; ) blev født i Gejlbjerg, Skarrild Sogn, hvor faren var husmand. Denne familie boede til leje hos Anders Eriksen sammen med Karen Thomsens søsters familie: Anders Christian Andersen (26-01-1853; ), søn af "Anders Peder Christensen og hustru Johanne Pederrikke Andersdatter, 31 år, af Bodholt", Bording Sogn. Han var gift med Johanne Thomsen (06-02-1849; ), søster til Karen Thomsen. Deres datter Johanne Marie Andersen (19-10-1877; ) blev født på Neder Julianehede.
Det fremgår af købskontrakt tinglæst 10-08-1883 på matr.nr. 1f, Karupvej 12, at Jørgen Christensen (kaldet "Jørgen Lind") havde lejet denne parcel af Anders Eriksen før salget til Jens Nielsen Hedegaard.
Den 10-08-1883 solgte Anders Eriksen 1f og 1b.
Den 13-08-1884 solgte Anders Eriksen 1g. Han købte den tilbage igen senere, for den 13-03-1891 solgte han den igen til anden side. Se mere på Karupvej 14.
Anders Eriksen ses ikke i Engesvang Sogn ved senere folketællinger.
Matr.nr. 1b: Karupvej 10 |
|
10-08-1883 |
Skøde til Anders Peder Christensen |
FT1890 |
Anders Peder Christensen, 60 år, enke, husmand |
FT1901 |
Anders Peder Christensen, 71 år, enke, agerbrug |
24-03-1905 |
Skøde til Anders Pedersen Ladefoged |
Anders Peder Christensen (28-05-1829; ) blev født i Gjellerup Sogn af "Christen Sørensen og hustru Maren Knudsdatter".
Ved FT 1850 tjente han på en gård i Ravnholt, Bording Sogn.
Han blev gift med Johanne Pederrikke Andersdatter (16-01-1822; 07-05-1888), datter af "gårdmand i Sunds Anders Lauridsen Søegaard og hustru Maren."
Nogle af deres børn:
Anders Christian Andersen 26-01-1853, f. i Bodholt, Bording Sogn; se ovenfor: logerende på Karupvej 10 ved FT1880
Anne Marie Andersen 30-07-1857, f. i Tulstrup, Ikast Sogn; husbestyrerinde hos faren ved FT1890
Ved FT1870 og FT1880 var Anders Peder Christensen husmand i Hestlund, Bording Sogn.
I 1883 flyttede familien til den nykøbte ejendom på Karupvej 10. Fem år senere døde Johanne Andersdatter af tæring, og ved den følgende FT1890 var Anders Peder Christensens gifte datter, Anne Marie Andersen, flyttet ud til sin far for at være husholderske. Hun var gift med husmand Christen Hansen Jensen i Grødde, og nogle af deres børn var:
Johanne Frederikke Jensen 06-11-1883, f. i Grødde, Ikast Sogn
Christian Marius Jensen 12-04-1885, do
Petrea Christine Jensen 01-12-1887, do
Anders Peder Christensen blev gift igen i 1893, men mistede konen i 1897, så ved FT1901 havde han igen en husbestyrerinde: Dorthe Kirstine Jensen Gammelgaard (01-10-1866; ), datter af "husmand Jens Jensen Gammelgaard og hustru Karen Marie Madsen, 28 år, af Guldforhoved", Bording Sogn.
Han havde også en logerende: Ole Madsen. Se mere nedenfor.
Den 24-03-1905 solgte han Karupvej 10 til Anders Pedersen Ladefoged og flyttede ud af Engesvang Sogn.
Ole Madsen (29-03-1849; ) blev født i Tulstrup af "husmand Mads Christensen og hustru Maren Jensdatter af Højagerholm, Tulstrup", Ikast Sogn.
Forældrene købte i 1864 Klosterlundvej 13.
Den 19-05-1876 overtog Ole Madsen Klosterlundvej 13 efter faren.
Ole Madsen blev gift i Kragelund Kirke den 10-11-1876 med Ane Marie Jørgensen (24-01-1846; 29-12-1880), der var født i Grødde, Ikast Sogn.
Ane Marie og Ole Madsens børn:
Kirsten Marie Madsen 20-11-1878
Jørgen Kristen Madsen 20-12-1880
Ni dage efter at have født deres andet barn døde Ane Marie den 29-12-1880.
Den 14-12-1883 solgte Ole Madsen ejendommen til Jens Henrik Philipsen.
Ved FT1890 var Ole Madsen tjenestekarl på "Klode Møllegård".
Ved FT1901 boede han til leje hos Anders Peder Christensen på Karupvej 10 og arbejdede som daglejer ved landbruget.
Ole Madsen døde ikke i Engesvang Sogn mellem 1901 og 1906 og boede ikke i Engesvang Sogn ved FT1906.
Matr.nr. 1b: Karupvej 10 |
|
24-03-1905 |
Skøde til Anders Pedersen Ladefoged |
FT1906 |
Anders Pedersen Ladefoged, 41 år, husmand |
FT1911 |
Anders Pedersen Ladefoged, 46 år, landmand |
FT1916 |
Anders Pedersen Ladefoged, 51 år, landbrug |
15-03-1918 |
Skøde til Niels Nielsen |
28-06-1918 |
Skøde til Peder Steincke |
Anders Pedersen Ladefoged (24-01-1865; ) ejede Karupvej 10 fra 1905 til 1918.
Da han solgte Karupvej 10 til Niels Nielsen, flyttede han til Elbækvej 6. Se mere om Anders P. Ladefoged og hans familie der.
Niels Nielsen, som Anders P. Ladefoged solgte til, kan enten være den Niels Nielsen, der boede på Karupvej 12, eller den Niels Nielsen, der boede på Elbækvej 5.
Han havde imidlertidig ikke ejendommen ret længe, for 3½ måned senere solgte han til Peder Steincke.
Matr.nr. 1b: Karupvej 10 |
|
28-06-1918 |
Skøde til Peder Steincke |
FT1921 |
Peder Magnus Steincke, 34 år, landmand |
FT1925 |
Peder Magnus Steincke, 39 år, gift arbejdsmand |
25-03-1929 |
Skøde til Marius Pedersen Ladefoged |
Peder Magnus Steincke (29-05-1886; ) blev født i Kragelund af "husmand Martin Konstatinus Steincke og hustru Ane Birgitte Kjeldsen, 38 år, Kolonien".
Han blev gift i Vinderslev Kirke den 05-04-1912 med Hedvig Johanne Pedersen Knækkeborg (21-04-1892; ) af "husmand og murer Jakob Pedersen og hustru Johanne Kirstine Jensen, 27 år, af Pederstrup", Vinderslev Sogn.
Da deres datter, Lissa Steincke (05-08-1917; ) blev født på Herningvej 87, Silkeborg, var faren fyrbøder.
I 1918 flyttede familien fra Silkeborg til Karupvej 10.
Ved FT1925 er hverken Hedvig Johanne eller datteren Lissa nævnt i folketællingen. Peder Steincke er noteret som gift.
25-03-1929 solgte Peder Steincke ejendommen til Marius Pedersen Ladefoged og flyttede ud af Engesvang Sogn.
Matr.nr. 1b: Karupvej 10 |
|
25-03-1929 |
Skøde til Marius Ladefoged |
FT1930 |
Marius Ladefoged, 56 år, landbruger |
FT1940 |
Marius Ladefoged, 66 år, husmand |
09-04-1945 |
Skøde til Frederik Emil Pedersen Ladefoged |
22-09-1949 |
Skøde på 2c fra Peter Svinth til Frederik Ladefoged |
03-07-1985 |
Skøde til Jesper Hansen |
Marius Ladefoged (01-05-1874; 13-11-1957) blev døbt "Marius Petersen" i Vejlby Kirke, Djurs Søndre Herred, Randers Amt (sydvest for Grenå). Hans forældre var: "gårdejer Niels Severin Pedersen Ladefoged og hustru Johanne Jensen i Vejlby."
Både Marius og broren Anders (se ovenfor) brugte efternavnet "Ladefoged" tidligt, men først den 12-11-1938 fik de resolution på navneændringen. Anders synes at have brugt både Pedersen og Ladefoged, mens Marius vist kun brugte Ladefoged.
Den 12-01-1906 købte Marius Ladefoged Karupvej 21 af Rasmus Jensen.
Den 20-04-1906 blev Marius Ladefoged gift i Engesvang Kirke med Jensine Nielsen (09-03-1879; ), datter af "husmand Philip Frederik Nielsen og hustru Sidsel Kirstine Jensen, 27 år, af Neder Julianehede", Karupvej 19.
Jensine og Marius Ladefogeds børn:
Johanne Kristine Pedersen Ladefoged | 20-03-1907 | bosat på Viborgvej 46 |
Frederik Emil Pedersen Ladefoged | 13-12-1910 | overtog Karupvej 10 |
Ved FT1916 tjente Marius Ladefoged 300, - kr. om året, og deraf betalte han 10,- kr. i skat til kommunen.
Den 08-03-1918 solgte Marius Ladefoged Karupvej 21 til Anders Chr. Jensen.
Ved FT1921 boede Marius Ladefoged og familien på Gl. Kongevej 86 (nedlagt).
Ved FT1925 boede Jensine, Marius og Frederik til leje hos Niels Nielsen på Karupvej 12.
Den 25-03-1929 købte Marius Ladefoged Karupvej 10 af Peder Steincke.
Han solgte ejendommen til sønnen Frederik i 1945.
Se Foto nedenfor
Se flere billeder fra Engesvang Lokalhistoriske Arkiv vedr. Sine og Marius Ladefoged