Matr.nr. 1g var oprindelig en del af matr.nr. 1b, som var en selvstændig parcel under gård nr. 1, "Skovgård", der i 1858 blev flyttet ud på Møllebjergvej 19 fra Firhuse 24.
Matr.nr. 1b blev i 1866 udstykket og i 1871 frasolgt matr.nr. 1a til Anders Eriksen, der begyndte at bebygge og udleje parceller af ejendommen (se kort til venstre). Ved FT1880 står der, at han lever af "at leje 4 huse ud til 6 familier". Det kunne være Karupvej 10 (hvor han selv boede sammen med lejere), Karupvej 11, Karupvej 12 og Karupvej 14.
Den 13-08-1884 blev der tinglyst købskontrakt på matr.nr. 1g fra Anders Eriksen til husejer Henrik Andersen af Christianshøj, der skulle respektere den lejekontrakt Hans Pedersen har frem til 01-05-1913.
Da der den 13-03-1891 blev tinglæst skøde på matr.nr. 1g fra Anders Eriksen, havde Henrik Andersen overdraget købsretten til Hans Peder Iversen fra Guldforhoved. Også han skulle respektere lejekontrakten til Hans Pedersen.
Hverken Henrik Andersen eller Hans Peder Iversen boede ved en folketælling i Engesvang Sogn.
Matr.nr. 1g: Karupvej 14 |
|
Indtil 1891 |
Ejet af Anders Eriksen |
FT1880 |
Hans Pedersen, 62 år, inderste |
FT1890 |
Hans Pedersen, 72 år, husmand, arbejdsmand |
13-03-1891 |
Skøde til Hans Peder Iversen, Guldforhoved |
I 1883 lejede Hans Pedersen (03-03-1817; 11-03-1895) Karupvej 14 for en 30-årig periode af Anders Eriksen.
Hans Pedersen blev født i Sinding af "husmand Peder Hansen og hustru Inger Katrine Mogensdatter", Sinding Sogn, Viborg Amt. Han var gift med Ane Johanne Jensdatter (06-11-1827; ), datter af "indsidder i Sjørup Jens Jensen og hustru Maren Andersdatter", Lysgård Sogn, Viborg Amt. De havde ingen egne børn boende ved de to folketællinger, de var i Engesvang Sogn.
FT1880: Jens Martin Jensen (28-03-1869; ) blev født i Sjørup af "husmand Anders Jensen og hustru Marie Olesen, 34 år," Lysgård Sogn, Viborg Amt.
FT1890: Laurids Jensen (26-02-1878; ) blev født i Sjørup af "gmd Jens Christian Jensen og hustru Ane Marie Laursen, 38 år," Lysgård Sogn.
Hans Pedersen døde den 11-03-1895 på fattiggården i Frederiksmose, Kragelund Sogn.
Matr.nr. 1g: Karupvej 14 |
|
13-03-1891 |
Skøde til Hans Peder Iversen, Guldforhoved |
FT1901 |
Jens Nielsen, 46 år, daglejer, agerbruger |
09-09-1904 |
Skøde til Jens Nielsen |
FT1906 |
Jens Nielsen, 51 år, husmand |
18-01-1907 |
Adkomst for enke Kristine Jensen |
18-01-1907 |
Skøde til Jens Jacobsen |
Jens Nielsen (31-03-1854; 16-06-1906) blev født af "gårdmand og snedker Andreas Nielsen og hustru Kirstine Jensdatter af Søvndal", Sinding Sogn, Ringkøbing Amt. Han blev gift den 19-11-1883 i Tårup Kirke med Kristine Jensen (03-05-1840; ), angiveligt født i Tårup Sogn, men ikke fundet. Hun var enke efter ægteskab med gårdmand Christen Andersen, fra Tårup Sogn, med hvem hun havde 3 børn:
Marie Karoline Andersen | 18-11-1872 | f. i Tårup Sogn |
Anders Christian Andersen | 15-08-1878 | do |
Kirstine Andersen | 25-11-1882 | do |
Alle tre børn boede sammen med moderen og Jens Nielsen, da familien ved FT1890 boede på Elbækvej 1.
Kristine og Jens Nielsens barn:
Andrea Kirstine Nielsen | 31-03-1885 | f. i Tårup Sogn |
Jens Nielsen og familie flyttede til Engesvang Sogn i 1888 og boede til leje på Elbækvej 1.
Familien boede også til leje på Karupvej 14 indtil den 09-09-1904, hvor der blev tinglæst skøde på ejendommen fra Hans Peder Iversen til Jens Nielsen.
Jens Nielsen døde den 16-06-1906. Enken solgte ejendommen og flyttede fra Engesvang Sogn.
Matr.nr. 1g: Karupvej 14 |
|
18-01-1907 |
Skøde til Jens Jacobsen |
FT1911 |
Jens Jacobsen, 44 år, landbruger |
FT1916 |
Jens Jacobsen, 49 år, landbrug |
05-04-1918 |
Skøde til Jørgen Christian Poulsen |
Jens Jacobsen (23-01-1867; ) blev født af "hmd Jacob Nielsen og hustru Ane Marie Jensen, 31 år, af Kølvrå", Haderup Sogn. Han var gift med Betzy Camilla Christine Christensen (30-10-1869; ), datter af "husmand Thøger Christensen og hustru Maren Sørensen i Fonnesbæk", Ikast Sogn.
De synes ikke at have fået børn.
De flyttede til Engesvang Sogn i 1906 fra Ikast og fik skøde på Karupvej 14 den 18-01-1907.
Elleve år senere solgte de ejendommen til Jørgen Christian Poulsen og forlod Engesvang Sogn.
Matr.nr. 1g: Karupvej 14 |
|
05-04-1918 |
Skøde til Jørgen Christian Poulsen |
FT1921 |
Jørgen Christian Poulsen, 49 år, landmand |
FT1925 |
Jørgen Christian Poulsen, 54 år, landmand |
FT1930 |
Jørgen Christian Poulsen, 59 år, landbruger |
FT1940 |
Jørgen Christian Poulsen, 69 år, landbruger |
11-02-1943 |
Skøde til landmand Peder Mortensen |
20-07-1944 |
Skøde til landmand Niels Marinus Nielsen |
28-10-1948 |
Skøde til landmand Niels D. Jørgensen |
16-04-1953 |
Skøde til fru Nanna Krista Hedvig Danielsen |
11-02-1956 |
Skøde til handelsmand Martin Jensen |
17-09-1958 |
Skøde til landmand Emil Johansen |
02-03-1959 |
Skøde til landmand Jens Arne Vestergaard |
27-07-1970 |
Skøde til grosserer Peter Skjærbæk |
07-10-1991 |
Skøde til Anni Bak Würtz |
14-04-1994 |
Skøde til Ole Østergaard, Lind |
Jørgen Christian Poulsen (15-02-1871; 26-09-1968), søn af "husmand Poul Andersen og hustru Ane Chirstine Christensen i Timhus", Ikast Sogn, blev gift den 24-02-1903 med Ane Marie Jensen (10-09-1871; 19-07-1951), datter af "husmand Mikkel Jensen og hustru Caroline Kirstine Petersen, 28 år, af Frederiksmose", Kragelund Sogn.
De havde ingen børn boende ved folketællingerne, mens de boede i Engesvang Sogn.
De flyttede til Engesvang Sogn i 1918 fra Vinderslev i forbindelse med, at de købte Karupvej 14 pr. 05-04-1918.
Se foto fra Engesvang Lokalhistoriske Arkiv af Karupvej 14 Her