"Kommisærgården"
"Julianegård"13
Karupvej 19, 7442 Engesvang
Matr.nr. 3f, Neder Julianehede, Engesvang Sogn
Se Skråfoto
Matr.nr. 3f: Karupvej 19 |
|
08-01-1869 |
Skøde skrevet 12-09-1861 til Rasmus Christiansen |
FT1870 |
Rasmus Christiansen, 25 år, agerbrug |
24-03-1876 |
Skøde på 1v, Eng By, til Rasmus Christiansen |
? |
Skøde til Anders Chr. Lauritsen, Demstrup |
12-10-1877 |
Skøde skrevet 29-12-1876 til Søren Pedersen, Levring |
12-10-1877 |
Skøde skrevet 27-01-1877 til Philip Frederik Nielsen, Agerskov |
Den 16-05-1857 fik Christian Olesen, der ejede matr.nr. 3 (Firhuse 27), godkendt den nye udstykning med betegnelsen matr.nr. 3f. Det var imidlertid hans enke, der den 12-09-1861 skrev skøde på matriklen til deres søn Rasmus Christiansen. Her byggede han ejendommen Karupvej 19.
Rasmus Christiansen (02-09-1844; ) blev født af Ane Andersdatter og Christian Olesen på Firhuse 27.
Kort efter faderens død i 1858 overtog Rasmus' storebror, Anders, den gamle gård på Firhuse 27 (matr.nr. 3g), mens moderen og den anden storebror, Conrad Møller, byggede en ny gård ude vest på heden på matr.nr. 3a, senere kendt som "Kaptajnsgården". Her flyttede Rasmus med ud og tjente ved FT1860 moderen (ligesom Conrad gjorde).
Som skrevet fik han i 1861 skøde på matr.nr. 3f, Karupvej 19 (dog først tinglæst i 1869).
Den 29-12-1865 giftede han sig i Kragelund Kirke med Ane Marie Kristensdatter (21-10-1841; ), angiveligt født i Munke Bjergby Sogn, Sorø Amt, men ikke fundet.
I 1876 købte han en del (matr.nr. 1v) af tørvelodden 1b i Engesvang, men kort efter må han have solgt både 3f og 1v til Anders Chr. Lauritsen i Demstrup, for denne solgte allerede den 12-10-1877 begge parceller til Søren Pedersen, der samme dag skødede parcellerne til Philip Frederik Nielsen, Agerskov.
Se mere om Rasmus Christiansen på Firhuse 29.
Matr.nr. 3f: Karupvej 19 |
|
12-10-1877 |
Skøde til Philip Frederich Nielsen |
FT1880 |
Philip Frederich Nielsen, 31 år, avlsbruger |
FT1890 |
Philip Frederich Nielsen, 41 år, husmand |
FT1901 |
Else Marie Jacobsen, 46 år, enke, agerbruger |
FT1906 |
Else Marie Jacobsen, 51 år, enke, gårdejer |
FT1911 |
Else Marie Jacobsen, 56 år, enke, landbruger |
FT1916 |
Else Marie Jacobsen, 61 år, enke, husgerning |
17-08-1917 |
Skøde til Jens Jacob Nielsen |
Philip Frederich Nielsen (02-09-1848; 27-11-1897) blev født i Karup af "gmd Jens Nielsen (Belskov) og hustru Eva Betzer".
Han var gift første gang med Sidsel Kristine Jensen (04-03-1852; 01-01-1882), datter af "husmand Jens Jensen og hustru Karen Sørensdatter, 34 år, af Svostrup".
Sidsel og Frederich Nielsen havde:
Karen Marie Nielsen | 01-05-1877; 25-06-1881 | |
Jensine Nielsen | 09-03-1879 | gift og bosat Karupvej 10 |
Den 12-10-1877 købte Frederich Nielsen Karupvej 19.
Hans kone, Sidsel, døde nytårsdag 1882 i barselsseng efter en svær fødsel af et dødfødt barn.
Den 14-07-1882 giftede Frederich Nielsen sig igen i Kragelund Kirke med Else Marie Jacobsen (14-06-1854; 04-04-1923), datter af "husmand Jacob Nielsen og hustru Ane Marie Jensen, 18 år, Kølvrå", Haderup Sogn.
Else Marie og Frederich Nielsens børn:
Ane Marie Kirstine Nielsen | 09-05-1883 | bosat Elbækvej 6 |
Eva Marie Katrine Nielsen | 08-10-1884 | |
Jens Jacob Nielsen | 11-03-1886 | overtog Karupvej 19 |
Jens Nielsen | 12-03-1887; 10-02-1888 | |
Niels Nielsen | 24-05-1888 | bosat på Elbækvej 5 |
Ane Marie Nielsen | 06-07-1890 | overtog Karupvej 19 efter Jens Jacob |
Nede Katrine Nielsen | 09-01-1893 | gift med Alfred Laursen fra Krattet 25. Bosat: Randers17 |
Anine Nielsen | 11-05-1894, 15-06-1894 | |
Dødfødt dreng | 15-05-1895 | |
Dødfødt pige | 15-06-1896 | |
Vilhelmine Frederikke Nielsen | 12-10-1897 | bosat Karupvej 6 |
Den 27-11-1897 døde Frederich Nielsen på "sindssygeanstalten ved Aarhus", Risskov, og enken fik adkomst til ejendommen ved skifteprotokol tinglæst 30-08-1901.
Læs om Philip Frederik Nielsen, hans aner og efterkommere (Nede Katrine) i romanen "De fremmede" af Henny Mikkelsen17
FT1880: Jørgen Peter Nielsen (18-02-1858; ) blev født i Kragelund By af pigen Rasmine Nielsen og ungkarl Hans Christian Eriksen.
FT1890: Michael Andersen (19-10-1872; ) blev bosat på Trehuse 3. Se mere der.
Matr.nr. 3f: Karupvej 19 |
|
17-08-1917 |
Skøde til Jens Jacob Nielsen |
FT1921 |
1.familie |
22-08-1922 |
Skøde til Henrik Henriksen |
Jens Jacob Nielsen (11-03-1886; ) blev født i Neder Julianehede, se ovenfor.
Han blev gift i Christianshede Kirke den 26-01-1917 med Laure Katrine Laustsen (17-03-1892; ), datter af "Mads Christian Laustsen og hustru Else Kirstine Jensen, 41 år, af Bodholt", Bording Sogn.
Deres børn:
Frederik Nielsen | 10-05-1917 | |
Ejler Kristian Nielsen | 28-06-1920 |
Jens Jacob Nielsen fik skøde fra sin mor den 17-08-1917.
Den 22-08-1922 solgte han ejendommen til sin svoger Henrik Hansen Henriksen.
Matr.nr. 3f: Karupvej 19 |
|
22-08-1922 |
Skøde til Henrik Henriksen |
FT1925 |
Hendrik Hansen Hendriksen, 37 år, landmand |
FT1930 |
Hendrik Hansen Hendriksen, 42 år, landbruger |
FT1940 |
Ane Marie Nielsen, 50 år, enke, landmand |
18-11-1941 |
Adkomst til enkefru Ane Marie Henriksen |
11-08-1965 |
Skøde til landmand Hans Henriksen |
03-04-1995 |
Adkomst for Anker Henriksen |
03-04-1995 |
Skøde til Kristian Overgaard Kristensen |
28-06-2021 |
Skøde til Jeanette Winkler Skyum og Martin Rytoft Christensen |
Hendrik Hansen Hendriksen (27-07-1888; 30-09-1936) blev født i Hestlund af "husmand Hans Hendriksen og hustru Ane Pedersen, 39 år", Bording Sogn. Da han blev gift i Engesvang Kirke den 08-06-1915 var han præstegårdsforpagter i Bording. Han blev gift med Ane Marie Nielsen (06-07-1890; ), datter af Frederik Nielsen og Else Marie Jacobsen (se ovenfor).
Deres to ældste børn blev født i Bording, mens de var præstegårdsforpagtere der:
Egon Alfred Henriksen | 28-12-1916 | |
Hans Henriksen | 19-11-1920 | overtog Karupvej 19 |
Anker Henriksen | 02-04-1928 |
Pr. 22-08-1922 overtog han Karupvej 19 efter sin svoger, Jens Jacob Nielsen.
FT1925: Otto Christian Willemann (19-09-1910; ) voksede op på Karupvej 6 som søn af Olenius Villemann og Ellen Kirstine Kristensen. Han ses ikke senere i Engesvang Sogn.
Den 30-09-1936 døde Hendrik Hendriksen, og enken overtog ejendommen med hjælp fra sønnerne, hvoraf Hans Henriksen senere overtog ejendommen.
I "Vort Sogns Historie i 100 år" bind 8, s. 387 (udgivet 1950 - 58) står der om "Julianegård":
HENRIKSEN, HENRIK, fhv. Gdr., ≫Julianegaard≪, Engesvang,
er født i Bording 27. 7. 1888 og død 1936.
Forældre: Gdr. Hans Henriksen, Bording, Hustru Ane. Bedsteforældre: FF Gdr. Henrik Henriksen, Bording.
Henrik Henriksen var gift med Marie, f. Nielsen i ≫Julianegaard≪ 6. 7. 1890. Forældre: Gdr. Frederik Nielsen, ≫Julianegaard≪, Hustru Else Marie. Bedsteforældre: MF Gdr. Jens Jakobsen, Isenvad. MM Marie.
I Ægteskabet er tre Børn: Egon 28. 12. 1915, Hans 19. 11. 1920 og Anker 2. 4. 1928.
Henrik Henriksen købte 1923 sin Hustrus Hjem af hendes Bror, Jacob Nielsen, med et Areal paa 60 Tdr. Ld.
Fru Henriksens Far oprettede ca. 1850 (da var hendes far kun 2 år gammel, han overtog gården i 1877) Gaarden, og der var dengang næsten kun Hede. Bygningerne er de samme, men Henriksen har moderniseret det hele, bl.a. med fast Tag, og der er bygget ny Lade 1928.
Der findes Nutidens Maskiner og Redskaber, og normal Besætning bestaar nu af 10 Køer og Ungkreaturer, 2 Heste samt Svin og Fjerkræ.
Siden sin Mands Død har Fru Henriksen drevet Gaarden med Sønnen Hans som Bestyrer.