Karupvej 29B (nedlagt)
Matr.nr. 6a, Skygge By, Engesvang Sogn
Den sjette gård i Ejerlav Skygge By lå uden for byen—ude på en del af den jordlod, der hørte til gården.
Gårdens jord var delt i to adskilte parceller; på kortet ovenfor markeret med blå streger.
På det første matrikelkort fra 1816 har de to parceller begge nr. 6, og ejerens navn er skrevet på. Først har man skrevet Peder Christensen, der er streget ud til fordel for Niels Andersen, som er udstreget og erstattet med Anders Nielsen. Det passer udmærket med, at beboeren ved FT1834 er en 59-årig Peder Christensen, der altså også 18 år tidligere boede på ejendommen.
På kortet ovenfor er indtegnet ”Skyggegård”’s nuværende placering i den blå firkant.
I den blå cirkel ses martrikelkortets tegning af beboelsen til matr.nr. 6. Til højre vist i en større opløsning.
Matr.nr. 6: Nu nedlagt gård |
|
Før 1792 |
Ejet af kongen |
FT1787 |
Michel Jensen, 32 år, bonde, ½-gårdsbeboer |
03-08-1792 |
Skøde fra kongen til møller Rasmus Rasmussen Nislef, Bording Mølle |
? |
Skøde til ? |
FT1801 |
Michel Jensen, 48 år, bonde, gårdbeboer |
? |
Skøde til ? |
FT1834 |
Jacob Christensen, 59 år, husmand |
FT1840 |
Jacob Christensen, 65 år, aftægt |
FT1845 |
Jacob Christensen, 70 år, aftægt |
Michel Jensen (ca. 1755; ) blev gift første gang i Bording Kirke den 16-09-1781 med Anne Kirstine Nielsdatter (ca. 1752; 16-08-1788), der var født i Guldforhoved. De fik en søn, Jens Michelsen (01-06-1783; ).
Da Anne Kirstine døde i 1788, blev Michel Jensen hurtigt gift igen med Anne Nielsdatter (ca. 1759; 17-11-1790), men hun døde kort efter brylluppet.
Michel Jensen blev gift for tredje gang med enken Maren Pedersdatter (ca. 1741; ).
FT1801: Maren Jensdatter (ca. 1780; ) blev født i Funder og senere gift og bosat på Silkeborgvej 14, ”Egelundgård” i Pårup.
Jacob Christensen (20-03-1774; 24-05-1847) blev født på ”Østergård” i Skygge. Han boede i en periode mellem 1801 og 1834 på ”Overgård”. Han var gift med Mette Catharina Rasmusdatter (03-11-1777; 10-05-1851) der angiveligt var født i Kragelund Sogn, men i virkeligheden i Bording Sogn af ”Rasmus Christensen Skrædder og hustru Maren Pedersdatter af Anneberg”. Ved FT1845 er hendes tilnavn ”Michelsdatter”. Se tavlen ”Jacob Christensens efterslægt”.
Mette og Jacob Christensens børn:
Christen Jacobsen 20-08-1799, gift og bosat på ”Skyggegård”
Michel Jacobsen 13-10-1808, gift og bosat på ”Nedergård”
Ved FT1834 bor Jacob Christensen og konen i ”et udflyttet hus”, hvilket passer godt med placeringen vest for ”Skyggegård”.
Efter Jacob Christensens død i 1847 flyttede konen ind på ”Skyggegård”, hvor hun var på aftægt ved FT1850.
Beboelsen på matr.nr. 6a synes ikke at have været i brug efter 1847.
Ejendommen nedlægges og jorden matr.nr. 6a lægges under ”Skyggegård”.