Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

Karupvej 33, 7442 Engesvang

Matr.nr. 3b, Skygge By, Engesvang Sogn

Se skråfoto

Den 29-06-1918 godkendte Landbrugsministeriet, at matr.nr. 3b blev udstykket fra matr.nr. 3 (herefter 3a), Skygge By.
Ejeren af matr.nr. 3a, Andreas Jensen Andreasen, solgte pr. 10-01-1919 ”den til min ejendom matr.nr. 3 tilhørende særskilt beliggende hedelod eller udmarkslod, der af landinspektøren er opmålt til ca. 791600 alen2 ”(= ca. 31.1902 m2) til

Anders Martin Hansen Eskesen (31-10-1863; 11-12-1947), der boede på ejendommen kaldet ”Storstrøm” (matr.nr. 4f + 6b), Karupvej 31.

Hedeloddet matr.nr. 3b blev nok opdyrket sammen med resten af jorden tilhørende ”Storstrøm”, men forblev ubebygget frem til 1935 (ejendommen på Karupvej 33 er ifølge DinGeo opført i 1935), hvor Anders Eskesen solgte matr.nr. 3b til en søn, Martin Eskesen (29-02-1908; ).

Matr.nr. 3b (i 2022: 3b+3g): Karupvej 33

Før 1919

Ejet af Andreas Jensen Andreasen, ejer af matr.nr. 3(a)

10-01-1919

Skøde til Anders Martin Hansen Eskesen

08-01-1936

Skøde til Martin Eskesen

FT1940

Martin Eskesen, 32 år, ugift husmand
Ingrid Konstance Petersen, 35 år, ugift husbestyrerinde
Johan Erik Andreasen, 20 år, enekarl

28-06-1967

Skøde til Marie Kirstine Eskesen og Birgit Eskesen

30-09-1969

Marie Kirstines halvpart til Ove Henning Hansen

08-11-2016

Skøde til Henriette Klyver Hansen

Martin Eskesen blev gift i Engesvang Kirke den 22-12-1940 med sin husbestyrerinde Ingrid Konstance Petersen (22-03-1905; ), datter af ”staldkarl Peter Kristian Petersen og hustru Sidse Kristine Rasmussen”, Sandholmshus, Blovstrød Sogn, Frederiksborg Amt.
Ingrid og Martin Eskesens børn:

Anders Peter Eskesen                                 27-10-1941; 22-07-1942
Marie Kirstine Eskesen                              21-05-1943
Birgit Eskesen                                            25-05-1945
Verner Eskesen                                           08-04-1947

FT1940: Johan Erik Andreasen (28-03-1920; ) var født i København.

 Birgit Eskesen blev gift med Ove Henning Hansen (03-09-1943; 15-05-1998).

På et tidspunkt efter 1940 blev 4f, 6b og 3b lagt sammen og igen senere delt op i 3b, der udgør parcellen nordøst for Karupvej, 3g der udgør parcellen sydvest for Karupvej (med beboelsen Karupvej 33), samt 4f der udgør den parcel som ejendommen ”Storstrøm” ligger på.

I "Vort Sogns Historie i 100 år" bind 8, s. 385 (udgivet 1950 - 58) står der om Martin Eskesen:

ESKESEN, MARTIN, Gdr., Skygge pr. Engesvang,
er født i Skygge 29. 2. 1908.

Forældre: Gdr. Anders Eskesen, Storstrøm, Hustru Ane Marie. Bedsteforældre: FF Gdr. Hans Chr. Eskesen, Thorning. FM Mette Marie. MF Husm. Niels P. Nielsen, Thorning. MM Maren.

Martin Eskesen er gift med Ingrid Constance, f. Pedersen i Blovstrød, Sjælland, 22. 3. 1905.
Forældre: Husm. Peder Chr. Pedersen, Aulum, Hustru Sidse Kristine. Bedsteforældre: MF Arbm. Lars Rasmussen, Sjælland. MM Bertha.

I Ægteskabet er tre Børn: Marie 28. 5. 1943, Birgit 25. 5. 1945 og Verner 8. 4. 1947.

Martin Eskesen købte 1935 en Parcel paa 62 Tdr. Ld., udstykket fra Fødegaarden Storstrøm, og det var til dels nyopdyrket Hede. Der blev opført Bygninger samme Aar, og der blev plantet overalt samt anskaffet Nutidens Maskiner og Redskaber.

Der blev indsat Besætning, som nu bestaar af ca. 20 Kreaturer, 3 Heste, 2 Søer og Opdræt samt Fjerkræ, ca. 100 Høns.

Til toppen

Ole René MadsenTjørnevej 557442 Engesvang 2224 8645 olerenemadsen@hotmail.com