Karupvej 6B (nedlagt)
Matr.nr. 5, Engesvang By, Engesvang Sogn
Lærer Juul22 fortæller i sin beskrivelse af Engesvang Sogn, at der oprindeligt i byen var 5 gårde. De 4 gårde lå, hvor de lå på hans tid (han boede i Engesvang 1878 - 1913 og skrev om Engesvang i 1930'erne), mens den femte gård lå, hvor kirkegården er i dag. Da gårdmanden og hans kone døde, overtog børnene gården, men den forfaldt, og de forlod den og byen.
Det passer fint med folketællingen fra 1787: der er 5 gårdmænd og 5 familier. 14 år senere ved FT1801 er der 4 gårdmænd og en jordløs husmand. 33 år senere ved FT1834 er der 4 gårdmænd og 2 husbeboere.
Lærer Juul fortæller videre om den femte gård, at det var den største med ca. 400 tønder land. De 4 andre var hver på ca. 300 tønder land. Da nu gården var forladt, delte de 4 gårdmænd jorden i mellem sig, og derved kom alle 4 gårde op på 400 tønder land.
Hver af gårdene havde en parcel i "søndermarken" (den del af ejerlav Engesvang By som ligger mellem Elbækken og grænsen til Neder Julianehede nordvest og syd for landsbyen).
I 1816 blev ejerlavet opmålt og tegnet på et matrikelkort, der var gældende indtil 1865. Hver gårds parceller fik et nummer svarende til gårdens nummer. Hvad der tilhørte gård 1 fik et 1-tal, o.s.v. Gård 1 var gården længst mod nordvest. Hvis den femte gård havde eksisteret, ville den have fået nr. 1. Den del af "Søndermarken" som havde hørt til den femte gård, var formodentlig den parcel, der i 1816 var delt i 3 med numrene 5, 6 og 7. Nr. 5 hørte til gård 3, nr. 6 hørte til gård 2 og nr. 7 hørte til gård 4.
Gård 5, der la på den nuværende kirkegård, har jeg valgt at anbringe under adressen Karupvej 2 med dens bebeoere ved FT1787.
Til højre et kraftigt forstørret udsnit af matrikelkort Engesvang By 1816 - 65.
På matrikelkortet er også indtegnet beboelser. Ved Karupvej på matr.nr. 5 og 6 er indtegnet et hus på hver. Et hus tegnes som en længe (beboelse for mennesker i en ende og dyr i den anden ende), der er farvet rød. (Jeg ved ikke, hvad kvadrattet mellem huset og vejen skal angive - måske et med dige afgrænset område, en kålhave?).
Husene betegnes ved flere lejligheder i kirkebogen som "Engesvang Udflytterhuse".
Korttegneren skrev ikke kun numre på parcellerne, han skrev også navnene på parcellernes ejere. Det er derfor, man med rimelig sikkerhed kan fastslå, hvem der boede hvor.
På matr.nr. 5 er det første navn Christen Michelsen streget ud og erstattet med Jacob Pedersen.
Ved FT1801 hedder den femte og sidste familiefar i Engesvang By Christen Michelsen, "daglejer, jordløs husmand". Det fremgår ikke af tællingslisten, hvor han og konen har boet, men et kvalificeret bud kunne være i huset indtegnet på matr.nr. 5.
Ved FT1834 hedder den femte og næstsidste familiefar Jacob Pedersen Elbæk, "husmand" - samme navn som er skrevet på matrikelkortet ved matr.nr. 5.
Matr.nr. 5: Karupvej 6B (nedlagt) |
|
|
Ejet af gård 3 |
FT1801 |
Christen Michelsen, 42 år, daglejer, jordløs husmand |
24-06-1803 |
Skøde til Christen Michelsen |
20-10-1824 |
Skøde til Niels Nielsen Moeslund |
Christen Michelsen (20-08-1759; 25-01-1822) blev ikke født i Kragelund Sogn.
Den 15-03-1792 blev han gift i Kragelund Kirke med Maren Jensdatter (20-12-1750; ), datter af "Jens Andersen og hustru Ingeborg Jensdatter af Skygge", "Overgård", Kragelund Sogn.
De fik tilsyneladende ingen børn.
Den 24-06-1803 fik Christen Michelsen skøde på ejendommen, som indtil da havde hørt under gård 3, som på det tidspunkt var ejet af Christen Karup, som for øvrigt var forlover ved deres bryllup.. (Jeg har ikke fundet skødet i tingbogen).
Da Christen Michelsen døde den 25-01-1822, skrev præsten i kirkebogen: "langvarig svaghed, mange kramper".
Enken solgte pr. 20-12-1824 ejendommen til Niels Nielsen Moeslund, Stubkær, Bording Sogn. Jeg har ikke fundet hendes dødsdato i KB Kragelund.
Niels Nielsen Moeslund boede ikke i Engesvang Sogn ved FT1834 - 50.
Matr.nr. 5: Karupvej 6B (nedlagt) |
|
20-10-1824 |
Skøde til Niels Nielsen Moeslund |
FT1834 |
Jacob Pedersen Elbæk, 60 år, husmand |
FT1840 |
Jacob Pedersen Elbæk, 66 år, husmand |
FT1845 |
Jacob Pedersen Elbæk, 71 år, husmand |
07-01-1848 |
Skøde til Jens Jacobsen |
Jacob Pedersen Elbæk (28-11-1773; 16-02-1854) blev født på "Elbækgård" af "Peder Jacobsen og Maren Pedersdatter af Elbæk", Kragelund Sogn. Han blev døbt Jacob Pedersen.
Den 05-10-1798 blev han gift i Kragelund Kirke med Lene Michelsdatter (01-04-1771; 13-08-1860), datter af "Michel Jensen og hustru Kirsten Pedersdatter", Gård 1 Engesvang By, Kragelund Sogn. Hendes navn skrives flere gange "Helene".
Efter brylluppet boede de sammen med hans forældre på "Elbækgård".
Karen Jacobsdater | 06-09-1800 | |
Peder Jacobsen | 15-02-1802 | |
Kirstine Marie Jacobsdatter | 30-12-1803 | Gift og overtog "Elbækgård" i 1828 |
Michel Jacobsen | 10-05-1806 | |
Jens Jacobsen | 14-12-1808 | overtog Karupvej 6B (nedlagt) |
Den 16-06-1807 overtog Jacob Pedersen "Elbækgård" efter faren.
Han solgte den 17-07-1828 "Elbækgård" til svigersønnen Gregers Jensen Borregaard og flyttede til Karupvej 6B (nedlagt), hvor han sad til leje.
Den 07-01-1848 købte sønnen Jens Jacobsen ejendommen. Han var måske allerede tidligere flyttet "hjem" for at hjælpe forældrene.
Begge hans forældre fik deres aftægt hos ham og døde i "Engesvang Bys udflytterhuse".
Matr.nr. 5: Karupvej 6B (nedlagt) |
|
07-01-1848 |
Skøde til Jens Jacobsen |
FT1850 |
Jens Jacobsen, 41 år, ugift husmand |
FT1855 |
Jens Jacobsen, 46 år, husmand, lever af sin jordlod |
FT1860 |
Jens Jacobsen, 51 år, husmand |
FT1870 |
Jens Jacobsen, 61 år, husmand |
26-09-1879 |
Skøde til Peder Jensen i Elbæk |
Jens Jacobsen (Elbæk) (14-12-1808; 28-02-1883) (se ovenfor) købte forældrenes lejeejendom og overtog driften. Forældrene blev boende på aftægt.
FT1850: Mariane Pedersdatter (18-09-1816; 02-11-1892) var datter af "husmand Peder Eriksen og hustru Ane Marie Andersdatter i Hingeballe", Hinge Sogn. Hun tjente ved FT1916 på Viborgvej 46.
Den 22-10-1850 giftede Jens Jacobsen sig i Kragelund Kirke med Mariane Pedersdatter.
Jacob Peter Jensen | 01-08-1852; 07-03-1934 | gift og bosat Birkevej 64 |
Lene Jensen | 26-10-1855; 19-04-1869 |
FT1870: Peder Jacobsen (Elbæk) (15-02-1802; 07-12-1875) var bror til Jens Jacobsen. Han var enkemand efter 1. ægteskab.
Den 26-09-1879 solgte Jens Jacobsen Elbæk matr.nr. 5 til sin nieces mand, Peder Jensen. (Peder Jensen, Elbækvej 2, var gift med Ane Marie Gregersdatter, der var datter af Jens Jacobsens søster Kirstine og Gregers Borregaard fra "Elbækgård").
Mariane og Jens Jacobsen Elbæk flyttede til Firhuse 30A (nedlagt).
Matr.nr. 5: Karupvej 6B (nedlagt) |
|
26-09-1879 |
Skøde til Peder Jensen i Elbæk |
FT1880 |
Otto Johan Christensen, 54 år, daglejer |
FT1890 |
Jens Nielsen, 43 år, arbejdsmand |
15-01-1892 |
Skøde til Christen Karup Pedersen |
Peder Jensen lejede ejendommen ud.
Otto Johan Christensen (09-05-1825; 27-10-1899) boede med sin familie på Karupvej 6 ved FT1890. Se mere der.
Jens Nielsen (24-05-1846; 08-09-1921) boede med sin familie på Viborgvej 51 ved FT1921. Se mere der.
Matr.nr. 5: Karupvej 6b (nedlagt) |
|
15-01-1892 |
Skøde til Christen Karup Pedersen |
FT1901 |
1.familie |
FT1906 |
Johannes Harritz, 80 år, enkem., alderdomsus. |
FT1911 |
Ubeboet |
23-05-1913 |
Skøde til Olenius Willemann |
Johannes Harritz (19-12-1825; 31-01-1919) levede i mange år med sin familie på Viborgvej 55.
Se også slægstavlen: Familien fra "Elbækgård".
FT1901: Johannes Harritz boede i et hus ejet af hans nevø, Christen Karup Pedersen, sammen med sin svigerinde, Christen Karups mor, Ane Marie Gregersdatter (12-05-1833; 27-03-1910), der også var enke. Hun havde levet i lige så mange år på Elbækvej 2 sammen med sin familie.
Efter Ane Marie Gregersdatters død i 1910 flyttede Johannes Harritz til sin datter og svigersøn på Karupvej 12, hvor han boede til sin død i 1919, 93 år gammel.
I 1913 solgte Christen Karup matr.nr. 5 til naboen Olenius Willemann på Karupvej 6. Han lagde senere de to matrikler sammen under navnet matr.nr. 6.
Jeg tror ikke huset på matr.nr. 5 var beboet ved FT1911 og senere.