Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

Karupvej 8, 7442 Engesvang

Matr.nr. 7, Engesvang By, Engesvang Sogn

Se Skråfoto

Lærer Juul22 fortæller i sin beskrivelse af Engesvang Sogn, at der oprindeligt i byen var 5 gårde. De 4 gårde lå, hvor de lå på hans tid (han boede i Engesvang 1878 - 1913 og skrev om Engesvang i 1930'erne), mens den femte gård lå, hvor kirkegården er i dag. Da gårdmanden og hans kone døde, overtog børnene gården, men den forfaldt, og de forlod den og byen.
Det passer fint med folketællingen fra 1787: der er 5 gårdmænd og 5 familier. 14 år senere ved FT1801 er der 4 gårdmænd og en jordløs husmand. 33 år senere ved FT1834 er der 4 gårdmænd og 2 husbeboere.

Lærer Juul fortæller videre om den femte gård, at det var den største med ca. 400 tønder land. De 4 andre var hver på ca. 300 tønder land. Da nu gården var forladt, delte de 4 gårdmænd jorden i mellem sig, og derved kom alle 4 gårde op på 400 tønder land.
Hver af gårdene havde en parcel i "søndermarken" (den del af ejerlav Engesvang By som ligger mellem Elbækken og grænsen til Neder Julianehede nordvest og syd for landsbyen).

I 1816 blev ejerlavet opmålt og tegnet på et matrikelkort, der var gældende indtil 1865. Hver gårds parceller fik et nummer svarende til gårdens nummer. Hvad der tilhørte gård 1 fik et 1-tal, o.s.v. Gård 1 var gården længst mod nordvest. Hvis den femte gård havde eksisteret, ville den have fået nr. 1. Den del af "Søndermarken" som havde hørt til den femte gård, var formodentlig den parcel, der i 1816 var delt i 3 med numrene 5, 6 og 7. Nr. 5 hørte til gård 3, nr. 6 hørte til gård 2 og nr. 7 havde hørte til gård 4.

Den 24-06-1805 gav den daværende ejer af gård 4, Anders Sørensen, skøde til Knud Jensen på matr.nr. 7. Parcellen var næppe bebygget. Der er ikke på matrikelkortet indtegnet en beboelse på nr. 7 som på nr. 5 og 6.
 

Matr.nr. 7: Karupvej 8

 

Tilhørte gård 4 i Engesvang By

24-06-1805

Skøde til Knud Jensen

08-06-1813

Skøde til Lars Gregersen

08-10-1847

Skøde til Kresten Olesen

10-04-1863

Skøde skrevet 19-12-1861 til søn Rasmus Christensen

11-08-1882

Adkomst til Inger Nielsdatter, i praksis fra 1866

FT1870

Inger Nielsdatter, 35 år, enke, jordbrugerske
Christen Christensen, 7 år
Ane Marie Christensen, 5 år

Inger Nielsdatter (03-04-1834; ) var datter af "Niels Pedersen Overgaard og hustru Ane Marie Sørensdatter, gårdfolk af Ravnholt", Bording Sogn.
Hun blev den 22-04-1862 gift i Bording Kirke med Rasmus Christensen (09-03-1840; 19-09-1866), søn af "coloniefæster husmand Kresten Olesen og hustru Kirsten Marie Thomasdatter, Neder Julianehede", Firhuse 24B, Kragelund Sogn.

Rasmus Christensen fik den 19-12-1861 (tinglæst den 10-04-1863) skøde på matr.nr. 7 fra sin far. Her (tror jeg) byggede han en ejndom, som han flyttede ind i sammen med sin kone.

Inger og Rasmus Christensens børn:
Christen Christensen 07-12-1862 bestyrede ved FT1880 Karupvej 21
Ane Marie Christensen 13-04-1864; 26-10-1893 gift og bosat på Karupvej 21

Rasmus Christensen døde i 1866. Enken drev ejendommen videre, indtil hun den 12-07-1878 blev gift i Bording Kirke med enkemand Niels Christensen, Guldforhoved. Inger Nielsdatter flyttede til Guldforhoved. Niels Christensen fik ved giftermålet adkomst til ejendommen. Det er usikkert, hvem der boede der ved den næste folketælling.

Matr.nr. 7: Karupvej 8

FT1880

 

 

 

Matr.nr. 7: Karupvej 8

FT1880

 

11-08-1882

Adkomst for Niels Christensen

29-07-1887

Skøde til Rasmus Jensen

27-07-1888

Skøde til Jens Pedersen Eriksen

15-03-1889

Skøde til Christen Karup Pedersen

FT1890

Christen Karup Pedersen, 29 år, husmand
Jensine Jørgensen, 24 år, hans kone
Jørgen Peder Pedersen, 0 år

FT1901

Christen Karup Pedersen, 40 år, gårdejer
Jensine Jørgensen, 35 år, hans kone
Jørgen Peder Pedersen, 11 år
Mariane Marie Pedersen, 7 år
Kirstine Marie Pedersen, 5 år
Niels Henrik Pedersen, 1 år

FT1906

Christen Karup Pedersen, 45 år, landmand
Jensine Jørgensen, 40 år, hans kone
Jørgen Peder Pedersen, 16 år
Mariane Marie Pedersen, 12 år
Kirstine Marie Pedersen, 10 år
Niels Henrik Pedersen, 6 år
Ane Marie Pedersen, 4 år
Emma Jørgine Pedersen, 0 år

FT1911

Christen Karup Pedersen, 50 år, landbruger
Jensine Jørgensen, 45 år, hans kone
Jørgen Peder Pedersen, 21 år
Kirstine Marie Pedersen, 15 år
Niels Henrik Pedersen, 11 år
Ane Marie Pedersen, 9 år
Emma Jørgine Pedersen, 5 år
Michelle Chibylle Gunhild Mørch, 1 år, plejebarn

FT1916

Christen Karup Pedersen, 55 år, landbrug
Jensine Jørgensen, 50 år, hans kone
Kirstine Marie Pedersen, 20 år
Niels Henrik Pedersen, 16 år
Emma Jørgine Pedersen, 10 år

FT1921

Christen Karup Pedersen, 60 år, landbrug
Jensine Jørgensen, 55 år, hans kone
Niels Henrik Pedersen, 21 år
Emma Jørgine Pedersen, 15 år

13-12-1921

Skøde til Martin Malmbak

Christen Karup Pedersen (14-06-1860; ) blev født af "husmand i Elbæk Peder Jensen og hustru Ane Marie Gregersdatter", Elbækvej 2, Kragelund Sogn.
Han blev gift i Kragelund Kirke den 15-05-1889 med Jensine Jørgensen (27-07-1865; ), der blev født i Ravnholtlund af "husmand Jørgen Pedersen og hustru Mariane Sørensen, 32 år", Bording Sogn, men ved brylluppet var forældrene flyttet til Silkeborg, hvor faren var skomager. Da Jensine og Christen Karups ældste barn blev døbt den 16-06-1889 i Kragelund Kirke, er det indført i KB Silkeborg således:"barnet født hjemme hos skomager Jørgen Pedersen i Silkeborg af ugift Jensine Jørgensen; udlagt barnefader Christen Karup Pedersen af Elbæk".

Jensine og Christen Karup Pedersens børn:
Jørgen Peder Pedersen 18-04-1889 gift og bosat Klode Mølle Vej 8
Mariane Marie Pedersen 18-04-1893  
Kirstine Marie Pedersen 13-07-1895  
Niels Henrik Pedersen 07-04-1899  
Ane Marie Pedersen 21-10-1901  
Emma Jørgine Pedersen 17-06-1905  

Den 24-08-1888 blev Jens Petersen Eriksen dømt umyndig ved Skifteretten ved Lysgård, Hids og dele af Houlbjergs Herreder, "da han på grund af svagelighed er uskikket til at tage vare på sine anliggender." Han ejede da parcellerne matr.nr. 6 og 7 samt 1am og 1aæ (de to sidste tørveparceller) i Engesvang by.
Så det var hans værge, sognefoged Jens Peter Rasmussen Overby, Hinge,der den 27-07-1888 solgte ejendommen for Jens Eriksen.

Den 15-03-1889 fik Christen Karup Pedersen skøde på Karupvej 8.

Den 15-01-1892 købte han nabomatriklen nr. 5 (se kortet ovenfor) af sin far, Peder Jensen. Den drev han sammen med nr. 7, indtil han i 1913 solgte nr. 5 til naboen Olenius Willemann.

 

 

 

 

 

 

FT1911: Michelle Chibylle Gunhild Mørch (12-01-1910; ) var datter af "ugift Marie Jørgine Mørch, 20 år, udlagt barnefader ungkarl, urmager Kristian Olsen af Randers", Engesvang Kirkebog. Marie Jørgine Mørch har måske haft "diskret ophold" hos Jensine og Christen Karup Pedersen og efterladt barnet i pleje, mens hun selv måtte tage plads i huset et andet sted.

 

FT1916: Christen Karup Pedersen selvopgav en årsindtægt på 500,- kr., hvoraf han betalte 20,- kr. i kommuneskat.

 

 

 

 

Den 13-12-1921 solgte Christen Karup Pedersen Karupvej 8 til Martin Malmbak. Han og familien flyttede ud af Engesvang Sogn.

Matr.nr. 7: Karupvej 8

13-12-1921

Skøde til Martin Malmbak

FT1925

Martin Sørensen Malmbak, 41 år, landmand
Ane Magdalene Marie Katrine Nielsen, 34 år, hans kone

FT1930

Martin Sørensen Malmbak, 46 år, landmand
Ane Magdalene Marie Katrine Nielsen, 39 år, hans kone

18-01-1940

Skøde til landmand Hans J. Hansen

Martin Sørensen Malmbak og hans kone flyttede til Klode Mølle Vej 11, da de i 1940 solgte ejendommen til Hans Jørgensen Hansen. Se mere på Klode Mølle Vej 11 om Martin Malmbak.

Matr.nr. 7: Karupvej 8

18-01-1940

Skøde til landmand Hans J. Hansen

FT1940

Hans Jørgensen Hansen, 53 år, landmand
Anna Cecilie Møller, 47 år, hans kone

12-01-1946

Skøde til landmand Viggo Thorvald Skov Christensen

05-02-1948

Skøde til landmand Frederik Vinkler Danielsen

21-02-1948

Skøde til slagter Gunnar Christensen

16-07-1949

Skøde til landmand Thomas Jensen

16-03-1951

Skøde til gdr. Johannes Østergaard

22-01-1955

Skøde til landmand Niels Børge Østergaard

18-10-1960

Skøde til arbm. Svend Aage Nielsen

05-04-1962

Skøde til murermester H. Ditlev Nielsen

14-08-1963

Skøde til gdr. Niels Børge Østergaard

02-10-1963

Skøde til konsulent R. Sandø Lund

20-12-1966

Skøde til tekstilmester Finn Ingemann Sjøgren

22-06-2021

Skøde til Emma og Mikkel Smal Bundgaard

Hans Jørgensen Hansen (24-08-1887; ) var søn af "gmd Niels Hansen og hustru Mette Kirstine Nielsen, 27 år, af Sebberup", Løsning Sogn.
Han blev gift den 18-04-1913 med Anna Cecilie Møller (07-05-1893; ), datter af "hmd Rasmus Lauritsen Møller og hustru Anne Maria Rasmussen, 30 år, af Gantrup", Voerladegård Sogn.
Anna Cecilie havde en datter før brylluppet, døbt i Ring Kirke "udlagt barnefader tjenestekarl Niels Andersen, nu i Troelstrup": Marie Møller Hansen (23-03-1913; ).

Fra den 21-12-1921 til ca. 1939/40 boede Anna Cecilie og Hans Hansen på "Dahlsminde". Omkring nytår 1939/40 flyttede de til Karupvej 8.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen

Ole René MadsenTjørnevej 557442 Engesvang 2224 8645 olerenemadsen@hotmail.com