I 1816 blev Ejerlav Skygge Bys jorder første gang opmålt og indtegnet på et matrikelkort.
I første omgang fik parcellerne numre efter hvilken gård, de tilhørte. Der var i 1792 6 gårde i ejerlavet. I 1816 er der kommet i hvert fald yderligere en gård til, så der i alt er 7 beboelser, der er indtegnet på kortet. Der er ligeledes skrevet navn på beboelsens overhoved, ”husfaderen” som det hedder i folketællingerne. De første gange ejendommen skifter beboer, har man streget navnet på den gamle og sat den nye ind, men efterhånden måtte man indse, at dette blev for uoverskueligt.
På ovenstående kort ser man med blå skravering de parceller, der tilhørte gård nr. 5. Oprindeligt havde disse parceller et 5-tal, der senere som udstykningerne kom til blev suppleret med bogstaver.
På kortet til venstre ser man med rød skravering et mere detaljeret billede af gård 5’s parcel i byen. Gårdens oprindelige placering er originalt tegnet ind på kortet ved 5-tallet. Med blå firkant vises den nuværende placering.
Gård 5 lå som fire andre af de syv gårde, langs Klosterlundvej mellem vejen og Skygge Å.
En væsentlig del af ”Nedergård”’s jorder lå syd for Skygge Å i Ejerlav Frederiksværk, matr.nr. 3(a).
DinGeo4 oplyser, at ejendommen er opført i 1901. Det gælder altså den nuværende placering på Klosterlundvej 1.
Matr.nr. 5a: Klosterlundvej 1 ”Nedergård” |
|
Før 1792 |
Ejet af kongen |
FT1787 |
Niels Simonsen, 25 år, bonde, ½-gårdbeboer |
03-08-1792 |
Skøde fra kongen til møller Rasmus Rasmussen Nislef, Bording Mølle |
24-04-1797 |
Skøde til Niels Simonsen |
FT1801 |
Niels Simonsen, 39 år, bonde |
27-09-1833 |
Skøde til Peder Nielsen Rom skrevet den 22-07-1828 |
FT1834 |
Peder Nielsen Rom, 35 år, gårdmand |
FT1840 |
Peder Nielsen Rom, 41 år, gårdmand |
Den 5. gård fra øst i Skygge By fik ved opmålingen i 1816 matr.nr. 5.
Niels Simonsen (10-04-1763; 27-06-1838) blev født i Skygge af Simon Nielsen og Anne Poulsdatter. Da matrikelkortet blev tegnet i 1816, er det hans navn, der står på gård nr. 5’s jord. Han blev gift i Kragelund Kirke den 26-10-1785 med Johanne Jensdatter (ca. 1766; 21-12-1790).
Peder Nielsen Rom | 20-04-1798 | overtog "Nedergård" |
Anne Johanne Nielsdatter | 25-03-1811 | bosat på Klosterlundvej 13 |
Simon Nielsen (ca. 1726; 25-05-1793) havde nok haft gården i fæste før sønnen. Han var gift med Anne Poulsdatter (ca. 1723; 15-03-1804).
Niels Simonsen mistede sin kone i 1790 og blev i løbet af 1790’erne gift med Dorthe Pedersdatter (ca. 1769; ).
De fik i hvert fald en søn, Peder Nielsen (kaldet Rom), men nok også en datter; i hvert fald skal Peder Nielsen ved overtagelsen af gården betale et beløb til en Ane Johanne Nielsdatter i Bording.
Niels Simonsen købte den 27-06-1798 matr.nr. 3, Frederiksværk, af Conrad Møller på Højris i Ikast. Pracellen var ubebygget.
FT1801: Bodil Jensdatter (ca. 1784; ). Anne Andersdatter (ca. 1788; ).
Den 22-07-1828 skrev Niels Simonsen under på skødet til sønnen Peder Nielsen på ejendommen. Begge skrev under ”med ført hånd”. Skoleloven af 1814 havde Peder Nielsen ikke nået at få glæde af! Skødet blev tinglyst den 27-09-1833. Som det ikke var usædvanligt, var det sognefogeden i Kragelund Sogn, Anker Andersen fra Klosterlund, der var vitterlighedsvidne.
Peder Nielsen Rom (20-04-1798; ) blev født på ”Nedergård” (se ovenfor). Han blev gift i Bording Kirke den 26-09-1829 med Inger Johanne Christensdatter (15-05-1802; 23-05-1844), datter af ”Christen Madsen af Stubkær og Kirsten Nielsdatter”.
Inger Johanne og Peder Nielsens børn:
Niels Pedersen 29-04-1830
Dorthe Johanne Pedersdatter 23-04-1833
Jens Christian Pedersen 29-10-1837
Peder Christian Pedersen 19-09-1840
FT1834: Mads Christensen (ca. 1813; ).
FT1840: Maren Hansdatter (ca. 1824; )
Den 23-05-1844 døde Inger Johanne Christensdatter.
Matr.nr. 5a: Klosterlundvej 1 ”Nedergård” |
|
FT1845 |
Peder Nielsen Rom, 46 år, selvejer gårdmand |
01-12-1848 |
Skøde til Michel Jacobsen |
FT1850 |
Michel Jacobsen, 41 år, gårdmand |
FT1855 |
Michel Jacobsen, 46 år, gårdmand |
FT1860 |
Michel Jacobsen, 51 år, gårdmand |
08-12-1863 |
Skøde til Jacob Michelsen, tinglyst den 05-11-1875 |
Den 29-11-1844 giftede Peder Nielsen Rom sig i Kragelund Kirke med Birthe Marie Nielsdatter (20-10-1818; ), datter af ”gårdmand Niels Sørensen Roed og hustru Marie Kirstine Jensdatter” fra Sinding Sogn, Viborg Amt.
Den 09-06-1847 skrev Peder Nielsen skøde til Michel Jacobsen. Skødet blev tinglæst den 01-12-1848. Ved FT1850 boede Peder Nielsen (Roed) med sin familie på Funder Nørhede.
Michel Jacobsen (13-10-1808; ) blev født af ”forældrene i Skygge Jacob Christensen og hustru Mette Cathrine Rasmusdatter” (moren kaldes også somme tider Mette Cathrine Michelsdatter). Ved FT1834, FT1840 og FT1845 boede forældrene på matr.nr. 6 (nedlagt). Michel Jacobsens fornavn skrives senere ofte ”Mikkel” - dog ikke ved hans bryllup.
Han blev gift med Birthe Marie Henriksdatter (ca. 1810; ) den 23-07-1833 i Kragelund Kirke. Han tjente hos faderen ”husmand Jacob Christensen i Skygge By”, og hun tjente hos ”gårdmand Christen Jacobsen i Skygge Udflyttergård”. Hun er angiveligt født i Funder Sogn (men ikke fundet).
Ved FT1834, FT1840 og FT1845 boede Birthe Marie og Michel Jacobsen på et husmandssted i Funder Nørhede. Det er også her alle børn født før 1848, er født.
Birthe Marie og Michel Jacobsens børn:
Jacob Michelsen 26-09-1833, overtog ”Nedergård”
Mette Cathrine Michelsdatter 05-04-1835
Niels Christian Mikkelsen 13-04-1837
Christen Mikkelsen 07-12-1838
Rasmus Mikkelsen 12-02-1841
Peter Mikkelsen 31-08-1843
Maren Mikkelsen 06-12-1848, gift og bosat på Viborgvej 65
Ved børnenes dåb i Funder Kirke benævnes Michel Jacobsen som ”selvejerhusmand Michel (eller Mikkel) Jacobsen Skygge”.
FT1850: Christen Mikkelsen er plejebarn på ”Skyggegård”.
Den 08-12-1863 fik den ældste søn, Jacob Michelsen (eller ofte skrevet Mikkelsen) skøde på ”Nedergård”. Skødet blev først tinglyst den 05-11-1875.
Se tavlen "Jacob Christensens efterslægt".
Matr.nr. 5a: Klosterlundvej 1 ”Nedergård” |
|
08-12-1863 |
Skøde til Jacob Michelsen, tinglyst den 05-11-1875 |
FT1870 |
Jacob Mikkelsen, 36 år, gårdmand |
FT1880 |
Jacob Mikkelsen, 46 år, gårdejer |
FT1890 |
Jacob Mikkelsen, 56 år, gårdejer |
Jacob Michelsen (26-09-1833; 22-10-1919) (se ovenfor) blev i det daglige kaldt ”Jacob Skygge” (noteret i kirkebogen ved begravelsen), og hans efternavn blev efterhånden ændret til ”Mikkelsen”.
Jacob Mikkelsen blev den 08-08-1862 gift i Kragelund Kirke med Ellen Kirstine Sørensen (21-03-1838; 05-02-1882), datter af ”gårdfolk i Engesvang Søren Olesen Malmbak og Mette Jensdatter”.
Niels Christian Mikkelsen | 06-09-1862; 08-01-1868 | |
Jens Mikkelsen | 18-10-1863 | |
Michael Mikkelsen | 10-09-1866, | ugift, medejer af ”Nedergård” |
Søren Mikkelsen | 01-11-1867, 16-04-1959 | ugift, malede ca. 1000 malerier med motiv fra egnen |
Nielsine Mikkelsen | 29-11-1868, 25-08-1923 | ugift, nyrelidelse |
Birthe Marie Mikkelsen | 04-05-1870 | ugift |
Mette Mikkelsen | 30-11-1871 | ugift |
Niels Christian Mikkelsen | 23-03-1875 | ugift |
Christian Mikkelsen | 14-05-1876; 26-11-1918 | ugift, tarmkatar |
Frederik Mikkelsen | 04-06-1880 | gift, medejer af ”Nedergård” |
Se tavlen "Jacob Christensens efterslægt".
Se arkivalier vedr. maleren Søren Mikkelsen fra Engesvang Lokalhistoriske Arkiv
FT1870: Maren Mikkelsen (06-12-1848; ) var Jacob Mikkelsens søster. Hun havde fået et barn uden for ægteskab med Anders Nielsen fra Bording og boede nu på ”Nedergård” sammen med datteren Anne Marie Nielsen (18-07-1869; ). Maren Mikkelsen blev senere gift og bosat på Viborgvej 65.
Matr.nr. 5a: Klosterlundvej 1 ”Nedergård” |
|
FT1890 |
Jacob Mikkelsen, 56 år, gårdejer |
FT1901 |
Jacob Mikkelsen, 67 år, gårdejer |
FT1906 |
Jacob Mikkelsen, 72 år, landbrug |
FT1911 |
Jacob Mikkelsen, 77 år, landbrug |
Matr.nr. 5a: Klosterlundvej 1 ”Nedergård” |
|
01-10-1915 |
Skøde til Michael Mikkelsen og Frederik Mikkelsen |
FT1916 |
Jacob Mikkelsen, 82 år, erhverv uoplyst |
FT1921 |
Frederik Mikkelsen, 40 år, landbrug |
FT1925 |
Frederik Mikkelsen, 45 år, landbrug |
FT1916: Jacob Mikkelsen oplyste en årsindtægt på 2.000,- kr. og en formue på 30.000,- kr. Han betalte 59,90 kr. i statsskat og 188,80 kr. i kommuneskat.
Michael og Søren oplyste en årsindtægt på henholdsvis 500,- og 400,- kr. og betalte 30,- og 20,- kr. i kommuneskat. De øvrige børn oplyste ingen indtægt, men betalte 5,- kr. hver til kommunen.
Martin Vilhelm Heinrik Klausen (15-04-1905; ) blev født i Bording.
Den 14-01-1919 blev Frederik Mikkelsen (04-06-1880; ) gift i Engesvang Kirke med Anne Kirstine Christensen (02-11-1892; ), der var datter af ”husmand Carl Christensen og hustru Petrea Christine Jørgensen i Gallehus”, Tønder Amt, Slesvig. Hendes far, Carl Christensen, blev født på ”Overgård”, men var der kun ved FT1870. Ved FT1901 var Anne Kirstine plejebarn på ”Skyggegård” hos sin farbror, Thomas Christian Christensen.
Anne Kirstine og Frederik Mikkelsens børn:
Ellen Kirstine Mikkelsen 04-03-1921
Karen Margrethe Mikkelsen 06-08-1922
Nielsine Mikkelsen 24-08-1925
Se tavlen "Jacob Christensens efterslægt".
FT1925: Eline Suaning Pedersen (29-03-1910; ) blev født i Skovby ved Ikast af Jacob Morten Pedersen og Astrid Suaning, der flyttede til Engesvang og boede Gl. Engesvangvej 3.
Petrea Nielsen (17-08-1865; ) blev født i Daler Sogn, Tønder Amt, af skomagersvend Johannes Jørgensen og hustru Anne Christensdatter og hendes dåbsnavn var ”Petrea Christine Jørgensen”, som det også skrives ved datterens dåb (se ovenfor).
Matr.nr. 5a: Klosterlundvej 1 ”Nedergård” |
|
FT1930 |
Frederik Mikkelsen, 50 år, landbrug |
FT1940 |
Frederik Mikkelsen, 60 år, gårdejer |
28-02-1942 |
Frederik Mikkelsen eneejer |
31-08-1944 |
Skøde til Helge Lau |
04-12-1946 |
Skøde til landmand Møller Jensen |
28-03-1952 |
Skøde til mejeriejer P. S. Skov |
11-12-1954 |
Skøde til landsretssagfører Knud Gottlieb |
19-04-1955 |
Skøde til murermester Verner H. Nielsen |
30-12-1957 |
Fogedudlægsskøde til forpagter Frode Jensen |
? |
Skøde til Willy Jensen |
10-12-1985 |
Skøde til Mogens Nielsen Ringby, Ikast |
FT1930: Elisabeth Antonia Lau (06-05-1916; ) blev født på Karupvej 23.
FT1940: Helge Adamsen Bech (07-08-1927; ) blev født i Sakskøbing af ”postbud Oluf Henry Johannes Adamsen Beck og hustru Mary Ingeborg Johanne Kristiansen, 29 år, viede i Ø. Ulster 14-02-1920”.