"Grøndalsgård"
Klosterlundvej 25, 7442 Engesvang
Matr.nr. 1b, Stenholt By, Engesvang Sogn
Se skråfoto
Matr.nr. 1b: Klosterlundvej 25, ”Grøndalsgård” |
|
1825 |
Ejer: Christen Nielsen |
31-08-1827 |
Ejer: Birthe Jensdatter |
17-10-1834 |
Skøde til Anders Christensen Holdgaard, dateret 15-12-1833 |
FT1834 |
Anders Christensen Holdgaard, 29 år, gårdmand |
FT1840 |
Anders Christensen Holdgaard, 35 år, gårdmand |
FT1845 |
Anders Christensen Holdgaard, 40 år, selvejer gårdmand |
FT1850 |
Anders Christensen Holdgaard, 45 år, gårdmand |
FT1855 |
Anders Christensen Holdgaard, 50 år, gårdmand |
FT1860 |
Anders Christensen Holdgaard, 55 år, husmand |
Christen Nielsen (ca. 1759; 30-08-1827) var gift med Birthe Jensdatter (ca. 1758; 16-01-1838).
De boede på gården med mart.nr. 1(a) i Stenholt By (Stenholtvej 16) ved FT1787 og 1801. På et tidspunkt mellem 1801 og 1834 overlod de gården i Stenholt By til deres næstældste søn, Jens, og flyttede til ”Grøndalsgård”.
Familiemedlemmerne bliver ved flere lejligheder udstyret med tilnavnet ”Holdgaard” eller som det staves de første årtier: ”Holgaard”.
Birthe og Christen Nielsens børn:
Niels Christensen ca. 1784
Jens Christensen ca. 1786
Peder Christensen ca. 1796
Else Kirstine Christensdatter ca. 1800
Anders Christensen 24-03-1804
Christen Nielsen døde den 30-08-1827. Birthe Jensdatter arvede gården, som hun ved skøde skrevet den 15-12-1833, solgte til den yngste søn, Anders Christensen.
Anders Christensen Holdgaard (24-03-1804; 06-12-1874) blev gift i Kragelund Kirke den 06-11-1828 med Inger Marie Andersdatter (21-09-1799; ), datter af Maren og Anders Sørensen, Åboesvej 21/Gl. Kongevej 107, Engesvang.
Inger Marie og Anders Holdgaards børn:
Chresten Andersen Holdgaard 27-09-1829
Birthe Maria Andersdatter 13-01-1832
FT1834: Der vides ikke mere om de to tjenestefolk.
Den 28-10-1863 blev Birthe Maria Andersdatter gift i Kragelund Kirke med ”ungkarl Jens Ørnhoved Nielsen af Bodholt, Bording Sogn, 30½ år”.
Matr.nr. 1b: Klosterlundvej 25, ”Grøndalsgård” |
|
17-01-1868 |
Skøde til Chresten Andersen Holdgaard, skrevet 08-03-1861 |
FT1870 |
Chresten Andersen Holdgaard, 40 år, jordbruger |
FT1880 |
Chresten Andersen Holdgaard, 50 år, avlsbruger, husejer |
FT1890 |
Chresten Andersen Holdgaard, 60 år, husmand |
FT1901 |
1. familie |
Den 08-03-1861 skrev Anders Christensen Holdgaard skøde til sin eneste søn på ”Grøndalsgård”. Skødet blev først tinglyst 7 år senere, men overtagelsen har nok fundet sted i 1861.
Den 08-06-1864 blev Chresten Andersen Holdgaard (27-09-1829; 24-09-1907) gift i Kragelund Kirke med sin kusine Marie Kirstine Sørensdatter (26-09-1835; 16-10-1908) fra Gl. Kongevej 107, Engesvang. Hendes far, Søren Andersen, var bror til Chrestens mor.
Marie Kirstine Sørensdatter fødte den 23-06-1862 en søn uden for ægteskab. Den udlagte barnefader var kroforpagter Jens Sørensen fra Kragelund. Drengen blev døbt Anders Sørensen Isen, formodentlig opkaldt efter sin morfar, der har samme navn ved FT1845. Drengen viste sig at være sent udviklet og døde som 41-årig den 29-07-1903 på ”Grøndalsgård”.
Marie og Chresten Andersen Holdgaards børn:
Inger Marie Andersen Holdgaard 06-01-1866; 10-01-1933
Mariane Andersen Holdgaard 27-10-1868, gift og bosat Klode Mølle Vej 4
Anders Christian Andersen Holdgaard 09-09-1872; 24-03-1873
Anders Kristian Andersen Holdgaard 09-12-1873
Søren Andersen Holdgaard 30-12-1876, 14-01-1932, overtog ”Grøndalsgård”
Jørgine Birgitte Kirstine Andersen H. 30-03-1881
FT1901: Magnus Danielsen (05-12-1889; ) kom fra Linå.
Søren Peter Jørgensen (18-09-1857; ) blev gift den 12-12-1900 i Engesvang Kirke med datteren fra ”Grøndalsgård”, Mariane Andersen Holdgaard (27-10-1868; 29-11-1928), og de boede nogle år på gården. Ved FT1906 havde de et husmandssted i Krattet 24, men den 14-08-1908 fik de skøde på matr.nr. 1i, Stenholt By, Engesvang, Klode Mølle Vej 4. Her drev de landbrug, mens Søren Peter Sørensen også var vejmand ansat ved Viborg Amt. Ved nogle folketællinger nævnes han også som skomager.
Matr.nr. 1b: Klosterlundvej 25, ”Grøndalsgård” |
|
FT1906 |
Chresten Andersen Holdgaard, 76 år, landmand |
03-07-1908 |
Adkomst for Marie Kirstine Holdgaard, f. Sørensdatter |
13-11-1908 |
Arveudlægsskøde til Søren Andersen Holdgaard |
FT1911 |
Søren Andersen Holdgaard, 34 år, ugift landmand |
14-04-1916 |
Skøde til Peter Andreas Vestergaard dateret 30-08-1915 |
FT1916 |
Peter Andreas Vestergaard, 34 år, landmand |
22-03-1918 |
Skøde til O. H. Winkel |
FT1921 |
Marinus Troostgaard, 63 år, enkemand, forpagter |
FT1925 |
Jørgen Peder Jørgensen, 36 år, arbejdsmand, landbrug |
Søren Andersen Holdgaard (30-12-1876; 14-01-1932) arvede ”Grøndalsgård”, da moderen døde den 16-10-1908. Samtidigt med skødet blev der tinglyst en panteobligation på 1.000,- kr. fra Søren Holdgaard til søsteren Inger Marie.
Godt 2 år senere boede han der sammen med sin ugifte storesøster Inger Marie.
Ved skøde dateret 30-08-1915 solgte Søren Andersen Holdgaard ”Grøndalsgård” til Peter Andreas Vestergaard fra Nørre Nissum. Før salget havde han udstykket matr.nr. 1n og 11b fra ejendommen (Landbrugsministeriets udstykningsapprobation af 29-11-1915) til eget brug. På 1n opførte han ”Grøndalshus” og flyttede dertil med storesøsteren Inger Marie.
Peter Andreas Vestergaard (ca. 1881; ) angives i skødet at komme fra Nørre Nissum. Han købte matr.nr. 1b, 11a samt 4b, Gråmose Hede, af Søren Holdgaard.
FT1916: Peter Andreas Vestergaards indkomst og formueforhold oplyses ikke i folketællingen.
Søren Holdgaards årsindtægt var 1.000,- kr, hans formue 4.000,- kr., og han betalte 8,60 kr. i statsskat og 48,00 kr. til kommunen.
Den 22-03-1918 solgte Peter Andreas Vestergård ”Grøndalsgård” til O. H. Winkel, der forpagtede ejendommen ud.
FT1921: Marinus Troostgaard (31-08-1857; ) blev født i Ringkøbing Amt.
Jørgen Peder Jørgensen (18-04-1889; ) voksede op på Karupvej 8, blev gift med Johanne Laursen Skov (06-07-1893; ) og senere bosat på Klode Mølle Vej 8.
Matr.nr. 1b: Klosterlundvej 25, ”Grøndalsgård” |
|
FT1930 |
Niels Albert Østergaard Villumsen, 26 år, forpagter |
FT1940 |
? |
30-08-1948 |
Auktionsskøde til tørvefabrikant Rasmus Andersen |
01-04-1952 |
Skøde til particulier Alfred Kristensen |
26-02-1953 |
Skøde til gdr. Arne Jensen |
04-07-1884 |
Skøde på 1/3 til Hans Jørgen Lambertsen og 1/3 til Lars Jensen |
13-12-1991 |
Hans Jørgen Lambertsens andel solgt til Arne Jensen og Lars Jensen |
28-12-2012 |
Skifteretsattest til Lars Jensen og boet efter Arne Jensen |
Niels Albert Østergaard Villumsen (31-12-1903; ) var født af ”husmand Just Kristen Østergaard Villumsen og Dorthea Marie Nielsen, 23 år” i Grønbæk. Han blev gift i Engesvang Kirke den 27-04-1930 med Jørgine Birgitte Jørgensen (25-04-1906; ), datter af Mariane og Søren Peder Jørgensen (se ovenfor).