"Grønbæklund" (nedlagt)
Klosterlundvej 2B, 7442 Engesvang
Matr.nr. 2d, Klode Mølle, Engesvang Sogn
Se Skråfoto
Da Indenrigsministeriet den 10-08-1887 approberede udstykningen af matr.nr. 2d fra 2a ”Elbækgård”, omfattede 2d det der i 2021 hedder mat.nr. 2d og 2m. Arealet var en blanding af landbrugsjord, mose, krat og hede. Hvornår der er opført bygninger på matriklen, er p.t. uafklaret, men da matriklen sælges den 21-12-1894 af Jens Jacob Gregersen på ”Elbækgård” til ”min søstersøn Peter Gregersen”, sker det ”tilligemed bygninger, avl og afgrøde”.
Da Peter Gregersen videresolgte matriklen i 1899 kaldte han ejendommen ”Grønbæklund”. I 2021 er der ingen beboelse på matriklen, men det var der tidligere, som vist på lavkantkortet fra 1901-45. I 2021 er 2m udskilt fra 2d og bebygget med ”Østergård”. De grønne cirkler viser de 6 beboelser i Elbæk omkring 1900. Der var en 7. beboelse på matr.nr. 2e; den er nu nedlagt.
Den 22-03-1893 havde Indenrigsministeriet givet tilladelse til udstykning af 2f fra 2d. 2 f var og er ubebygget.
2g blev ligeledes udstykket fra 2d før 2m. Også 2g er ubebygget.
Matr.nr. 2d, Klosterlundvej 2B, ”Grønbæklund” |
|
21-12-1894 |
Skøde til Peder Gregersen |
19-05-1899 |
Mageskifteskøde til Carl Johan Carlsen |
Peter Gregersen (23-04-1867; ) blev født i Elbæk (på ”Elbækgård”?) af ugift Caroline Gregersdatter, datter af Gregers Borregaard på ”Elbækgård”. Som barnefader udlagdes Peter Wilhelm af Ring Sogn. Caroline og sønnen Peter boede på ”Elbækgård” ved FT1870, men senere det år (den 03-06-1870) blev Caroline gift i Kragelund Kirke med enkemand Frederik Christian Timmermann af Frederiksdal. Om Peter flyttede med til Frederiksdal eller blev hos morforældrene på ”Elbækgård” vides ikke, men ved FT1880 er han 12-årig tjenestedreng hos husmand Jens Sørensen Vindum i Mausing. Se også tavlen "Familien fra Elbækgård".
Den 05-10-1892 blev han gift i Sankt Johannes Kirke, Nørrebro, København, med Marie Karoline Jensen (07-05-1870; ), der kom fra Allinge på Bornholm.
To år senere, den 21-12-1894, fik han skøde fra sin morbror Jens Jacob Gregersen, ”Elbækgård”, på matr.nr. 2d, der omfattede det der i 2021 hedder 2d og 2m. Ejendommen kom til at hedde ”Grønbæklund”.
Mens Marie Karoline og Peter Gregersen boede her, fik de en søn:
Jakob Axel Emilius Gregersen 01-07-1898
Den 19-05-1899 mageskiftede Peter Gregersen med Carl Johan Carlsen. Marie Karoline og Peter Gregersen flyttede til Klosterlundvej 6 (matr.nr. 8a, Skygge), og Carl Johan Carlsen overtog ”Grønbæklund”.
Matr.nr. 2d, Klosterlundvej 2B, ”Grønbæklund” |
|
19-05-1899 |
Mageskifteskøde til Carl Johan Carlsen |
FT1901 |
Carl Johan Carlsen, 39 år, landmand |
FT1906 |
Carl Johan Carlsen, 44 år, boelsmand |
FT1911 |
Carl Johan Carlsen, 49 år, landbrug |
FT1916 |
Carl Johan Carlsen, 54 år, landbrug |
FT1921 |
Carl Johan Carlsen, 59 år, landbrug |
FT1925 |
Carl Johan Carlsen, 63 år, landmand |
17-03-1930 |
Skøde til Peder Mortensen |
Carl Johan Carlsen (12-01-1862; 14-08-1938), søn af husmand Johan Carlsen og Anne Poulsen af Fuglsang, Sinding Sogn, Viborg Amt, overtog ejendommen Klosterlundvej 6 (ejerlav Skygge By) den 19-09-1890 og blev gift i Kragelund Kirke den 28-03-1893 med Nielsine Kirstine Nielsen (09-03-1871; 06-11-1953), der var født i Kragelund af Niels Peter Stigsen og Ane Margrethe Rasmussen, men fra 1876 opvokset i ”Damholmhus”, Skyggevej 50B, 7441.
Nielsine og Carl Johan Carlsens børn:
Ane Carlsen 12-01-1894
Johanne Carlsen 11-02-1897
Niels Peter Carlsen 16-04-1899
Johan Carlsen 27-08-1901
Agnes Margrethe Carlsen 12-03-1904, gift og bosat på Fundervej 41
Dagmar Carlsen 23-02-1907
Sofie Petrea Carlsen 07-12-1910, ugift husassistent, Ågade 5
Hans Carlsen 11-10-1913, ugift husmand, Ågade 5
Gudrun Carlsen 22-09-1916, gift og bosat Krattet 16, ”Højgård”
Den 09-06-1895 købte han også matr.nr. 5c, Gråmose Hede. Familien blev dog boende på Klosterlundvej 6, indtil den i 1899 flyttede til Klosterlundvej 2B.
FT1901: Niels Peter Jakobsen (27-08-1886; ) er født i Bording af (sandsynligvis) Nielsines søster og svoger, Elise Rasmine Petrea Nielsen og Jakob Jakobsen fra Hestlund.
FT1916: Carl Johan Carlsens årsindtægt var 300,- kr, han betalte 5,- kr. i kommuneskat.
Den 17-03-1930 solgte Carl Johan Carlsen ”Grønbæklund” til Peder Mortensen. Familien Carlsen flyttede til Ågade 5.
Matr.nr. 2d, Klosterlundvej 2B, ”Grønbæklund” |
|
17-03-1930 |
Skøde til Peder Mortensen |
FT1930 |
? |
30-03-1935 |
Skøde til Karl Kristian Jensen |
|
|
FT1940 |
? |
08-12-1948 |
Lyst fredskovpligt |
|
|
05-01-1979 |
Adkomst for Tove Nielsen Johansen, Else Nielsen Jensen, Anna Nielsen Lund |
05-10-1994 |
Skøde til Aase Lærke Posch |
15-08-2000 |
Familiemedlemmer med navnet Torp |
Peder Mortensen (29-05-1880; ) blev født i Bording af ”hmd Martin Mortensen, Bording Hede, og Inger Gundersen, 35 år.” Han blev gift i Asperup Kirke, Asperup Sogn, Odense Amt, den 15-09-1903 med Anna Nikoline Jørgensen (27-03-1885; ), datter af ”hmd Lars Jørgensen og Ane Katrine Thomsen, Båring Skov”.
Nikoline og Peder Mortensen boede i Bording, da de fik deres datter
Paula Krista Katrine Mortensen 27-03-1922
Det er p.t. uafklaret, hvornår beboelsen på ”Grønbæklund” blev forladt.
Boede Peder Mortensen på noget tidspunkt her, eller boede han kun på matr.nr. 2m ”Østergård”?
Karl Kristian Jensen (16-11-1912; ) var søn af ”gårdejer af Skygge Anders Kristian Jensen og Emma Sofie Marie Hansen, 35 år” - Skyggevej 71. Han bor ikke i Engesvang Sogn ved FT1940.