Forhistorie til
Engesvang Kro
Det fremgår meget tydeligt af matrikelkortet over Engesvang By 1881 - 1958, at parcellerne under og omkring Engesvang Kro har undergået store forandringer.
I 2024 ligger Kroen (eller Bryghuset som det jo er nu) på matr.nr. 3ad.
På matrikelkortet til venstre kan man se, at området ved Kroen er blevet ændret så mange gange, at overskueligheden er forsvundet. Derfor har korttegneren på et tidspunkt lavet en detailplan i det øverste højre hjørne (forstørret udsnit på kortet til højre).
Jeg vil her prøve at beskrive og dokumentere udviklingen over tid.
Læs mere om, hvem der har ejet og boet på Engesvang Kro på Gl. Kongevej 24.
Da jernbanen åbnede i 1877, var der kun en bebyggelse inden for det viste kortudsnit til venstre: vogterhus 25, der lå hvor jernbanen krydser Gl. Kongevej. Vogterhuset lå på jernbanens parcel.
Før jernbanen åbnede, løb vejen fra Gammel Engesvang til Funder langs Lundsvej (kan ikke ses på dette kortudsnit), men her ønskede man ikke at have en bevogtet overskæring, fordi man var nødt til at have en bevogtet overskæring ved den mere trafikerede Koldinglandevej (Gl. Kongevej). I stedet for anlagdes en ny vej syd om jernbanen fra Gl. Kongevej til Fundervej (vist med røde streger). I begyndelsen var det en privat vej etableret af matr.nr. 3ds ejer og nævnt i skøder vedr. udstykninger i forbindelse med vejret.
10 år efter jernbanens åbning var de på næste kort viste parceller udstykket. De sorte firkanter viser daværende bebyggelser.
Matr.nr. 3l hørte til matr.nr. 3e (Gl. Kongevej 12).
Mejerist Niels Pedersen Møller, Lysbro, købte den 17-05-1895 matr.nr. 3ad sammen med teglværksejer Jens Pedersen, Lysbro, og tømrermester Jacob Lunding, Funder, af Martin Kjeldsen, der ejede matr.nr. 3d fra 1893 til 1897.
De 3 ville sammen anlægge et kalkbrænderi meget tæt på jernbanen. Derfor fik de samtidig med skødet tinglyst en deklaration om et led i hegnet mellem jernbanen og grunden:
Da generaldirektoratet for statsbanedriften har tilladt, at der i banens hegn ved Engesvang Sidespor anbringes et 12 fods led ud for den undertegnede tilhørende parcel af Engesvang By matr.nr. 3ad bl. a. på betingelse af
1. at anbringelsen og vedligeholdelsen af leddet i hegnet samt af overgangen over banegrøften sker ved statsbanedriftens foranstaltning, men på min bekostning således, at jeg refunderer statsbanedriften udgifterne efter regning
2. at leddet, hvortil nøglen opbevares hos beboerne af det ved sidesporet liggende vogterhus, kun holdes åben i de tidsrum, i hvilke der foregår transport mellem mit og statsbanernes terræn, samt
3. at statsbanedriften skal være berettiget til når som helst at lade adgangen nedlægge og de nuværende forhold reetablere på min bekostning
så erklærer jeg herved, at jeg indgår på de stillede betingelser, hvorfor nærværende deklaration i så henseende vil være at tinglæse og notere som behæftelse på vor ejendom matr.nr. 3ad, Engesvang, Kragelund Sogn.
Retsanmærkning om ejendommen påhvilende behæftelser frafaldes.
p.t. Lysbro 9. april 1895
Jens Pedersen J. Lunding Niels P. Møller
Læst på Lysgård og Hids samt en del af Houlberg Herreders ting den 7. maj 1895 og indført i skøde- og pantebogen.
Den 10-04-1896 købte Niels Pedersen Møller matr.nr. 3ae også af Martin Kjeldsen. I skødet er nævnt, at parcellen er bebygget.
Fra 1901 var Niels P. Møller eneejer af kalkbrænderiet.
Vogterhus 25: Gl. Kongevej 26 (nedlagt)
Matr.nr. 3s: Gl. Kongevej 43
Matr.nr. 3t: Ågade 1
Matr.nr. 3u: Gl. Kongevej 39
Matr.nr. 3ac: Gl. Kongevej 45
Matr.nr. 3af: Gl. Kongevej 18
På de to parceller 3ad og 3ae - eller dele deraf - blev der anlagt et kalkbrænderi. Kalken kom med jernbanen og blev hentet gennem ovennævnte led i hegnet til forarbejdning på grunden. Varmekilden til bearbejdningen af kalken blev hentet i omegnens moser (i 1902 købte Niels P. Møller tørveparcellen matr.nr. 4r, Engesvang By, og i 1905 tørveparcellen 4u). Det færdige produkt, den brændte kalk, blev formodentligt solgt lokalt - der kom jo godt gang i byggeriet af nye huse efter jernbanens indvielse og især efter Engesvang fik egen station omkring 1912 - men den kunne også "eksporteres" den anden vej gennem leddet i hegnet via jernbanen.
Læs på Wikipedia om brændt og læsket kalk.
Huset, der er nævnt i skødet på matr.nr. 3ae i 1896, lå, hvor der i 2024 er en lille græsplæne syd for "Bryghuset" eller "Kroen". Her boede Niels P. Møller med sin familie ved FT1901 på adressen Gl. Kongevej 24B (nedlagt).
I 1901 byggede han et nyt hus til egen beboelse på nabogrunden matr.nr. 3ad lige nord for det først byggede hus. Det nye hus lå på adressen Gl. Kongevej 24 og blev senere til "Afholdshotellet Stjernen".
Han kom til at bygge det nye hus for tæt på det gamle, så han måtte indhente en dispensation. Derfor blev følgende deklaration tinglæst den 23-05-1902 på matr.nr. 3ad (eller rettere som det fremgår af nedenstående deklaration matr.nr. 3ai og 3ak):
På en parcel af den undertegnede kalkbrænder Niels P. Møller tilhørende ejendom matr.nr. 3ad, Engesvang, har jeg i året 1901 opført en grundmuret, paptækket bygning i en afstand af kun 3 1/8 alen fra den syd derfor beliggende bygning på naboejendommen matr.nr. 3ae sammesteds. I bygningens søndre gavl findes ikke andre åbninger end 2 gavlvinduer. I anledning af, at jeg ved nævnte byggeforetagende har gjort mig skyldig i overtrædelse af brandpolitilovens afstandsbestemmelser, har jeg andraget om dispensation, og justitsministeriet har i den anledning 5. f. m. tilskrevet Viborg Stiftamt således: "Med skrivelse af 1. f. m. har hr. kammerherren hertil indsendt et andragende, hvori kalkbrænder Niels P. Møller, Engesvang, anholder om at måtte bibeholde uforandret en grundmurret, paptækket beboelsesejendom, som han har opført på den ham tilhørende ejendom matr.nr. 3ad af Engesvang, uanset at den ligger i kun 3 1/8 alens afstand fra en ligeledes grundmurret og paptækket beboelsesbygning på naboejendommen matr.nr. 3ae sammesteds og ikke er forsynet med brandgavl. Foranlediget heraf skal man efter stedfunden brevveksling med direktionen for den almindelige Brandforsikring for Landbygninger til behagelig efterretning og videre bekendtgørelse meddele, at den ansøgte dispensation fra §1 af Lov om brandpolitiet på Landet af 2. marts 1861 herved meddeles på vilkår, at det ved tinglæst deklaration sikres
1. at der i den pågældende bygnings gavl mod naboejendommen ikke anbringes døre, vinduer eller andre åbninger end de vinduer, der nu findes i loftsetagen
2. at disse vinduer, der nu er trævinduer, ombyttes med jernvinduer og anbringes i jernkarme."
I det jeg bemærker, at den del af fornævnte ejendom, hvorpå den således nyopførte bygning er opført, nu efter udstykningsapprobation af 2. november 1901 består af matr.nr. 3ai og 3ak, Engesvang, og i det jeg erklærer, at de fornævnte vinduer allerede er ombyttet med jernvinduer i jernkarme, som påbudt, forpligter jeg mig og senere ejere af matr.nr. 3ai og 3ak til ingensinde at anbringe andre åbninger i bygningens søndre gavl end de 2 vinduer, der nu findes og til stedse at lade disse 2 vinduer være jernvinduer i jernkarme.
Engesvang den 14. maj 1902
Niels P. Møller
Til vitterlighed J. Lunding Søren D. Petersen
Læst på Lysgård og Hids samt en del af Houlbjerg Herreders Ret den 23. maj 1902 og indført i skøde- og pantebogen.
Matr.nr. 3al: Gl. Kongevej 24B (nedlagt)
FT1901 blev foretaget den 1. februar, og på det tidspunkt var Niels P. Møller ikke færdig med det nye hus på Gl. Kongevej 24, så den 1. feb. 1901 boede han i det nu nedlagte hus på Gl. Kongevej 24B.
Men han og familien flyttede naturligvis ind i det nye hus, da det blev færdigt, og det gamle kunne derfor sælges. Først blev parcellen, hvorpå det lå, udstykket fra 3ae og fik navnet matr.nr. 3al. Det blev godkendt den 2. november 1901, samme dag som 3ai og 3ak blev godkendt udstykket fra 3ad.
Den mærkelige, lille parcel, matr.nr. 3ak, blev udstykket fra matr.nr. 3ae, formodentligt fordi Niels P. Møller var kommet til at placere det nye hus ind på 3ae og altså som nævnt i deklarationen for tæt på det oprindelige hus.
Allerede den 4. april 1901 skrev Niels P. Møller købekontrakt til boelsmand Christen Poulsen på 3al, Gl. Kongevej 24B (nedlagt). Købekontrakten og skødet blev tinglæst den 28-06-1912, måske fordi Christen Poulsen på det tidspunkt solgte huset til sin søster og svoger, Johanne og Christian Lassen, der havde boet i huset fra 1901 - men ikke ved folketællingen.
