Matr.nr. 3r blev udstykket fra matr.nr. 3k den 24-01-1883.
Matr.nr. 3z blev udstykket fra matr.nr. 3k den 12-12-1884.
Tørvehandler J. P. F. Steenstrup købte 3r den 08-08-1884.
Den 30-01-1885 købte han også matr.nr. 3z.
Allerede i begyndelsen af 1880'erne - ca. 5 år efter indvielsen af jernbanen - var der behov for et læssespor ved den nuværende Engesvang Station. Først købte Statsbanerne jord syd for banens overgang ved Gl. Kongevej, men det blev solgt igen i 1885, da man havde erhvervet jord nord for baneoverskæringen fra matr.nr. 3z samt matr.nr. 3d (som var en anden ejer). Banens udvidelse ses på kortet lige til venstre.
Jeg tror, tørvehandler Steenstrup købte de 2 parceller dels til et hus til beboelse for tørveproducenten (3r) og dels til læggeplads for de færdige tørv (3z). Steenstrups og den senere ejers planer om bortskaffelse af tørvene ved jernbanen var en af årsagerne til anlæggelse af et læssespor på Engesvang Mark.
Den 17-09-1886 solgte Steenstrup de 2 parceller "med bygninger" til købmand W. Tommerup, Silkeborg. Jeg tror, der kun var bygninger på 3r.
DinGeo oplyser, at huset er opført i 1887, men teksten i skødet fra 1886 tyder på det er sket tidligere, idet Steenstrup forbeholder sig ret til fri bolig "indtil 1. november førstkommende". Steenstrup har altså boet i ejedommen. Det tror jeg ikke Tommerup kom til, i hvert fald ikke ved en folketælling. Han lejede huset ud - måske til folk, der arbejdede for ham i tørvene.
Matr.nr. 3r: Lundsvej 1 |
|
|
Ejet af Peder Holgersen |
08-08-1884 |
Skøde til tørvehandler Steenstrup |
17-09-1886 |
Skøde til købmand Tommerup, Silkeborg |
FT1890 |
1.familie |
Ane Johanne Marie Kirstine Sørensen (22-06-1862; ) blev gift den 03-08-1886 i Kragelund Kirke med Andreas Andersen (12-10-1862; 11-06-1889).
De fik den 16-02-1889 en datter, der fik samme navn som moderen. Fire måneder efter fødslen døde faderen, og mor og datter flyttede ind hos Kirsten og Søren Nielsen Roed.
Jess Rochus Chenon Willemann boede ved FT1911 på Birkevej 41. Se mere der.
Søren Nielsen Roed (13-11-1805; 08-01-1892) blev født i Sinding Sogn af ”gårdmand Niels Sørensen og Marie Kirstine Jensdatter”. Han blev gift den 08-11-1833 i Kragelund Kirke med Anne Johanne Nielsdatter (25-03-1811; 17-10-1851) om hvem der i KB Kragelund står: ”Den 25-03-1811 fødte Niels Simonsens kone Dorthe Pedersdatter i Skygge en datter som den 26. ditto blev døbt i Kragelund Præstegård og nævnet Anne Johanne”. Hun voksede op på ”Nedergård”, men ses ikke ved nogen folketælling der, fordi hun blev gift og bosat i "Sortehøjhus", Kragelund, i 1833.
Marie Kirstine Sørensdatter | 20-09-1834 | f. i Sortehøjhus, Kragelund Sogn. Bosat Klosterlundvej 13 |
Anne Johanne Nielsdatter døde 40 år gammel den 17-10-1851.
Den 28-10-1859 giftede Søren Nielsen Roed sig i Funder Kirke med Kirsten Pedersdatter (02-11-1827; ), datter af "Peder Sørensen og hustru Anna Larsdatter, husfolk i Hauge", Ikast Sogn.
Niels Sørensen | 18-02-1860 | f. i Nørhedehuse, Funder Sogn |
Ane Johanne Marie Sørensen | 22-06-1862 | f. i Hestlund, Bording Sogn, bosat Dahlsvej 22 |
Peder Sørensen | 12-01-1868 | f. på Kjeldhus Mark, Bording Sogn |
Søren Nielsen Roed og familie boede ved:
FT1834 i "Sortehøjhus" i Kragelund
FT1840 - 1850 på Klosterlundvej 13, der var ejet af matr.nr. 1a, Skygge By, "Østergård", indtil 1854,
FT1855 - 1860 på Kjeldhus Mark i Bording Sogn, syd for Krattet (altså uden for Engesvang Sogn)
FT1870 på Karupvej 10, hvor de boede til leje
FT1880 på Firhuse 26, hvor de boede til leje og fik fattigunderstøttelse
FT1890 på Lundsvej 1, hvor de boede til leje
Søren Nielsen Roed døde den 08-01-1892 og blev begravet på Kragelund Kirkegård. Herefter ses ingen af familiemedlemmerne mere i Engesvang Sogn.
Matr.nr. 3r: Lundsvej 1 |
|
17-09-1886 |
Skøde til købmand Tommerup, Silkeborg |
FT1901 |
Jens Jørgensen Moeslund, 50 år, arbejdsmand |
25-03-1904 |
Skøde til Niels Nielsen |
Jens Jørgensen Moeslund (20-02-1850; 07-03-1911) boede ved FT1911 på Gl. Kongevej 18. Se mere der.
Matr.nr. 3r: Lundsvej 1 |
|
25-03-1904 |
Skøde til Niels Nielsen |
FT1906 |
Niels Nielsen, 53 år, landpost |
FT1911 |
Niels Nielsen, 58 år, landpost |
FT1916 |
1.familie |
14-07-1916 |
Skøde til landpost Marinus Rasmussen |
Niels Nielsen (25-03-1852; 09-08-1917) blev født af "fruentimmer Ane Eriksdatter og udlagt barnefader nu afdøde skrædder Niels Pedersen, Sejer Hede," Bryrup Sogn.
Han var købmand i Ravnholt, Bording Sogn, da han den 17-11-1874 blev gift i Ikast Kirke med Bodil Johanne Larsen (09-07-1850; ), datter af "husmand og tømrer Lars Larsen Gjellerup og hustru Maren Andersdatter i Tulstrup," Ikast Sogn.
Niels Lars Nielsen | 04-06-1875; 26-04-1909 | f. i Hestlund; bosat Lundsvej 5 |
Jens Martinus Nielsen | 11-05-1877 | f. i Ravnholt, Bording Sogn; bosat Fundervej 44A |
Anine Kristine Nielsen | 02-06-1879; 15-05-1892 | f. i Bodholt, Bording S.; død i Engesvang |
Ottalia Andersine Nielsen | 01-07-1881; 15-04-1915 | f. på Engesvang Mark |
Hans Benfeldt Nielsen | 29-08-1886; 12-02-1958 | f. på Engesvang Mark; bosat Løhdesvej 6 |
Ingvar Marius Nielsen | 18-02-1889 | f. på Engesvang Mark |
Augusta Marie Nielsen | 01-03-1891 | do |
Anine Kristine Nielsen | 11-01-1894 | do |
Bodil og Niels Nielsen havde yderligere 2 børn som døde som små.
Niels Nielsen var købmand i både Hestlund og Ravnholt, samt landpost i Bodholt, før han kom til Engesvang med sin familie.
Den 14-09-1883 fik han skøde på 3v, Fundervej 44A (nedlagt), som blev drevet som landbrug sandsynligvis samtidig med, at han var landpost. Ejendommen blev solgt i 1886.
Den 20-08-1886 købte han 3t, Ågade 1, hvor familien boede ved FT1890. Det blev solgt i 1896.
Den 08-07-1898 købte han Fundervej 44A tilbage, og her boede familien ved FT1901. Ved FT1906 havde Niels Nielsen overladt ejendommen til sin næstældste søn og svigerdatter. Selv boede han og konen på Lundsvej 1. Ved FT1911 lejede han Fundervej 44A ud til 2 familier. Fundervej 44A blev solgt i 1913.
Den 25-03-1904 købte han 3r, Lundsvej 1. Solgt den 14-07-1916.
FT1911: Kristine Nielsen (30-01-1908; ) var et plejebarn, som der ikke er andre oplysninger om.
FT1916: Niels Nielsen selvopgav en årsindtægt på 1.154,- kr., hvoraf han betalte 8,25 i statsskat og 32,32 kr. i kommuneskat.
Søren Sørensen (30-07-1888; ), hans kone Kirstine Rasmine Sørensen (09-06-1896; ) og datter Anna Magrethe Sørensen (28-01-1915; ), der ikke blev født i Engesvang, var her kun ved denne ene folketælling.
Matr.nr. 3r: Lundsvej 1 |
|
14-07-1916 |
Skøde til landpost Marinus Rasmussen |
FT1921 |
1.familie |
FT1925 |
Ane Jensine Kristiane Bay, 45 år, enke |
FT1930 |
Ane Jensine Kristiane Bay, 50 år, enke |
14-11-1933 |
Adkomst for enke Ane Jensine Kristiane Bay |
17-05-1939 |
Skøde til Jens Peter Bak Thygesen |
Abel Marinus Rasmussen (09-04-1881; 08-11-1918) var søn af "husmand Niels Peter Rasmussen og hustru Hansmine Petersen," Them Sogn.
Han blev gift den 04-03-1909 med Ane Jensine Kristiane Bay (24-03-1880; ), datter af "husmand Niels Kristian Jensen af Allinggårds Mark og hustru Maren Hansen, 30 år," Grønbæk Sogn.
Ved FT1916 boede de hos hendes forældre på Lundsvej 5.
Marinus Rasmussen var landpost.
Olivia Rasmussen | 03-05-1910 | f. i Salten, Them Sogn. Far: landpost |
Niels Rasmussen | 28-08-1911 | f. i Salten, Them Sogn. Ikke fundet |
Jenny Bay Rasmussen | 21-05-1916 | f. i Engesvang |
Gunner Bay Rasmussen | 22-03-1918 | do |
Marinus Rasmussens bror, Niels Peder Rasmussen, var også landpost i Engesvang og boede ved FT1925 på Gl. Kongevej 47.
Den 08-11-1918 døde Marinus Rasmussen. Ane Jensine Kristiane Bay blev boende i huset med børnene og ved FT1925 og 1930 sammen med sin mor, Maren Hansen (22-07-1849; 01-03-1938), der også var blevet enke.
FT1921: Lise Marie Kristensen (30-06-1852; ) angives født i Kragelund, men ikke fundet.
Matr.nr. 3r: Lundsvej 1 |
|
17-05-1939 |
Skøde til Jens Peter Bak Thygesen |
FT1940 |
1.familie |
01-08-1941 |
Skøde til arbejdsmand Chr. J. Hansen |
Jens Peter Bak Thygesen (12-02-1913; ) var søn af "husejer i Serup Rasmus Bak Thygesen, 22 år, og hustru Kristine Johanne Eriksen, 20 år," Serup Sogn, Viborg Amt. Hans forældre kom til Engesvang i 1926, hvor de overtog "Engesvang Afholdshotel". Ved FT1940 boede forældrene på Fundervej 13.
Han blev gift den 17-05-1936 i Engesvang Kirke med Meta Marie Würtz (04-03-1918; ), datter af "arbejdsmand af Moselund Peter Emanuel Würtz og hustru Ane Cecilie Marie Jørgensen, 27 år," Engesvang Sogn. Hun voksede op i "Kampestenshuset".
Henry Bak Thygesen | 01-11-1936 | f. i Engesvang |
Børge Bak Thygesen | 16-12-1938 | do |
Søren Peter Dræby Kristiansen (23-10-1890; ) blev født i Virklund af "husmand Frederik Kristiansen og hustru Marie Kirstine Pedersen, 39 år," Them Sogn.
Hans bror, Anders Hvissendal Kristiansen, boede ved FT1940 på "Rønnebærgård".
Søren Dræby blev gift den 02-02-1926 med Mary Kjeldsen (døbt Kjeldsen Nielsen)(22-04-1896; 10-07-1955), datter af "husmand Martin Peter Nielsen og hustru Sørine Sørensen Malmbak, 22 år", Kragelund Sogn.
Mary Kjeldsen fik den 03-10-1916 en datter, Edith Kjeldsen (døbt Kjeldsen Nielsen), med "udlagt barnefader tjenestekarl af Engesvang Peter Petersen, 20 år". Den 05-01-1922 blev både moderens og datterens efternavn ændret til "Kjeldsen".
Mary og Sørens fælles datter, Sørine Marie Dræby Kristiansen (10-09-1929; ) blev født i Engesvang.
Henry Nielsen (06-01-1907; ) blev født af "indsidder Anders Nielsen og hustru Maren Laursen, 21 år", Træden Sogn, Skanderborg Amt.
Ved FT1930 boede han til leje på Dahlsvej 22.
Han blev gift den 14-01-1934 i Engesvang Kirke med Klara Maren Løhde Mortensen (06-05-1910; ), datter af "arbejdsmand Morten Mortensen og hustru Inger Marie Løhde, 30 år, Pårup Mark", Pårup Mark, Engesvang Sogn.
Verner Nielsen | 21-11-1936 | f. i Græse Sogn, Frederiksborg Amt |
Vita Nielsen | 14-07-1943 | f. i Engesvang |
Matr.nr. 3r: Lundsvej 1 |
|
01-08-1941 |
Skøde til arbejdsmand Chr. J. Hansen |
10-01-1945 |
Skøde til enkefru Ingeborg Sønderby Pedersen |
12-08-1947 |
Skøde til arbejdsmand Søren A. Sørensen |
03-05-1963 |
Skøde til arbejdsmand Kristian Emil Klausen |
15-12-1999 |
Skøde til Anna Margrethe Klausen |
16-02-2000 |
Skøde til Mikael Steen Hansen |