Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

"Møllebjerggård"

Møllebjergvej 1, 7441 Bording

Matr.nr. 2l, Over Julianehede, Engesvang Sogn

Se Skråfoto

Gård 2 i Over Julianehede, "Julianehøj", blev første gang udstykket den 07-08-1858 i 2a, "Julianehøj", og 2b, "Møllebjerggård".

I begyndelsen af 1900-tallet blev matr.nr. 2b udstykket i 2l, 2m og 2n.

"Møllebjerggård", der oprindeligt havde ligget på matr.nr. 2b, kom nu til at ligge på matr.nr. 2l.

 

 

 

 

 

 

 

 

Matr.nr. 2b: Møllebjergvej 1, 7441, ”Møllebjerggård”

07-08-1858

Udstykket fra matr.nr. 2 ”Julianehøj”
ejet af Mads Kristensen

FT1860

Mads Kristensen, 40 år, husmand
Anne Kirstine Jensdatter, 37 år, hans kone
Jens Christian Madsen, 3 år
Christine Jensen
ege, 8 år, plejebarn
Marie Christine Eriksen
ege, 9 år, tjenestepige
Sidsel Kirstine Lauritsdatter
ege, 44 år, ugift, fattigus.

FT1870

Mads Kristensen, 50 år, agerbrug
Mette Cathrine Jacobsdatter, 27 år, hans kone
Jens Christian Madsen, 13 år
Christine Madsen, 5 år
Jacob Madsen, 3 år
Abelone Marie Jacobsen
ege, 25 år, tjenestepige
Jens Andersen
ege, 19 år, tjenestekarl

26-02-1875

Skøde til Mads Peder Jensen

Mads Kristensen (18-02-1819; ) blev født på "Julianehøj". 
Han blev gift første gang i Kragelund Kirke den 26-10-1845 med Anne Kirstine Lundgaard Jensdatter (04-01-1823; ), datter af "gårdmand Jens Hansen og hustru Johanne Jensdatter af Lundgård i Tjørring Sogn", Ringkøbing Amt.

Anne Kirstines mor døde i 1827, og faderen giftede sig igen. Da storesøsteren, Mette Jensdatter, i 1832 giftede sig med gårdmand Søren Olesen i Engesvang og flyttede dertil, flyttede Anne Kirstine med, så ved FT1834 var hun plejebarn på gård 1 i Engesvang.
Ved FT1840 opholdt hun sig ikke i Engesvang Sogn, men ved FT1845 var hun tilbage hos søsteren og svogeren som 22-årig tjenestepige. I oktober samme år blev hun gift i Kragelund Kirke.

Anne Kirstine og Mads Kristensens børn:
Christine Madsen 21-03-1848; 12-04-1850 Registreret i KB Bording
Christine Madsen 06-10-1852; 29-10-1852 do         
Jens Christian Madsen 25-08-1856 do
Christine Madsen 07-05-1864 do

Da Mads Kristensens far, Christen Madsen, døde i 1845 overtog Mads fæstet af "Julianehøj".

Anne Kirstine og Mads Kristensen var baptister. De tilhørte oprindeligt menigheden i Bording Sogn. Da deres næstældste barn skulle registreres skete det i Bording Sogns kikebog. Præsten skrev følgende anmærkning: "Begge forældre ere fødte og opdragne i den evangeliske Lutherske Kirke, i store - hørte de til de såbekendte opvakte, indtil konen i efteråret 1851 og manden i foråret dito udtrådte af folkekirken og lade sig døbe på baptist sektens vis - - på gårdens mark af baptistforstander Christen Pedersen Idom eller Vesterborg. Dette ægtepar tillige med et hussted(?) opholdende gl. fruentimmer ved navn Stine Lauridsdatter og dets tjenestekarl Niels Jensen ere de første baptister her i sognet." Under "Julianehøj" FT1850 kan man se, at Stine Lauridsdatter (Laursdatter) og Niels Jensen opholdt sig på gården. Se også FT1860 herunder.

Den 17-07-1857 købte han gården fri (af kongen), og året efter udstykkede han den i matr.nr. 2a og 2b. På 2b byggede han "Møllebjerggård" og flyttede dertil med sin familie.
Den 23-12-1859 solgte han "Julianehøj" til Rasmus Pedersen Tolstrup.

FT1860: Christine Jensen (06-02-1851; 01-05-1860) var datter af "fæstehusmand Jens Christian Christensen Bedgberg(?) og hustru Ane Johanne Ollesdatter af Bodholt", Bording Sogn. Da Christine døde var forældrene flyttet til en gård i Haderup, og Christine døde hos Anne Kirstine og Mads Kristensen.
Marie Christine Eriksen (ca. 1850; ) ved jeg ikke mere om.
Sidsel Kirstine Lauritsdatter (12-04-1816; ) var datter af "indsidder og tømrer Laurits Jensen Aggerkrog og hustru Mette Kirstine Jensdatter af Lind", Rind Sogn, Ringkøbing Amt. Hun blev forsørget af fattigvæsenet og boede altså til leje på "Møllebjerggård".

Anne Kirstine Jensdatter døde formodentlig i barselsseng efter fødslen af Christine i 1864, men hendes dødsfald er ikke registreret i KB Bording eller Kragelund. Hun døde imidlertid så kort efter fødslen, at Mads Kristensen kunne nå at gifte sig borgerligt med Mette Cathrine Jacobsdatter (27-02-1842; ), datter af Jacob Christensen og Ane Sophie Andersdatter, husfolk af Østerhoved, Givskud Sogn, og få et barn med hende i 1866.

Mette Cathrine og Mads Kristensens barn:
Jacob Madsen   04-09-1866; Registreret i KB Bording

FT1870: Abelone Marie Jacobsen (24-09-1844; ) var Mette Cathrines lillesøster.
Jens Andersen (31-03-1850; ), søn af "gmd Anders Christensen Handget og hustru Mette Marie Pedersen, Hestlund", Bording Sogn.

Den 26-02-1875 giver Mads Kristensen skøde på "Møllebjergård" til Mads Peder Jensen fra "Lindegård". I skødet står der, at Mads Kristensen nu bor i Almtoft, Hørup Sogn (Kjellerup).

Matr.nr. 2b: Møllebjergvej 1, 7441, ”Møllebjerggård”

26-02-1875

Skøde til Mads Peder Jensen

FT1880

Mads Peder Jensen, 38 år, husmand
Ellen Marie Madsen, 27 år, hans kone
Ane Jensen, 4 år
Antonette Jensen, 2 år
Jens Jensen, 1 år
Jens Nielsen, 76 år, enkem., aftægt

23-06-1882

Skøde til Michel Nielsen

Mads Peder Jensen (31-12-1841; ) blev født på "Lindegård".
Han blev gift den 28-04-1874 i Bording Kirke med Ellen Marie Madsen (01-05-1852; ), datter af "husmand Mads Pedersen Hyldgaard og hustru Anne Jensdatter i Vådde", Ikast Sogn.

Ellen Marie og Mads Peder Jensens børn:
Ane Jensen 21-06-1875 Døbt i Bording Kirke
Antonette Jensen 07-03-1877 do
Jens Jensen 08-10-1878 do             

Den 26-02-1875 købte Mads Peder Jensen "Møllebjerggård" af Mads Kristensen.

Mads Peders far, Jens Nielsen, havde solgt "Lindegård" til sin svigersøn i 1872 og sad på aftægt der, men svigersønnen solgte "Lindegård" samme år som Mads Peder købte "Møllebjerggård". Datteren og svigersønnen flyttede til Dørken (ved Thyregod), Mads Peders far flyttede med sønnen og svigerdatteren til "Møllebjerggård".
Jens Nielsen døde den 29-03-1880.

Den 23-06-1882 solgte Mads Peder gården til Michel Nielsen og flyttede ud af Engesvang Sogn.

 

Matr.nr. 2b: Møllebjergvej 1, 7441, ”Møllebjerggård”

23-06-1882

Skøde til Michel Nielsen

FT1890

Michel Nielsen, 44 år, husmand
Catrine Pedersen, 40 år, hans kone
Clara Nielsen, 16 år
Niels Ingvar Nielsen, 13 år
Christen Nielsen, 11 år
Mads Skov Nielsen, 4 år
Marinus Nielsen, 2 år

06-05-1892

Udlægsskøde til Christen Pedersen

10-08-1898

”Møllebjerggård” ligger på matr.nr. 2l

FT1901

Michel Nielsen, 55 år, landbrug
Catrine Pedersen, 51 år, hans kone
Clara Nielsen, 27 år
Mads Skov Nielsen, 15 år
Marinus Nielsen, 13 år

Michel Nielsen (24-04-1845; ) blev født af "gårdmand Niels Jørgensen og hustru Inger Justdatter af Brøndgård i Egebjerg", Ejsing Sogn, Ringkøbing Amt. Michel skrives oftest som Mikkel i kirkebøger, tingbog, m.m.
Han var gift med Cathrine Pedersen (19-09-1849; ), datter af "husmand Peder Chr. Christensen og hustru Clara Thomasdatter i Ll. Kjelsmark", Borbjerg Sogn, Ringkøbing Amt.
Deres børns fødselssteder viser, hvor de boede, før de kom til Over Julianehede.

 

 

 

 

 

 

 

 

Matr.nr. 2l: Møllebjergvej 1, 7441, ”Møllebjerggård”

FT1906

Michel Nielsen, 60 år, landmand
Catrine Pedersen, 56 år, hans kone
Marinus Nielsen, 18 år

FT1911

Michel Nielsen, 65 år, landbrug
Catrine Pedersen, 61 år, hans kone
Mads Skov Nielsen, 25 år
Pederrikke Kathrine Pedersen
ege, 14 år, tjenestepige

16-08-1912

Skøde til Niels Ingvar Nielsen på matr.nr. 2l

Cathrine og Michel Nielsens børn:
Clara Nielsen 07-08-1873 f. i Toftegårds Hedehus, Handbjerg Sogn
Niels Ingvar Nielsen 26-08-1876 f. i Handbjerg Sogn
Christen Nielsen 18-10-1878 f. i Rosendal, Handbjerg Sogn
Jens Nielsen 01-12-1881 f. i Hestlund, Bording Sogn
Mads Skov Nielsen 09-04-1885 f. i Over Julianehede, døbt i Bording Kirke
Marinus Nielsen 04-02-1887 f. i Over Julianehede, døbt i Bording Kirke

Den 23-06-1882 overtog Michel Nielsen "Møllebjerggård".

Den 03-02-1890 begærede Den danske Landmandsbank udlægsforretning i gården. Det førte til tvangsauktion, og den 06-05-1892 fik Christen Pedersen udlægsskøde på "Møllebjergård".
Christen Pedersen (17-08-1848; ) var Michel Nielsens svoger, en bror til Cathrine Pedersen. Ved FT1880 og FT1906 var han landmand i Bjert, Sahl Sogn, Ringkøbing Amt.
Cathrine og Michel Nielsen fortsatte med at drive gården.

I 1898 blev matr.nr. 2b udstykket i 2l, 2m og 2n.
Fra da af lå "Møllebjerggård" på matr.nr. 2l.
Den 19-01-1900 solgte Christen Pedersen de ubebyggede parceller 2m og 2n til Michel Nielsen. Christen Pedersen ejede stadig 2b og 2l.

FT1911: Pederikke Kathrine Pedersen (22-04-1896; ) var datter af "husmand af Hestlund Anton Martinus Pedersen og hustru Ane Kathrine Bredvig, 29 år".

Den 16-08-1912 solgte Christen Pedersen gården til nevøen Niels Ingvar Nielsen.

Cathrine og Michel Nielsen flyttede udenfor Engesvang Sogn.

Matr.nr. 2l: Møllebjergvej 1, 7441, ”Møllebjerggård”

16-08-1912

Skøde til Niels Ingvar Nielsen

FT1916

Niels Ingvar Nielsen, 39 år, landbrug
Ane Cathrine Christensen, 42 år, hans kone
Mikael Agne Nielsen, 13 år
Katrine Nielsen, 12 år
Ingrid Kristine Nielsen, 10 år
Klara Nielsen, 9 år
Kristen Holm Nielsen, 8 år
Magnus Rikard Nielsen, 6 år
Marie Nielsen, 1 år

FT1921

Niels Ingvar Nielsen, 44 år, landbrug
Ane Cathrine Christensen, 47 år, hans kone
Mikael Agne Nielsen, 18 år
Ane Nielsen, 16 år
Ingrid Kristine Nielsen, 15 år
Kristen Holm Nielsen, 13 år
Magnus Rikard Nielsen, 11 år
Marie Nielsen, 6 år
Svend Aage Nielsen, 3 år

FT1925

Niels Ingvar Nielsen, 49 år, landmand
Ane Cathrine Christensen, 52 år, hans kone
Mikael Agne Nielsen, 23 år, tjenestekarl
Ingrid Kristine Nielsen, 20 år, tjenestepige
Magnus Rikard Nielsen, 15 år, tjenestekarl
Marie Nielsen, 10 år
Svend Aage Nielsen, 8 år

FT1930

Niels Ingvar Nielsen, 54 år, landmand
Ane Cathrine Christensen, 57 år, hans kone
Kristen Holm Nielsen, 23 år, tjenestekarl
Svend Aage Nielsen, 13 år
Bertel Kristian Kristensen
ege, 26 år, ugift daglejer
Astrid Andersen, 17 år, tjenestepige

30-06-1937

Skøde til Kristen Holm Nielsen

Niels Ingvar Nielsen (26-08-1876; 18-02-1937) blev født i Handbjerg Sogn, Ringkøbing Amt, af "husmand Michel Nielsen og hustru Kathrine Pedersen, 35 år", (se ovenfor).
Den 02-03-1901 blev han gift i Eltang Kirke, Vejle Amt, med Ane Cathrine Christensen (10-09-1873; ), der var født i Barde, Vorgod Sogn, Ringkøbing Amt, af "gdr. Christen Holm Christensen og hustru Ane Hansen, 25 år". Da hun blev gift i 1901 var forældrene flyttet til Hestlund i Bording Sogn.

Ane Cathrine og Niels Ingvar Nielsens børn:
Mikael Agne Nielsen 10-03-1902 f. i Nørre Bjert, Eltang Sogn
Katrine Nielsen 08-02-1903 døbt i Engesvang Kirke, se FT1940 Firhuse 12
Ane Nielsen 15-02-1904 do,
Ingrid Kristine Nielsen 06-04-1905 do, bosat Viborgvej 39
Klara Nielsen 08-05-1906 do, 
Kristen Holm Nielsen 09-08-1907 do, overtog "Møllebjerggård"
Magnus Rikard Nielsen 08-11-1909 do,
Marie Nielsen 25-11-1914 do,
Svend Aage Nielsen 09-06-1917 do,

De første par år de var gift, boede Ane Cathrine og Niels Ingvar Nielsen i Nørre Bjert nord for Kolding Fjord. Ved det ældste barns dåb blev Niels Ingvar indskrevet som arbejdsmand.
I 1902 eller begyndelsen af 1903 flyttede de til Over Julianehede og overtog den nybyggede "Toftegård" på matr.nr. 2b. Den var - som "Møllebjerggård" på 2l - ejet af Niels Ingvars morbror Christen Pedersen (se ovenfor).

Den 16-08-1912 solgte Christen Pedersen, der boede i Sahl, Viborg Amt, "Møllebjerggård" til Niels Ingvar Nielsen. Niels Ingvars forældre, der indtil da havde bestyrret "Møllebjerggård", flyttede udenfor Engesvang Sogn.

Niels Ingvars lillebror, Marinus Nielsen, flyttede ind på "Toftegård", der stadig var ejet af Christen Pedersen.

FT1916: Niels Ingvar Nielsen selvopgav en årsindtægt på 1.000,- kr., ingen formue. Han betalte ikke statsskat, men 52,- kr. i kommuneskat.

 

 

FT1930: Bertel Kristian Kristensen (31-08-1904; ) blev født i Hodsager Sogn af "husmand Kristian Peder Kristensen og hustru Ane Kristensen, 34 år, Nørholm Yllebjerg Mark". I folketællingen er hans efternavn Bertelsen, og hans faste opholdsadresse er i Bording.
Astrid Andersen (17-04-1913; ) blev født i Linaa Sogn, men ved FT1921 var hun og forældrene, Louise Magdalene Villemann og Anders Carl Andersen, flyttet til Firhuse 10.

Den 18-02-1937 døde Niels Ingvar Nielsen på Kjellerup Sygehus, og sønnen Kristen Holm Nielsen fik den 30-06-1937 arveudlægsskøde på "Møllebjerggård".

 

Matr.nr. 2l: Møllebjergvej 1, 7441, ”Møllebjerggård”

30-06-1937

Skøde til Kristen Holm Nielsen

FT1940

Kristen Holm Nielsen, 33 år, gårdejer
Mary Kirstine Overby, 25 år, hans kone
Anne Grethe Nielsen, 2 år
Ejvind Holm Nielsen, 0 år
Johannes Jensen, 16 år, enekarl
Rosa Asta Viola Marie Andersen, 21 år, husass.

15-05-1985

Skifteretsattest som adkomst for Mary Nielsen

17-12-1985

Skøde til Jytte Thomsen 4/5 og Bent Thomsen 1/5

08-01-1990

Jytte Thomsen eneejer

17-03-1993

Deklaration om fredskovspligt

25-09-1995

Skøde til Bording Skovgård I/S

Kristen Holm Nielsen (09-08-1907; ) var søn af Ane Cathrine og Niels Ingvar Nielsen fra "Møllebjerggård" (se ovenfor).
Den 29-08-1937 blev han gift i Engesvang Kirke med Mary Kirstine Overby (05-11-1915; ), datter af "gårdmand af Guldforhoved Søren Kristensen Overby, 31 år, og hustru Kirstine Kristensen, 30 år", Bording Sogn.

Mary Kirstine og Kristen Holm Nielsens børn født før FT1940:
Anne Grethe Nielsen 19-07-1938  
Ejvind Holm Nielsen 09-07-1940                                         

FT1940: Johannes Jensen (22-03-1924; ) var søn af "boelsmand af Christianshede Anders Jensen, f. 26-03-1890, og hustru Johanne Sørensen, f. 13-01-1895", Bording Sogn.
Rosa Asta Viola Marie Andersen (11-04-1909; ) var datter af "ugift Karen Margrethe Andersen, 23 år, Stolpegård, Vangede", Gentofte Sogn.

 

 

 

 

Til toppen

Ole René MadsenTjørnevej 557442 Engesvang 2224 8645 olerenemadsen@hotmail.com