Nedenfor kan du læse mere om Ejerlav Moselund.

Er du interesseret i en bestemt ejendom i ejerlavet, kan du vælge dens adresses vejnavn i boksen til højre og derfra komme til ejendommen.

Læs også om:

Fundervejs vejunderføring

Tørv og tørvefolk

Den jyske hede

"Moselundgård"s historie

Avisartikler om Henriksen

Vejnavne i Ejerlav Moselund

Bøllingsø                         Vogterhus 24 (nedlagt)

Ellevej                              U-matrikulerede huse

Femøresvejen

Fundervej

Moselundvej

Da Ejerlav Moselund blev opmålt og det første matrikelkort tegnet i 1816, hørte ejerlavet til Funder Sogn, Hids Herred, Aarhus Amt.
På kortet over Funder Sogn fra 1835 ser man i det nordvestlige hjørne Ejerlav Moselund med kun en ejendom. Man får også en fornemmelse af, at kun en mindre del af ejerlavet er opdyrket.

Syd for Moselund ligger Ejerlavet Pårup By, der i øst går til Funder Å, der bugter sig gennem ådalen lige øst for jernbanen, og danner naturlig grænse mellem Engesvang Sogn (Moselund og Pårup By) og Funder Sogn.
Da Engesvang Sogn ved reskript af 12-12-1896 blev dannet, kom Ejerlav Moselund og Ejerlav Pårup By med i det nye sogn.

Find selv det originale sognekort over Funder Sogn på "Historiske kort på Nettet" og se flere detaljer.
Vælg fanen "Sogne- og herredskort" og skriv "funder" i søgefeltet.
 

Ejerlav Moselund bestod af en ejendom kaldet ”Moselund”. Ejerlavet blev tegnet på samme kort som ejerlavene Tollund, Hesselhus og Abildskov. De tre sidste er i 2021 et ejerlav med navnet Tollund, Funder Sogn. 

"Historiske kort på Nettet", vælg fanen "Matrikelkort" og skriv "moselund" i søgefeltet.

Som det fremgår af det lille udsnit af matrikelkortet til venstre, havde ejerlavet kun et matrikelnummer, nemlig ”No 2”, og ejeren hed Jens Pedersen. Han havde sin egen private vej (”Vej for Eierens eget Brug”) fra gården i retning vest til den offentlige vej, der gik mellem Engesvang og Funder (stort set hvor Fundervej løber i 2021).

Gården lå på den nuværende adresse Bøllingsø 4. Der er på kortet indtegnet 5 bygninger, og mellem husene og langt syd på ned mod den offentlige vej er der med gult indtegnet et stort område, der måske markerer gårdens gårdsplads og have. Sådan kan denne farve tolkes ved de andre gårde på kortet.

Først i ca. 1875, da jernbanen blev ført hen over ejerlavet, blev der udskilt en parcel fra nr. 2. Den fik nr. 6 (senere opdelt i 3, 4, 5 samt 6) og tilhørte De jysk-fynske Jernbaner, senere DSB. Til jernbanen byggedes station, ledvogterhus og ”banehus” på banens eget areal.
Den næste parcel udstykket fra nr. 2 fik nr. 2b. Det skete i 1887, men først i 1897 blev den solgt fra ”Moselundgård”. 
Nr. 2b er ”Østermosegård”, skødet i 1897 til Niels Peter Løhde og af ham kaldet ”Mosevang”.
Allerede i 1880’erne blev der bygget beboelser langs Moselundvej ned mod stationen, men de blev bygget på grunde tilhørende skiftende ejere af ”Moselundgård” og ikke udmatrikuleret.

Da de 5 arvinger efter Erik Andreas Steenberg i 1894 arvede hans besiddelser i Moselund, drejede det sig om ”gården, ”Moselund” kaldet, i Funder Sogn under Lysgaard-Hids Herreders jurisdiktion, skyldsat under matr.nr. 2a og 2b, og den udtørrede del af Bølling Sø i Funder Sogn med besætning og inventarium, avl og afgrøder.” Altså her i 1894 blot 2 matrikelnumre.

Syv år senere (1901), da brødrene Thorvald og Erik Steenberg delte de faste ejendomme i Moselund og Randers imellem sig, overtog Erik Steenberg ”matr.nr. 2a, 2c, 2d, 2e, 2f, 2g, 2h, 2i samt matr.nr. 1, Bøllingsø, Funder Sogn, og matr.nr. 2, Bøllingsø, Kragelund Sogn”. De to sidste var de udtørrede dele af Bølling Sø, der hørte til ”Moselundgård”.

I 1898 blev nr. 2c, Moselundvej 7, udmatrikuleret og solgt, men da havde ”køberen allerede bygget på for egen regning”. 
Matr.nr. 2d og efterfølgende kan altså tidligst være udmatrikuleret i 1898, men de kan godt tidligere være blevet bebygget. Bogstaverne efter nr. 2 siger noget om rækkefølgen, i hvilken parcellerne er blevet udmatrikuleret, men ikke noget om, i hvilken rækkefølge de er blevet bebygget.
På matrikelkortet, der var gældende frem til 1897, er kun 3 matrikler afsat: 2a, 2b samt jernbanen. Den ”gamle” Moselundgård er indtegnet (”Kampestenshuset”, Bøllingsø 4), men ikke den ”nye” Moselundgård, der blev bygget i 1870’erne på Fundervej 98.

Udviklingen i Moselund set i folketællingerne

Til toppen 

I 1872 bliver der i Moselund bygget en ny beboelse med tilhørende udbygninger som erstatning for den gamle, faldefærdige ”Moselundgård” på Bøllingsø 4. Den nye blev placeret på Fundervej 98. 
I 1877 bygges et dobbelthus til "Moselundgård"'s arbejdere på Fundervej 100.

I samme årti bygges Moselund Station og ledvogterhus nr. 24 ved den bevogtede overskæring nr. 83 (jernbanen—Fundervej ved Fundervej 71, fra 1918 erstattet af en underføring, der i 1961 blev erstattet af den nuværende underføring).

Det betyder, at der i 1880 er 4 beboede beboelser, samt den gamle ”Moselundgård”, kaldet ”Kampestenshuset”, der står tomt.

Man skal huske, at folketællingerne til og med 1921 blev foretaget den 1. februar. Det betyder, at mange af sæsonarbejderne, der arbejdede i tørvene, ikke kom med i tællingerne. Det samme gør sig gældende for de efterfølgende tællinger, for de fandt sted den 5. november.

Den største tilvækst i beboelser skete i 1880’erne: man gik fra 4 til 10, en forøgelse på 150 %. Også i perioden 1911—1925, der omfattede 1. verdenskrig og dens eftertid, sker der en markant forøgelse af beboelser: fra 11 til 23, lidt over 100 %. Forøgelsen i 1930’erne ligger på 37 %.