Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

Moselundgårds historie

Af overlærer Erik Broch, Bjerringbro

(Afskrift af kopi opbevaret på Engesvang lokalhistoriske Arkiv)

I 1558 lod Christian III optage registre over alle de gamle adkomstbreve, der fandtes rundt om i arkiverne. Disse registre er bevaret og i nyere tid udgivet i ”De ældste danske arkivregistraturer”, hvorimod selve brevene er forsvundet. På Silkeborg fandtes der mange dokumenter, optagende på de herreds- og birketing, der hørte under Silkeborg Len, og deraf en del omhandlende gården Moselund, Funder Sogn, (nu Engesvang sogn), Hids Herred.

I 1441 sætter Peder Henriksen en gård i pant til ridder Morten Jensen. Denne Peder Henriksen er den første kendte ejer af det meste gods i Funder Sogn, og dermed også Moselund, thi sønnen Henrik Pedersen Prip, der boede på herregården Sellerup syd for Vejle Fjord, får i 1483 læst et tingsvidne ved Hids Herredsret, at Moselund, 4 gårde i Funder, 5 gårde i Balle, 3 byggesteder i Øster Bording, 2 byggesteder i Vester Bording med mere gods er hans rette fædrene arvegods.

Dette bliver bekræftede ved et retterting i Nyborg af kong Hans, holdt før 1503, thi dette år og igen 1530 bliver kongens dom læst ved Hids Herredsting. I 1487 skænker Henrik Pedersen Prip Moselund, Kjærsgaard og Hvinningdal til kirken eller nærmere bispedømmet i Aarhus, og i 1492 bliver markskellene mellem Moselund og de omliggende gårde: Tollund, Elling og Abildskov fastlagt af sandemænd.

Fra gammel tid - før 1460 - havde Haaruadlunde (Hørbylunde), Funder Sogn, en lille kratskov, hørt til Moselund. Da nu denne gård blev skænket til kirken, var skoven muligvis blevet glemt i gavebrevet, og 2 bønder i nabobyen Pårup, som dengang lå i Vrads Herred, var ikke sene til at få de Vrads sandemænd til at tilsværge sig det meste af Hørbylunde. Det fandt kirken sig naturligvis ikke i. Hr. Anders Eskesen rejste på dennes vegne sag ved Hids Herredsting mod de Pårup bønder og Vrads sandemænd, og i 1503 afsagdes dommen, der igen bekræftes 1530. Den lød, at ”Hørbylunde havde tilhørt Moselund og dermed Henrik Pedersens forældre, denne selv og endelig den hellige kirke ulastet og ukær i 40 år og mere”, hvilket ville sige, at selvom kirken ikke havde papir på ejendommen, havde den dog hævd derpå.

Ved reformationen i 1536 gik alt bispe- og kirkegods over til kongen, og Moselund blev altså krongods under Silkeborg Len, efter 1660 Silkeborg Amt. Den 19. august 1664 overlodes imidlertid Silkeborg Slot med gods, blandt andet Moselund, til Christian III’s mundskænk, Christian Fischer, som erstatning for de lån, han under svenskekrigene havde ydet kongen. 1677 døde han, og ejendommene arvedes af broderen Daniel Fischer, der den 8. august 1707 efterlod den til sin søn, Christian Fischer, der tillige ejede Vinderslevgård og Allinggård. Ved skøde af 8. august 1720 afstod han Silkeborg med gods til kongen, som lagde dette til Skanderborg rytterdistrikt. Allerede 7. august 1724 frasolgte kronen hovedgården Sejlgård, hvorunder Moselund nu var lagt, til etatsråd Jens Jørgensen Seerup til Hald, fra hvem den gennem flere ejere i 1770 kom til Just Michael lund, der døde 1801. Sejlgård arvedes da af svigersønnen Niels Hastrup til Vester Kejlstrup, og på auktionen efter dennes død splittedes ejendommen: Hans søn Georg Hastrup købte en del af godset, deriblandt Moselund, der kostede ham 1650 rigsdaler, og i årlig landgilde gav ham 13 rigsdaler 24 skilling. Endelig ved skøde af 7. december 1816, tinglæst 9. december 1816, købte den daværende fæster, Jens Pedersen, gården som selvejer for 2900 rigsdaler.

Den første fæster, der haves efterretning om, nævnes 1576 i Silkeborg Lens ældste jordebog. Han hed Jens Christensen og skulle i landgilde svare rug, byg, gæsteri, svin, får og jern, men ingen leding, d.v.s. afgift til hærvæsen, hvilket tydeligt viser, at det var en fæstegård, da alle selvejere skulle betale et ringe antal skilling i leding, for eksempel Søffren Rodsbel i nabogården Tollund: 2 skilling. Jernet viser, at det er en hedegård, hvor der kunne udvindes myremalm, en dårlig slags jern, der som afkortning for andre landgildeafgifter betaltes i kloder, kugler af en vis størrelse.

Ifølge jordebogen af 1622 hed fæsteren på Moselund dengang Niels Christensen, han sidder der til 1650, da gården afstås til svigersønnen Jørgen Pedersen, den første i rækken af fader og ældste søn, deres skiftevis bar navnet Peder Jørgensen og Jørgen Pedersen. Hans kone der hed Johanne Nielsdatter, styrede som enkekone efter mandens død i 1663 gården, indtil den ældste søn, Peder Jørgensen, blev gammel nok til at føre den videre. Siden cirka 1650 både der i gården desuden en mand ved navn Anders Nielsen, der først var inderst (indsidder), men siden 1660 medfæster af Moselund. Han døjede med at klare afgifterne; allerede 1661 afkortedes ham med 2/3, og i 1663 nævnedes han simpelthen som forarmet. Med landgildematriklen af 1664 er han gået helt ud af historien:

Mouslund:

I markbogen for Moselund fortælles 1683:

Propritær: Daniel Fischer på Silkeborg. Fæster: Johanne Nielsdatter, enke.

(Herefter følger en meget omstændelig opmåling af alle marker hørende til gården.)

Ovennævnte jord hafuer underskrevne Peder Jørgensen på min Moders Vegne Rigtig til Bonitering udviist så intet ud i ringeste Maader er blevet forglemt eller udeladt til Witterlighed med min Egen Hånd underskreven.

Moselund dend 13. augustij A^o 1683

P. J. S.

Modelbogen fra Vrads, Hids og Lysgård Herreder lyder for

Moselundgård

Haver 10 Aars Indtægter som saas 4 med Boeghuede og Rug, huiler 6 Aar-findis Én Del af graa Sand og Muld, noget graa og sort Sand, noget sort grudet

Af markbogen og modelbogen får man således god besked om gårdens tilliggende i slutningen af det 17. århundrede. Disse bøger blev lavet ifølge Christian V’s bud, da hartkornet ifølge matriklen af 1664 ikke var retfærdigt fordelt. En landmåler skulle foretage en opmåling og vurdering af hver enkel mark til hver ejendom, og disse arbejder fylder for hvert sogn en tyk håndskreven folie. Af denne markbog udtoges så en ekstrakt, modelbogen, af hvilken hvert bind strakte sig over et par herreder, og som delte jorden i god, middel, skarp og ond jord, og viste hver enkelt gårds hartkorn i tønder, skæpper, fjerdingkar, album og penninge. Sidstnævnte ord udtrykker så lille en størrelse, at man snart holdt op med at regne dermed. Hartkornet for hele landet blev til sidst lagt sammen, og det viste sig, at antallet af tønder hartkorn var større end i 1664, og da dette ikke var meningen, blev hartkornet nedskåret med nogle procent, før det indførtes i bøgerne for hver amt, og blev til matriklen af 1688, der for Moselund viser et hartkorn af 4 tønder, 3 skæpper, 2 fjerdingkar, 1 album, altså lidt mindre end modelbogen.

I matriklen 1705 har Peder Jørgensen overtaget fæstet, og ifølge Skanderborg Ryttergods fæsteprotokol der går fra 1686 til 1767, ”stæder og fæster sønnen Jørgen Pedersen den 7. oktober 1722 hans gamle fader Peder Jørgensens gård Moselund af hartkorn 4 – 3 – 2 - 1.”

Peder Jørgensen var gift med Anne Christensdatter og havde foruden nævntes søn døtrene Kirsten, - der siden 1731 havde penge til gode i gården, og som boede i Amsterdam i Holland -, Christiane og Johanne, af hvilke den ene var gift med fæsteren Peter Jørgensen i nabogården Abildskov, den anden boede i Hjøllund. Peder Jørgensen var broder til Niels Jørgensen Møller, der var ejer af Klode Mølle og herregården Højriis ved Ikast. Men rigdommen bragte ham kun ulykke, thi den 19. maj 1705 blev han myrdet af en sømand, der var kommet for at røve hans rede penge. Denne uhyggelige begivenhed står opført i Lysgård-Hids Herreds justitsprotokol for 1704-10 side 94 - 98, og den er endvidere behandlet i litteraturen i Goldschmidts: Hederejse i Viborgegnen, side 29; C. A. Thyregod: Novelle; Mylius Erichsen: Den jyske Hede før og nu, side 157 – 164; Jeppe Aakjær: Af min Hjemstavns Saga, side 97 ff., og Hedevandringer, side 68 ff.; H. P. Hansen: Skovlogringer, side 59 - 66.

I Jørgen Pedersens tid betaltes der i landgilde til Sejlegård: 1 ørte rug, ½ ørte byg, 1 ørte havre, 1 haarboe pund smør, 1 ørte biug gæsteri, 1 svin, 1 mk. haar, 1½ mk. reede penge, 2 sk. 1 album giesteri, 4 sk. spind penge og 22 sk. brødbagningspenge.

Jørgen døde i oktober 1755. Han var gift med Christine Jensdatter, der var søstre til Laurs Jensen i lille Hjøllund i Vrads Sogn og født 1713 som datter af Jens Andersen, gårdmand i lille Hjøllund, og hustru Kirsten Christensdatter fra Store Bredlund. Hun døde i januar 1762. Ifølge skifteregistreringen fandtes der ved hendes død nogle bøger, der på den tid var noget af en sjældenhed. Desuden var der et sølvbæger og nogle sølvskeer, som den yngste søn, Anders, født cirka 1753, skulle have, og som fortæller, at den økonomiske stilling var god, da sølv dengang ikke fandtes i ret mange bondehjem.

Af de 3 sønner og 4 døtre, der fandtes i ægteskabet, overtog den ældste søn Peder hjemmet. Den mellemste søn, Jens, født cirka 1735, var gift med Ane Marie Andersdatter og boede i Pårup, hvor han døde den 28. juni 1823 hos sønnen Jørgen Jensen. Af døtrene var Anne, født cirka 1739, gift med Jens Nielsen i Mausing. Elisabeth Christine, født cirka 1744, vide der intet om. Karen, født 1748, levede endnu som gammeljomfru i gården, og Christiania, født 1751 og død 1818, blev 1784 gift med Peder Pedersen i Virklund i Nørskovgaard i Funder og dermed stammoder til den vidt forgrenede Nørskovslægt fra Mausing, om hvilken der er udgivet en slægtsbog. Mens Peder Jørgensen, født 1732 død den 20. september 1808, var mand på gården, fandt Danmarks ældstbevarede folketælling sted i juli måned 1787. Den så for Moselundgård således ud:

Den yngste søn, Jens Pedersen, fik efter faderens død 1808 Moselund i fæste. Datteren Kirstine blev gift med ejeren af den gamle selvejergård Munklinde, Peder Nielsen, og dermed stammoder for slægten fra Munklinde, (se Munklindebogen). Den ældste søn, Jørgen, der var døbt skærtorsdag den 4. april 1765, var i sine unge dage ladefoged på Tvilumgård, senere giftede han sig en gård til i Vinderslev, som havde været i konens slægt fra før 1700 og stadig ejes af slægten. Den var i dårlig stand, da han overtog den, men han drev den op og opbyggede den i, så det blev den største og bedste gård i byen. Han havde kro, købmandshandel og handel med uldvarer og blev efter de tider en meget rig mand. Han regerede som en sognekonge og blev stamfar til en stor slægt, der er beskrevet i ”Stambog over Jørgen Pedersen Moeslunds efterkommere”. Da børnene efter hans død den 5. oktober 1847 skulle dele den store arv, foregik følgende historie, hvorom gårdejer Søren Christian Andersen, Vinderslev, død 1905, har fortalt: i gården hos Jørgen Moeslund boede den yngste søn Niels Jørgensen Moslund, som skulle arve gården. Endnu på dødslejet var den 82- årige Jørgen meget selvstændig. På den tid var det skik, at folk selv opbevarede deres rede penge i sølvdalere, og sin store beholdning lå den dødssyge mand og rugede over i sengen. Sønnen søgte flere gange at få pengene listet fra ham for at få dem gemt, inden de andre arvinger, der var forsamlet hos en søster i nabogården, Østergaard, kom til stede. Aldrig så snart havde den gamle lukket sine øjne, før de fleste af pengene blev gemt bort, og samtidig sendtes fortælleren, der da tjente på gården, med bud til Østergaard. I huj og hast for de alle afsted til fødegården, og før tjenestekarlen, der ikke havde så travlt, nåede hjem, skændtes hele forsamlingen ved siden af deres døde far og anstrengte sig for at gennemsøge alle gemmer for at finde de penge, som Niels og dennes kone ville snyde de andre for. At de fandt de fleste, men ikke alle, fremgår af den unge kones udbrud til manden, da familien var rejst fra gården: ”æ penge i æ klokhus fandt di allivel æ.”

Jens Pedersen købte nu Moselund fri i 1816 og drev den videre. Om livet på gården i hans tid for godt 100 år siden har Mylius Erichsen fortalt: (se endvidere L. Hagelskær Lauritzen: Munklindebogen, side 187.)

Læs Mylius Erichsens beskrivelse af "Moselundgård".

Til toppen