Nedenfor kan du læse mere om Ejerlav Neder Julianehede.

Er du interesseret i en bestemt ejendom i ejerlavet, kan du vælge dens adresses vejnavn i boksen til højre og derfra komme til ejendommen.

Læs mere om de tidligste beboere i (Neder) Julianehede Her

Læs mere om udviklingen af antallet af beboelser og beboere Her

Læs mere om udflytningen af de 4 ejendomme i Neder Julianehede Her

Se en oversigt over alle ejendomme i Neder Julianehede 1787 - 1940 Her

Vejnavne i Ejerlav Neder Julianehede

Elbækvej 6

Firhuse

Frederiksværkvej 2

Julianehedevej 2

Karupvej

Krattet

Møllebjergvej

Da kartoffeltyskerne⁸ i 1760 skulle have noget mere plads, end der var ved Havredal, Grønhøj, Kompedal og Gråmose, besluttede man at bruge heden vest for Engesvang, som man var sikker på tilhørte kongen. Kolonierne i Havredal og Grønhøj havde man opkaldt efter kongen, Frederik V (1746—1766), henholdsvis Frederikshede og Frederikshøj. Kompedal hed Frederiksdal og Gråmose hed Frederiksmose.
Kolonien vest for Engesvang blev opkaldt efter dronningen, Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel (1752—1766), altså Julianehede.

Længere sydøst på (i Bording Sogn) købte kongen gården ”Sigten”, og her anlagde man en koloni på 10 gårde med navnet Christianshede, opkaldt efter kronprinsen, den senere Christian VII (1766—1808). De 10 gårde lå ca. omkring Vejlevej (hovedvej 13), hvor denne krydses af Christianshedevej syd for Pårup. I 2022 er der ingen spor tilbage af denne koloni.

På Julianehede opførte man 9 gårde til de indvandrede tyskere. Det vil sige, det var nok lige som ved de øvrige kolonier, at indkvarteringsforholdene ikke var imponerende. Mange steder måtte kolonisterne bo i jordhuler de første mange år.
I 1760’erne var man rundt om i Danmark begyndt at gå fra den gamle fællesdrift og de tætte landsbyfællesskaber til udskiftning og udflytning fra landsbyerne. Myndighederne ønskede derfor, at de enkelte gårde i kolonierne blev bygget ude på gårdens jord, men de tyske kolonister ønskede at bo i landsbyer, som de kendte det hjemmefra. Det blev de imødekommet i.

På Julianehede blev der anlagt 9 gårde. I 1760 og 1761 ankom 15 familier til Julianehede, 50 personer. Her såvel som i andre kolonier, boede der 2 familier i flere gårde.
Hvor helt nøjagtigt de 9 gårde lå, vides ikke, men ret hurtigt fandt man - også indvandrerne -  ud af, at det var upraktisk med alle gårde samlet i en landsby. På grund af jordens ringe ydeevne, blev hver gård tillagt et stort areal - det kunne være flere hundrede tønder land -  og der blev derfor langt ud til det yderste hjørne. Allerede i 1766 er Julianehede delt op i 2 afdelinger, der benævnes henholdsvis Neder Julianehede og Over Julianehede.

I 2022 virker det ulogisk, at den nordligste bebyggelse kaldes ”Neder” og den sydligste for ”Over”, men i 1700-tallet havde man ikke en fast tradition med at tegne kort med ”nord” vendende opad. Som det fremgår af kortet til højre, vender nord nærmest nedad, og derved giver det mening, at Over Julianehede ligger under Neder Julianehede på vore dages landkort.

Se det originale kort over Neder- og Over Julianehede fra 1755 Her (scroll ned til 6. række af kort, hvor du finder det)

Fra 1759 til 1761 kom 327 familier til Danmark fra Tyskland, fra egnen mellem Frankfurt am Main og Heidelberg. De der kom i efteråret 1759, fik vinterkvarter i byerne og først i foråret 1760 blev familierne fordelt ud på hederne, som de skulle opdyrke: Alheden syd for Viborg (Grønhøj og Havredal), Kompedal/Gråmose, Engesvang Hede (Julianehede), Christianshede, Randbøl Hede og nogle få på Tikøb Hede i Nordsjælland.

I 1761 var der kommet 15 familier til Julianehede. De blev fordelt i de 9 gårde.
Allerede inden for det første år viste det sig, at ikke alle indvandrer var lige egnet til livet som bønder. Myndighederne indså, at der ville gå lang tid før alle kunne forsørge sig selv. Man besluttede derfor at udvise de mindst egnede. Der blev lavet vurderinger af hver enkelt mands egnethed fra slutningen af 1761. Disse vurderinger af hvordan opdyrkningen skred frem blev indsendt til Rentekammeret (kongens administration i København) hvert år i slutningen af december. Ud fra dem kender man ret nøje de enkelte familiers skæbner, men selvfølgelig ikke nøjagtig på hvilket matrikelnummer, de boede.

Følgende 15 familier boede på Julianehede ved slutningen af 1761¹:

1. Becher, Johann Friderich

Alder og fødested ukendt. Han rejste ind fra Slesvig til Jylland med kone og 3 børn den 09-11-1761 og var nylig ankommet til Julianehede ved indberetningens udfærdigelse.
I 1763 kom han på listen over kolonister af ”nogenlundes god håb”;
Udrejst af landet 1763

2. Beisel, Johann

*1715 i Sulzfeld fra Ritten Canton. Ankom til Kolding den 10-11-1760.
Indberetning 1761: ”Julianehede 12. Skrædder, ser ikkun slet ud til en bonde. Arrig krabat, har en slem quinde (burde kasseres).”
Konens navn er ukendt. Deres børn: Regina *1739, Catharina *1748, Johan Friderich *1753, Friderich Eberhart *1757, Eberhard Friderich *1760.
Indberetning 1763: ”udygtig befunden”. Udrejst af landet 1763.

3. Duft, Johann Michael

*1718 i Wembach, Hessen-Darmstedt. Ankom til Vejle den 27-09-1760: ”skomager, er lidet tjenlig”
Indberetning 1763: ”uduelig; udygtig befundne”. Udrejst af landet i 1763.

____________________________________________________________

4. Flech, Johann Adam

Alder og fødested ukendt. Blev gift i løbet af 1761, men konens navn ukendt.
Indberetning 1761: ”skikkelig mand”
Indberetning 1763: ”nogenlunde god håb. Deserteret uden pas. ”
Udrejst af landet 1763.”

5. Flech, Johann Peter

*1731 i Gravenland(?). Hans kone: Anne Marie. De havde ingen børn ved indrejsen, men fik 2 døtre i DK.
Ankom til Fredericia den 19-01-1761.
Indberetning 1761: ”Mådelig; duer intet. Kan ej forliges med konen.”
Indberetning 1763: ”Nogenlunde god håb. Udrejst af landet 1763.”

6. Flech, Johann Wendel

*1712 i Gravenland(?). 1. kone ukendt. De havde 3 døtre ved indrejsen den 19-01-1761 til Fredericia. Konen døde i 1761.
Indberetning 1761: ”Enkemand. Skikkelig mand”.
Johan Flech gift i Thorning Kirke den 23-02-1762 med Elisabetha Friedericia Heinrich; de fik 2 sønner.
Indberetning 1763: ”Uduelig. Udygtig befundne:” Udrejst af landet 1763.

7. Kleter, Conrad

*1714 i Kurphalz. Hans kone ukendt; 2 døtre ved indrejsen den 02-10-1760 til Kolding ”en mådelig bonde, har ingen pas.”
Indberetning 1761: ”en skikkelig mand”.
Indberetning 1763: ”nogenlunde god håb. Udrejste af landet 1763.”

8. Kraft, Anna Regina

*1716 i Rodau, Lichtenberg, Hessen-Darmstadt. Hendes mand døde på rejsen til DK. Hun ankom med sine 4 børn (* fra 1739 til 1748) til Vejle den 27-09-1760.
Indberetning 1761: står under husholdningen hos Johan Georg Schmunck.
Indberetning 1762: Bor hos sønnen Johann Hendrich Kraft
Indberetning 1763: Udrejst af landet i 1763.

________________________________________________________________

9. Kraft, Johann Hendrich

*1739 i Rodau, Lichtenberg, Hessen. Ugift ved indrejsen den 27-09-1760 til Vejle: ”linnedvæver, søn af Anna Regina Kraft”.
Indberetning 1761: ”mådelig”.
Indberetning 1763: ”nogenlunde god håb. Sommer deserteret uden pas sammen med Peter Kraft”. Udrejst af landet 1763.

10. Mäger, Traugott Gottfried

*1709 i Reutlingen. Hans kone ukendt; 4 børn ved indrejsen.
Indberetning 1761: ”er nyligen kommen. Hans folk siger, han er for stærk en husholder.”
Indberetning 1764: ”bor i Christianshede. Papirfabrikant. Satte sin formue til på et projekt om en papirfabrik.”
Udrejst af landet 1765.

11. Retzel, Johann Conrad

*1738 i Darmstadt. Ugift ved ankomst til Kolding den 10-11-1760. ”Han synes at være en god bondekarl.”
Indberetning 1761: ”Gift, ingen børn. En meget mådelig person.”
Indberetning 1763: ”uduelig. Udygtig befundne. Sommer deserteret uden pas.” Udrejst af landet 1763.

12. Schmunck, Johann Georg

*1730 i Wembach, Hessen-Darmstadt. 1. kone: Anne Catharina *1757. 2. kone: Anne Magdalena *1759. 2 børn *1757 og 1759. Kom til Vejle den 27-09-1760 ”linnedvæver og bondemand.”
Indberetning 1761: ”væver og en skikkelig mand”.
Indberetning 1763: ”nogenlunde god håb”.
Indberetning 1765: ”06-12-1765 tildelt afsked og pas.”
Udrejst af landet 1765.

13. Schönleben, Johann Michael

*1706. Gift med Anna Cathrina Margaretha. 2 børn ved indrejsen den 01-05-1760 til Vejle: ”en gammel feltskær og forvalter i Sachsen, ej uvittig, kan bedst tjene til en skolemester.”

___________________________________________________________

Indberetning 1761: ”apoteker; har alle tider hovedet fuldt af unyttige spekulationer, burde kasseres”.
Indberetning 1762: ”har en ond kone”.
Indberetning 1763: ”død. Enken udygtig befundne. En meget querelsk kvinde. Bør og kan ikke besidde stedet. Enken udrejst af landet.”

14. Scheckinger, Johann Michael

Alder og fødested ukendt. Konens navn ukendt. Ingen børn ved indrejsen den 19-01-1761 til Fredericia.
Indberetning 1761: ”nagelsmed og skikkelig, dog forstår intet af agerdyrkning.”
Indberetning 1763: ”Uduelig. Udygtigt befundne.”
Udrejst af landet 1763.

15. Stegen, Johann Christopher

*1717 i Godelau, Hessen. Hans kone: Eva Elisabeth *1720. 2 børn ved indrejsen den 27-09-1760 til Vejle: ”en temmelig god bonde, fattig.”
Indberetning 1761: ”mådelig”.
Indberetning 1763: ”uduelig. Udrejst af landet 1763.”

Ved udgangen af 1763 havde 13 af disse 15 familier forladt landet efter ca. 2 års ophold på Julianehede. De 2 sidste familier forlod Julianehede i 1765.

Men der kom også nye familier til i perioden:

16. Stame, Martin

*1725 i Burkheim, Kurphalz. Hans kone: Elisabeth *1734, †1763. Ingen børn. Indrejst 27-09-1760 til Vejle.
Indberetning 1761: Bor på Frederikshede (Havredal). ”mådelig bonde, fræk og dumdristig.”
Indberetning  1763: ”nogenlunde god håb. Sommer flyttet til Julianehede med Baltzar Bartholds kone og børn”. (Baltzar Barthold boede med sin familie på Frederikshede (Havredal). Han blev betegnet som ”en meget god bonde, men tilbøjelig til partier og oprørsk”. Den 03-10-1763 blev han dømt til døden ved herredstinget i Hinge for meddelagtighed i drabet 09-11-1762 på en kolonist i Frederikshede, men undveg i Levring undervejs til arresten i Viborg. Aldrig set siden).
Martin Stame deserteret 1764.

______________________________________________________________

17. Beisel, Nicolai

*1724 i grevskabet Degenfeld. Hans kone: Anne Sophie *1723. Ingen børn ved indrejsen i efteråret 1759 til Fredericia. Ankom til Frederikshede (Havredal)  den 17-05-1760
Indberetning 1761: ”Frederikshede. Meget liderlig, til drukkenskab hengiven og fræk (burde forvises landet).”
Indberetning 1763: ”Tildelt pladser og huse Julianehede 3. En ekstrakt af liderlighed og uduelighed. Har været forhen på en koloni i Indien og derfra eskaperet.”
1765: Fik rejsepas til Rusland.

18. Müller, Heinrich

*1701 i grevskabet Isenberg, Württemberg. 1. kone: Anna Maria *1712; begravet på Thorning Kirkegård den 22-08-1760. 2. kone: Elisabeth Cantzler *1728.
Børn ved indrejsen: Barbara *1742, Conrad *1749, Kathrine *1758.
Familien kom i 1756 til Odense sammen med fabrikant Hübner, der ville oprette en klædefabrik der. Da fabrikken måtte lukke blev en halv snes linnedvævere optaget i hedeopdyrkernes rækker.
19-06-1760 ankom familien til Frederikshede (Havredal).
22-08-1760 blev konen begravet på Thorning Kirkegård.
22-09-1760 blev Heinrich Müller trolovet (KB Thorning) med Elisabeth Cantzler ”skal være besovet”.
Indberetning 1761: ”Frederikshede. Gammel og mådelig.”
Indberetning 1763: ”Frederikshede. tildelt pladser og hele huse sammen med Georg Hoel”.
Indberetning 1764: ”Julianehede 3. 1 søn, 2 døtre”.
Indberetning 1765: ”bliver på gården”.
Indberetning 1766: ”Neder Julianehede. En flittig, skikkelig gammel mand.”
Indberetning 1769: ”Neder Julianehede. Sønnen Conrad har overtaget gården.”
Den eneste tyske kolonistfamilie der findes i Julianehede ved FT1787.

______________________________________________________________

19. Fuhrmann, Heinrich Jacob

*1738 i Zweibruck, Kurphalz. Hans kone: Anna Magdalene *1737. Ingen børn ved indrejse den 19-01-1761 til Fredericia.
Indberetning 1761: ”Frederiksdal (Kompedal). Gift, datter ½ år. Ikke af de bedste. Slet.”
Indberetning 1764: ”Tilflyttet den deserterede Martin Stames gård i Julianehede. 2 døtre.”
1765. Fik rejsepas til Rusland.

20. Bleymeyer, Christian

*1729 i Württemberg.  Hans kone: Marie Agnes *1728. Barn: Christian *1758.
Var kolonist i Slesvig, men byttede sig til en gård i Frederikshøj (Grønhøj) i 1763.
Indberetning 1764: ”Frederikshøj 24”
Indberetning 1765: ”Christianshøj (Kragelund Sogn)”
Indberetning 1766: ”Neder Julianehede 79. 3 børn, en temmelig god bonde.”
Indberetning 1769: ”Neder Julianehede. 1 søn, 2 døtre.”
03-09-1769 døbes Christian Bleymeyer og hustru Marianes datter Susanne Magdalene i Kragelund Kirke.
1775: ”en forhenværende kolonist, retter beskyldninger mod forvalter Kjærsgaard”.
Familien forsvinder, men hvorhen?

Af 20 tyske kolonistfamilier på Julianehede holder 16 familier ved i max. 2 år, 2 familier holder ud i 4 år, 1 familie (nr. 20) klarer sig igennem i ca. 10 år og kun 1 familie (nr. 18) bliver boende til sidste generation er uddød.

Til erstatning for de tyske kolonister, der udrejste, kom danske kolonister. Ved FT1787 boede der i Neder Julianehede 4 familier; 1 familie betegnes ”tysk colonist”, 3 betegnes ”dansk colonist”.

____________________________________________________________________

Ved at kigge i kirkebogen for Kragelund Sogn (som Neder Julianehede hørte til indtil 1896), kan man få en fornemmelse af hvilke familier, der har boet i ejerlavet mellem 1746  og 1807.

Den tidligste forekomst af stednavnet ”Julianehede” findes den  25-09-1766 i forbindelse med bryllup mellem Poul Lundum, Julianehede, og Anne Margrethe Pedersdatter, Engesvang. Poul Lundum blev begravet den 10-06-1768.

Den 01-05-1767 blev Anne Nielsdatter fra Neder Julianehede gift med Peder Pedersen fra Engesvang By. De boede ikke i Engesvang Sogn ved FT1787.

Den tyske kolonifæster Conrad Müller (1749; 20-08-1823) og hans første kone, Magdalene Dürr (1744; 11-03-1809) ses i både FT1787 og FT1801 samt 4 gange i KB Kragelund ved deres børns dåb:

Cathrine Elisabeth                                       28-05-1769
Johan Adam                                                 03-02-1771
Friderich Hendrich                                      10-05-1772
Marie Kirstine                                              25-02-1774

Ingen af børnene bor i Engesvang Sogn ved folketællingerne.

Conrad Müller var søn af Heinrich Müller (se ovenfor), der fæstede en gård i Neder Julianehede fra 1764, en gård som sønnen overtog i 1769. Conrad blev født i grevskabet Isenberg, Württemberg, og indvandrede med sine forældre og søster til Danmark i 1756¹.
Magdalene Dürr var (sted)datter af Apolonia Schmunck (1716; ) og kolonifæster i Frederikshøj (Grønhøj) Johan Peter Dürr (1709; ca. 1780). De kom til Danmark i 1760¹.
Magdalene Dürr døde i 1809. Den 11-07-1812 giftede Conrad Müller sig i Bording Kirke med enken Johanne Christiansdatter (01-07-1770; 31-05-1858) af Bodholt. Deres forlovere var Jens Pedersen af Bording og Lars Gregersen af Neder Julianehede, ”begge med ført pen”. Johanne Christiansdatter var enke efter ægteskab med Oluf Jepsen af Bodholt, med hvem hun havde 3 sønner, Christian Olesen og Kresten Olesen, der ved FT1834 fæstede hver sin gård i Neder Julianehede, henholdsvis matr.nr. 3, Firhuse 27, og matr.nr. 4, Firhuse 24B (nedlagt), og Niels Olesen, der i en periode boede på Karupvej 6.
Ud fra Conrad Müllers familieskab med Christian Olesen er det sandsynligt, at Conrad Müller boede i gård 3 på Firhuse 27.

Christen Christensen Ibsgaard (ca. 1706; 01-05-1783) var ved sin død kolonist i Neder Julianehede. Ligesom sin kone, Maren Hansdatter (ca. 1703; 24-05-1781), nåede han ikke at komme med i FT1787. Det er svært at fastslå, hvilken gård han havde i fæste. Man kunne jo gætte på, at den yngste gårdmand ved FT1787 har overtaget Christen Ibsgaards gård. I så fald boede Christen Ibsgaard og hans kone på ”gård 3” (se FT1787). Hvor den lå i forhold til matriklen af 1844, ved vi stadig ikke.

Christen Sørensen Uhr (ca. 1719; 27-02-1804) er med i både FT1878 og FT1801.  Han var gift med Anne Poulsdatter (ca. 1733; 23-11-1788). Det var hans 2. ægteskab.
Deres børn:

__________________________________________________________

Karen Christensdatter     ca. 1759
Søren Christensen Uhr    ca. 1761
Else Christensdatter        29-04-1768

Tilnavnet ”Uhr” eller ”Uher” ses ikke i folketællingerne, men flere gange i kirkebogen, f.eks. ved Anne Poulsdatters død: ”Colonisten Christen Uhrs hustru”.

Karen Christensdatter fik den 16-05-1784 døbt en søn født uden for ægteskab kaldet Christen Knudsen. Den 23-10-1787 blev hun gift i Kragelund Kirke med Peder Christensen, der også var fra Neder Julianehede (ikke nævnt i FT1787). De boede ikke i Engesvang Sogn ved FT1801, men da hendes bror, Søren Christensen Uhr fik sin søn Christen døbt i Kragelund Kirke i 1794 stod de begge fadder og var ”af Neder Julianehede”. De boede også i Neder Julianehede, da de fik deres 3 børn døbt i Kragelund Kirke:

Kirsten                             01-06-1792
Else                                  01-06-1792
Svært læseligt navn         25-12-1794

Søren Christensen Uhr (ca. 1761; ) var søn af colonist Christen Sørensen Uhr og Anne Poulsdatter. Han var gift med Ingeborg Sørensdatter (ca. 1761; ). De fæstede (sandsynligvis) den gård i Neder Julianehede, der blev ledig, da Christen Ibsgaard døde.
Deres børn:

Anne Johanne                  31-03-1788
Mette Cathrine                13-01-1790
Søren                               21-12-1791; 02-02-1794
Maren                              07-10-1793
Christen                           30-11-1794
Gertrud                            01-07-1796
Søren                               28-04-1798; 08-08-1798
Søren                               10-06-1799

Jeg har ikke fundet Ingeborg Sørensdatter og Søren Christensen Uhr blandt de døde i KB Kragelund mellem 1801 og 1834. De optræder heller ikke ved FT1834 i Engesvang Sogn.

Morten Pedersen (ca. 1752; ) boede  med sin hustru, Karen Pedersdatter (ca. 1748; ) og deres børn i et hus (husmandssted) i Neder Julianehede ved FT1787.
Deres børn (alle - undt. Inger - fundet i KB Kragelund):

Kirsten                              24-08-1777; ?
Inger                                  ca. 1778
Peder                                 21-02-1780; 04-04-1784
Peder                                 17-10-1782;     tjente ved FT1801 hos Conrad Müller
Kirsten                              17-10-1782; 20-10-1782
Mette Kirstine                  08-08-1784; 24-04-1785
Johan Conrad                   04-11-1786; 18-02-1787
Maria Kirstina                  01-11-1789;

___________________________________________________________

Niels Pedersen Lund ( ; ) og hans kone Bodil Nielsdatter ( ; ) boede i Neder Julianehede, da de fik - og mistede - deres børn:

Anne                                  05-07-1793; 21-07-1793
Anna Maria                       05-07-1793; 25-07-1793
Anne                                  24-09-1794; 17-05-1795
Anne Kirsten                     24-03-1796; 23-11-1796

Ingen af de 6 personer ses ved FT1787 eller FT1801 i Engesvang Sogn, men har opholdt sig i Neder Julianehede i 1790’erne.

Poul Christensen (ca. 1763; 24-03-1797) var gift med Christiane Thomasdatter (ca. 1770; ) og havde i 1790’erne en gård i Neder Julianehede i fæste. Det er muligt, at Poul Christensen er søn af Christen Sørensen Uhr, bl.a. fordi det sandsynligvis er den samme gård, de har i fæste.
Deres børn:

Christen                            ca. 1792 (ikke fundet i KB Kragelund)
Anne                                 19-07-1796

Den 24-03-1797 døde Poul Christensen 34 år gammel af en blodstyrtning.

Den 28-07-1797 blev hans enke Christiane Thomasdatter gift i Kragelund Kirke med Knud Jensen (ca. 1768; ) med tilnavnet ”Brabrand”, sandsynligvis fordi han kom fra Brabrand. Det er muligt, at de har været i familie, siden brylluppet har kunnet arrangeres så hurtigt. Knud Jensen overtog fæstet af gården, og familien boede der ved FT1801.
Deres børn:

Povel Knudsen                 09-11-1798
Jens Knudsen                     05-07-1800
Thomas Poulsen              17-11-1802
Apelone Kirstine             16-06-1805; 15-10-1805
Niels Knudsen                   27-10-1806

_______________________________________________________

Ved de to første folketællinger er der hver gang 4 familier i Neder Julianehede. Man kan ikke af tællingerne se på hvilke matrikler, familierne boede. Opmåling og tegning af matrikelkort blev først sat i system i begyndelsen af 1800-tallet.

I det foregående er der gjort rede for, hvilke familier der ud fra KB Kragelund fra 1746 og frem til 1807, har boet i Ejerlav Neder Julianehede i denne periode. Hvor nøjagtigt de har boet, kan ikke fastslås. Det har ikke været muligt at finde sammenhænge mellem de personer, der nævnes i FT1834, og dem der nævnes i FT1801. Hvis det havde været tilfældet, kunne man have formodet, at beboelsen kunne have været fælles. Der er dog en undtagelse med Conrad Müller.

_____________________________________________________________

Jørgen Christensen Moeslund (ca. 1750; 10-03-1809) blev begravet på Kragelund Kirkegård. Hans kone hed Anne Jensdatter (ca. 1743; ).

Fra FT1834 kan det lade sig gøre at knytte familierne til matrikelnummeret.

Der er imidlertid en lang periode fra 1801 til 1834 - man kalder det en menneskealder - hvor mange forskellige personer kan have boet i Neder Julianehede. Her kan matrikelkortet fra 1816 være en god hjælp ligesom kirkebogen.

Matrikelkortet til venstre, der blev tegnet på baggrund af opmålingen fra 1816, viser i den blå cirkel de 4 beboelser samt de jordlodder, der hørte til hver beboelse.
Det er tydeligt, at beboelse nr. 4 har det mindste areal. På det forstørrede udsnit af kortet nedenfor kan man se, at beboelsen heller ikke som de tre andre har lo og lade. Om ejendommene kaldes ”en gård” eller ”et hus” er af mindre betydning. Ingen af ejendommene på Neder Julianehede opfyldte normerne for at blive kaldt ”en gård”.

Find selv det originale matrikelkort over Neder Julianehede på "Historiske Kort": vælg fanen "Matrikelkort", skriv "neder julianehede" i søgefeltet og vælg "Neder Julianehede, Engesvang", når det dukker op.

To af de tre navne på kortet genfinder vi i FT1834: brødrene Christian og Christen Olesen, men ikke Ole Mogensen Hammer, der boede i gård nr. 2, Firhuse 29. Han må have boet der mellem 1801 og 1834 (og han boede der igen ved FT1840), men han fik ikke børn i perioden. Det er der derimod en række familier der gjorde:

Coloniegårdmand Lars Gregersen og hustru Mette Kirstine Jacobsdatter af Neder Julianehede fik disse børn:

Anna Larsdatter                                13-02-1815
Gregers Laursen                               27-02-1817; 15-02-1821
Mette Kirstine Laursdatter               26-02-1820
Inger Kirstine Larsdatter                  27-03-1828

Ved den sidste datters dåb og sønnens død registreres Lars Gregersen som ”coloniefæster og omgangsskolelærer i Neder Julianehede”. Med mindre der har været to personer med navnet Lars Gregersen i denne periode, må Lars Gregersen have lært at skrive mellem 1812 og 1821, for i 1812 bevidnede han ”med ført pen” ægteskabet mellem Conrad Müller og enken Johanne Kristiansdatter. For man kunne vel ikke have en omgangsskolelærer, der ikke kunne skrive?
Lars Gregersen købte i 1813 matr.nr. 7, Engesvang By, af Knud Jensen, der da boede i Christianshede. Lars Gregersen og familie flyttede før FT1834 ud af Engesvang Sogn (måske til Kragelund By, hvor han boede, da han i 1844 solgte matr.nr. 7, Eng By, til Kresten Olesen).

Indsidder i Neder Julianehede Niels Olesen og Dorthe Larsdatter fik den 31-07-1827 sønnen Lars Nielsen. De boede ved FT1834 - 1845 på Karupvej 6.

Christen Jensen Lund og hustru Inger Larsdatter fik den 04-10-1827 datteren Mette Kirstine Christensdatter. ”Hjemmedøbt ved fødslen. Kom ikke i kirken. Moderen død i barselsseng.”

Indsidderske i Neder Julianehede pige Ane Maria Andersdatter fik den 29-04-1829 sønnen Lars Jacobsen med udlagt barnefader Jacob Larsen af Skelhøjhus.

Indsidder i Neder Julianehede Rasmus Laursen og hustru Christiane Sophie Nielsdatter Tjelgaard fik den 01-07-1829 datteren Johanne Frederikke Rasmusdatter.

Fra og med FT1834 kan det fastslås, hvem der har boet i hvilke beboelser. Derfor vil beskrivelser af familier og enkeltpersoner herefter blive relateret til matr.nr. og adresse.

Matr.nr. 1 er "Skovgård", oprindelig Firhuse 24, senere udflyttet til Møllebjergvej 19

Matr.nr. 2 ligger på Firhuse 29

Matr.nr. 3 ligger på Firhuse 27, jorden senere opkøbt af "Kaptajnsgården"

Matr.nr. 4 lå på Firhuse 24A (nord for "Skovgård", nu nedlagt som beboelse)

De tyske kolonister, der ankom i begyndelsen af 1760'erne, fik lov til at slå sig ned i landsbyer, som de kendte det hjemmefra, selvom tendensen i datidens Danmark var opløsning af de gamle landsbyfællesskaber og udflytning af gårdene til de marker, der lå sammenhængende omkring gården.

Det blev ikke de tyske kolonister, men deres danske efterfølgere, der kom til at foretage udflytningen i Neder Julianehede.

Gården med matr.nr. 1 blev udflyttet mellem 1857 og 1860 fra Firhuse 24 til Møllebjergvej 19 "Skovgård". Den nyudflyttede gård fik matr.nr. 1a. Ejendommen på Firhuse 24, som stadig er bebygget, fik matr.nr. 1e.

Gården med matr.nr. 2 blev udflyttet i slutningen af 1860'erne fra Firhuse 29 til Firhuse 30. Den nyudflyttede gård fik matr.nr. 2a. Ejendommen på Firhuse 29, som stadig er bebygget, fik matr.nr. 2b - i 1918 matr.nr. 2ab + 3r.

I slægtsbogen (s. 27) fortælles, at Frits Cloos "efterhaanden fik (han) Ejendommen noget op, Længerne blev ombyggede, og Stuehuset stod for Tur, da Cloos kun 48 Aar gl. blev angrebet af en Hjærnebetændelse og døde d. 31/1 1871." Det mest sandsynlige er, at Frits Cloos nåede at opføre udlængerne til den udflyttede gård på Firhuse 30 før sin død, mens det var enken, Karen Cloos, der færdigbyggede gården, så hun i 1874 kunne sælge den gamle gård på Firhuse 29 som matr.nr. 2b til Hans Chr. Jensen.

Gården med matr.nr. 3 blev udflyttet i slutningen af 1850'erne fra Firhuse 27 til Karupvej 17 "Kaptajnsgården". Den udflyttede gård fik matr.nr. 3a. Ejendommen på Firhuse 27, der stadig er bebygget, fik matr.nr. 3g og i 1879 matr.nr. 3i, som den har i 2022.

Gården med matr.nr. 4 blev udflyttet i slutningen af 1880'erne fra Firhuse 24B til Møllebjergvej 15. Bebyggelsen på Firhuse 24B blev nedlagt. Den udflyttede gård fik matr.nr. 4a.

På kortet til venstre ses de 4 oprindelige gårde i den sorte cirkel, mens de udflyttede gård er markeret som røde firkanter.

Nedenfor ses et Krak-kort 2024, hvor de samme oprindelige matrikler er indtegnet samt de udflyttede gårde vist med sorte firkanter.

Den 29-10-1882 underskrev de daværende 17 ejere af ejendomme i Julianehede en deklaration om ophævelse af forpligtigelsen til at deltage i vedligeholdelsen af byens fællesbrønd. Alle ejendomme var da udflyttede og havde deres egne brønde, hvorfor fællesbrønden var overflødig og nedlagt. Deklarationen blev tinglyst den 09-02-1883. Se den Her

Til toppen