I menuen øverst på hver side finder "Ejerlav", som indeholder de 11 ejerlav, som indgår i Engesvang Sogn. Der er også enkelte andre menupunkter.

Når man vælger et ejerlav, finder man først en generel beskrivelse af ejerlavet. Derefter kommer en liste over vejnavne i ejerlavet, og herudfra kan man vælge beboelserne på vejen og se hvilke beboere den enkelte ejendom har haft siden sin opførelse.
Vejnavnene kan man også komme til ved at vælge emnet "Vejnavne" i menuen øverst.

Tekst, der har en lidt anden farve, indeholder et link til en anden side. Når curseren føres hen over teksten, forvandles den til en hånd, og ved venstreklik kommer man til den nye side.
Hvis den nye side er en del af denne hjemmeside ("Beboere og beboelser i Engesvang Sogn") åbnes siden i det vindue, man allerede var i. For at komme tilbage til den oprindelige side, skal man trykke på venstrepilen i skærmens øverste venstre hjørne.
Er den nye side en ekstern side, åbnes den i et nyt vindue. Når man er færdig med den nye side, lukkes siden ved at trykke i x i vinduets øverste højre hjørne.

Billeder:
Det fremgår at billedets tekst, hvem der ejer billedet. Er intet anført er billedet mit.
Kan teksten ikke umidelbart ses, føres curseren hen over billedet og holdes et par sekunder.
Billeder kan vises i fuld størrelse ved at klikke på pilene i øverste højre hjørne.

Datoer:
Generelt skriver jeg datoer som: dag-måned-år med tal, to cifre til dag og måned, 4 cifre til år.
Fødsels- og dødsdatoer og vielsesdatoer er så vidt det kunne lade sig gøre hentet fra kirkebøgerne.
Datoer for ejendomshandler o.lign. er som udgangspunkt anført med tinglysningsdatoen. I enkelte tilfælde oplyses også datoen for skødets underskrift, der i nogle tilfælde kan ligge betydeligt før tinglysningsdatoen og derfor kan fortælle noget om, hvor længe en person har ejet ejendommen.

Principper for registrering af personer:

1. Personers navne skrives fortrinsvis som de findes i kirkebogen ved fødsel (evt. ved død eller bryllup). Kan navnet ikke findes i kirkebogen, skrives det som i folketællingen.
2. Gifte kvinder anføres gennemgående med dåbsnavn.
3. På navnelister ved folketællinger anføres personers korrekte navne – d. v. s. ikke altid som navnet er anført i folketællingen. Den samme person kan optræde med lidt forskellige stavemåder i forskellige folketællinger. Op til slutningen af 1800-tallet var der ingen faste retstavningsregler, og stavning af navne var ikke vigtigt.
4. Hvis personens kaldenavn (blandt flere fornavne) er kendt, understreges det.
5. Personers alder angives ud fra deres fødselsdato sammenholdt med begivenhedsdatoen. Personernes alder angives ved alle folketællinger – også de folketællinger hvor kun fødselsdatoen er opgivet i det originale skema. Som hovedregel angives alder i navnelisterne ved folketællinger, mens fødsels- og dødsdatoer (i parentes adskilt af ;) angives i den ledsagende tekst. Hvis personen kun optræder ved en enkelt folketælling, kan fødselsdatoen være angivet i navnelisten.
6. Aldersangivelsen kan afvige fra den der står i det originale folketællingsskema. Det kan dels skyldes fejlnotering i skemaet, og dels at man i ældre tid angav folks alder efter det år de gik i. F.eks. hvis man var fyldt 17 år, så gik man i sit 18. år og blev kaldt 18-årig.