Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

Engesvang Skole

Engesvang Skole har haft 3 adresser:

Engesvang Skole I lå på Åboesvej 35 - 37

Engesvang Skole II lå også på Åboesvej 35 - 37

Engesvang Skole III lå på Åboesvej 39

Engesvang Skole IV ligger på Gl. Kongevej 97

Før skolen fik en fast adresse i Engesvang blev undervisningen foretaget hos forskellige elevers forældre, som beskrevet af lærer Rasmus Juul²², der bl.a. citerer lærer J. P. Aaboe²⁰:

"1814 udkom loven om skolernes oprettelse her i landet, mest kirkeskoler, idet læreren tillige var kirkesanger og kirkebylærer. Der fastsattes da, at læreren skulle holde skole 246 dage om året, undervise i religion, læsning, skrivning og regning. Han skulle møde i kirken om søndagen og lede kirkesangen.
Som kirkebylærer skulle han føre kirkebogen og alterbogen, holde kirken rengjort og ringe med kirkeklokken tre gange om søndagen. Morgen og aften søgnedage, dog ikke ved bryllupper og begravelser. Som løn fik han 6 tønder rug, 35 tønder byg, højtidsoffer og aksidentser (tilfældige biindtægter), som kirkesanger 20 kr., og kirkebylærer 20 kr., en jordlod til 2 køer og 6 får og vinterfoder 192 lispund halm, 128 lispund hø. Bolig og brændsel.

Det var en god løn, som i det hele blev indført på øerne og i Østjylland. I de magre egne i Midt- og Vestjylland blev lønningerne aldrig gennemført, desuagtet var undervisningen mange steder lige så god som i de frugtbare egne.

Nu ejer jeg en skrivelse fra lærer J. P. Aaboe – skrevet i 1886 – den kan vist benyttes.
Den lyder om skolen i Engesvang Sogn således:

”Det nuværende Engesvang – Pårup – Skygge – skoledistrikt oprettedes i årene nogle og tyve (1820’erne) under navnet ”Omgangsskolen i Kragelund og Funder udsogne”, hvilken den offentlige skoleundervisning gaves af en af skolekommissionen år for år lejet omgangsskolelærer, der om vinteren vandrede fra hus til hus, holdende skole på hvert sted, altid i familiens dagligstue, og ved det sædvanlige lange bord der, uden at folkene derfor afbrød deres almindelige huslige beskæftigelser eller madtider – 2 a 3 dage i rad, indtil distriktet var omgået og omgangen genoptoges.

På det sted hvor skolen holdtes, samledes daglig børnene fra de nærmeste gårde og huse, højest et antal af 12 a 15, mindst 2 a 4. Om sommeren holdt man dagskole i en fredstue fra kl. 12 – 3 for alle de af sognets børn som kunne og ville komme 2 dage ugentligt fra Maj til August og nogle gange efter høst.

Læreren nød, mens vinterskolen varede, kost og natteleje hos beboerne der, hvor skolen holdtes og en årlig løn af 3 tønder rug in natura og 3 rigsdaler = 6 kr. i penge. Dette forhold forandredes ved en ny for sognekommunen gældende skoleplan, der approberedes den 1. juli 1840. Den trådte i kraft den 1. november samme år.

Derefter antoges kun en vinterlærer til omgangsskolen, medens læreren i Kragelund skulle besørge sommerskoleholdet i Engesvang 2 dage om ugen nogle timer i middagsstunden.

Endelig blev der i 1856 bestemt, at en fast skole for det pågældende distrikt skulle oprettes i Engesvang med omgangsskoler i Pårup og Skygge, og en ny plan for Pastoratets skolevæsen approberedes den 10. februar 1857."

Rasmus Ladefoged fortalte, at der på hans gård altid havde været en stue til omgangslæreren⁵.

Engesvang Skole I

Skole I lå på Åboesvej 35 - 37. Den blev indrettet i den tidligere gård 1 i 1857. Gård 1 blev samme år flyttet ud på Viborgvej 47.

J. P. Aaboe fortæller om den nye skole i Engesvang:

"Den 1. november 1857. Under 10. februar dette år approberedes den nye Plan for Pastoratets Skolevæsen, i Følge hvilken hvert af de 4 Skoledistrikter: Funder, Kragelund, Engesvang og Christianshøj fik sin egen Skoleklasse. Til den nye oprettede Skole i Engesvang indkøbtes fra Søren Malmbaks Gaard 12 Tdr. Agerland og 1 Td. Moseland samt 15 Fag Stuehus og 7 Fag Udhus for ialt 1200 Rdl., hvorefter der paa Bygningens Istandsættelse og Indretning anvendtes 200 Rdl. For at udrede disse 1400 Rdl. optoges et Laan paa 1.000 RdI., hvortil Amtsskolefonden bevilgede en Hjælp paa 200 Rdl. aarligt i 3 Aar til Laanets Afbetaling. Den 1. september blev Læreren i Christianshøj, Seminarist J. P. Aaboe, af Skoledirektionen kaldet til Lærer for bemeldte Engesvang Skole. - Den 16. Juli holdt Biskop Brammer Visitats i Kragelund Kirke. - Reguleringssummerne, i Henhold til Skoleloven af 8. Marts 1856, er af Kultusministeriet fastsat saaledes: Engesvang Skole - lærerembede 299 Rdl. 57 Skill., Kragelund do. 260 Rdl. 9 Skill., Funder 247 Rdl. 73 Skill. og Christianshøj 180 RdI., 41 Skill."

Lærer Juul²² skriver: "Samme år købtes fra en gård i Engesvang (Søren Malmbaks gård), der udflyttedes, en jordlod på 12 tønder land og 1 tønde land tørvemose for 1800 kr., til skolelod samt det gamle stuehus for 600 kr., hvilket i sommerens løb med en bekostning af 500 kr. indrettedes til skolehus og bolig for læreren. Det hele kostede sognekommunen cirka 3000 kr., hvoraf de 1200 kr. erholdtes som hjælp fra amtsfonden. 1868 opførtes en tilbygning til skolestuens udvidelse. 1872 byggedes et 8 fags udhus af kampesten." (Lærer Juul må have glemt, at kroner og øre først blev indført i 1875, og selvom han blot for forståelsens skyld har omregnet fra rigsdaler til kroner, stemmer hans tal ikke helt med lærer Aaboes, fordi 1 rigsdaler var blevet sat lig med 2 kr.).

Lærer Juul fortsætter: "Ifølge den sidstnævnte skoleplan, der trådte i kraft den 1. september 1857, deltes distriktet i tre skolekredse, Engesvang, Pårup og Skygge, hvor der daglig omvekslende holdtes skole, førstnævnte sted i den almindelige skolestue, de 2 sidstnævnte skoler i lejede lokaler, således at der hele vinteren igennem undervistes i Engesvang hver mandag og torsdag, i Skygge hver tirsdag og fredag, i Pårup onsdag og lørdag.

Om sommeren gik samtlige børn til Engesvang skole, hovedskolen. De var da delt i en 1. og 2. klasse. Således vedblev det til vinteren 1872 – 73, da det på grund af det store børnetal, der næsten gjorde det umuligt at skaffe plads i hovedskolen, idet begge klasser undervistes samtidig, antaget en vinterlærer for skolerne i Pårup og Skygge.

Siden 1880, da en helt ny skolebygning (med en bekostning af 3650 kr.) opførtes i Engesvang, beskikkedes en seminaristisk dannet andenlærer, der fik anordningsmæssig bolig i det ny skolehus og underviste hele året rundt dagligt vekslende i Pårup og Skygge, ligeledes i lejede lokaler og begge klassers børn sammen.

Andenlæreren lønnedes med 650 kr. bolig og brændsel, fik tillige i 1884 en tredje skole, idet en sådan foreløbig oprettedes for Overjulianehede og Engesvanghus, hvis beboers børn hidtil havde søgt Bodholt Skole, men som afvistes derfra på grund af et for stort børnetal. Læreren erholdt som følge heraf et lønningstillæg af 75 kr. og skolepenge af nævnte skolers børn, medens skolegangen indskrænkedes til 2 dage ugentlig for hver af skolerne.

Lærerembedet i Engesvang har beholdt dets indtægter efter planen af 10. februar 1857, der fastsætter følgende løn: 8 tønder rug, 16 tønder byg, betalt efter kapitalstaksten, skolepenge – 1 kr. pr. barn – offer og aksedentser 20.000 stk. tørv, forarge 192 lispund halm, 128 lispund hø, brugen af en jordlod 12 tønder land og bolig med have. Også brønden”.

Et andet sted skriver lærer Juul:

"Aaboe overtog nu lærerenbedet i Engesvang 1. september 1857, entlediget 1. november 1878, og begyndte sin gerning med omgangsskoler i Pårup og Skygge med 2 dage ugentligt hver sted, denne ordning varede til 1872, da der var bleven alt for mange børn i Engesvang, og den lille stue, (Niels Andersens og Ingeborgs aftægtsstue) kunne ikke rumme børnene. Stuen blev nu udvidet med en udbygning, en ny ordning indtrådtes således at der holdtes en vinterlærer, der holdt skole i Pårup og Skygge hver sted 3 dage ugentlig. Aaboe havde så skolen i Engesvang i en 1. og en 2. klasse. Om sommeren samledes hele børnebefolkningen i Engesvang i 2. klasse også de to somre efter min ansættelse 1878 til 1880."

"Skolelodden"

Som beskrevet ovenfor bestod skolelodden af 12 tønder land agerjord og 1 tønder land mosejord. Matriklen fik nr. 1d - vist med en kraftig rød streg på kortet til højre. Udstykket fra matr.nr. 1a den 19-01-1858.
Det var Kragelund-Funder Sogneforstanderskab der på vegne af Engesvang Skoledistrikt, købte matriklen af gårdmand Søren Olesen Malmbak på gård 1. Skøde tinglyst den 04-03-1859, skrevet den 21-04-1858. Se skødet Her

Skole I lå på matr.nr. 1cc og 1cd. Her ligger i dag også Skole II.

Den første udstykning fra skolelodden skete den 26-02-1886, da lærer Aaboe købte matr.nr. 1ap af Kragelund-Funder Sognekommune "til forening med hans ejendom matr.nr. 3ø".
Den næste kom den 25-11-1887, da samme lærer Aaboe købte matr.nr. 1aq af Kragelund-Funder Sognekommune "til forening med hans ejendom matr.nr. 3ø".
1ap og 1aq er de to meget små parceller lige nord for 3as. Matr.nr. 3as hørte dengang sammen med 3ø og var lærer Aaboes ejendom "Engesvangdal".

Den tredje udstykning kom, da kirken skulle bygges i 1895/96. Det var Kragelund-Funder Sognekommune - og ikke lærer Aaboe, som det somme tider hævdes - der ejede den gamle kirketomt. Kirke og kirkegård fik matr.nr. 13.

Den sidste udstykning blev solgt den 19-02-1924 under navnet matr.nr. 1bq af Engesvang Kommune til Martin Madsen, daværende beboer på "Engesvangdal". Fra 1bq blev senere udstykket 1bx (skovkirkegården) og 1by (Gl. Kongevej 117).

Tilbage af skolelodden var i 1924 parcellen hvorpå "den nye skole III", Åboesvej 39, lå/ligger. Denne parcel er senere bl.a. på grund af Karupvejs ændrede vejforløb blevet indskrænket.

Skole I's lærere:

Der er ingen billeder af skolen fra 1857 til 1880.

Engesvang Skole II

Lærer J. P. Aaboe skriver i december 1880 i sin dagbog: "I Engesvang er der i Aar opført med en Bekostning af 3585 Kr. en stor ny Skolebygning til to Lærere."

Skolen blev bygget på samme parcel som havde huset den gamle.

Se ovenfor om lærerens arbejdsopgaver.

Skole II's lærere:

Navnene med kursiv er nævnt i lærer Juuls beretning²². 

Engesvang Skole III

"Den nye Skole" blev bygget vest for den gamle skole på adressen Åboesvej 39 i 1921.

Skole III's lærere:

Engesvang Skole IV

Skolen på Gl. Kongevej 97 blev indviet i 1956.

Skole IV's ledere:

Se arkivalier fra Engesvang Lokalhistoriske Arkiv vedr. Engesvang Skole Her