Nedenfor kan du læse mere om ejerlav Skygge By.
Er du interesseret i en bestemt ejendom i ejerlavet, kan du vælge dens adresses vejnavn i boksen til højre og derfra komme til ejendommen.
Vejnavne i ejerlav Skygge By
|
FT1787 Skygge By |
FT1801 Skygge By |
|
|
Gård 1 |
Christen Jacobsen, 40 år, bonde |
Sidsel Knudsdatter, 52 år, enke |
|
Gård 2 |
Mads Jensen, 44 år, bonde |
Jens Madsen, 26 år, bonde, gårdbeboer |
|
Gård 3 ”Overgård” |
Poul Jensen, 38 år, bonde |
Peder Rasmussenege, 28 år, bonde og gårdbeboer |
|
Gård 4 |
Jens Peder Andersen, 37 år, bonde |
Niels Christensenege, 31 år, bonde og gårdbeboer |
|
Gård 5
|
Niels Simonsen, 25 år, bonde |
Niels Simonsen, 39 år, bonde |
|
Michel Jensen, 32 år, bonde |
Michel Jensen, 48 år, bonde, gårdbeboer |
|
Ved den første folketælling i 1787 boede der 34 personer i Ejerlav Skygge By.
Der var 6 beboelser, alle benævnt "gårde", selvom om de nok ikke levede op til definitionen på en skyldsætning på mere end 3 tønder hartkorn.
14 år senere ved FT1801 boede der 28 personer i Skygge.
På gård 1 sad konen som enke med sin datter.
På gård 2 havde sønnen overtaget fæstet efter faderen, der var gået på aftægt.
På gård 3 havde en "ny" mand overtaget fæstet.
På gård 4 havde en svigersøn til den tidligere fæster overtaget gården.
På gård 5 sad samme fæster
På gård 6 sad også den samme som i 1787
Personernes alder er anført som skrevet i tællingerne. Den gang havde man ikke altid styr på det korrekte fødselsår, så forskellen mellem tællingen i 1787 og 1801 kan godt afvige fra det forventelige på 14 år (der var 13 år og 7 måneder mellem de to tællinger). Desuden skulle personernes alder angives med det leveår, de gik i, altså med 48 hvis personen havde fyldt 47.
Men der var sket en stor ændring: de 6 gårde var ikke længere ejet af kongen, men af mølleren i Bording Vandmølle:
Lørdag den 09-06-1792 holdt herredsfogederne fra Hids-Lysgård og Hjerm-Ginding Herreder offentlig auktion i Klode Mølle over områderne ved navn Bording Mølle, Elbæk (den vestlige halvdel af nuværende Ejerlav Klode Mølle), Frederiksværk og Skygge By; det sidste bestående af 6 fæstegårde.
Indtil da havde staten ejet områderne. Nu blev de sat til salg i en samlet pakke til en minimumspris på 1.650 rigsdaler.
Den højest bydende blev ”møller hr. Rasmus Rasmussen Nislef i Bording Mølle”, der bød 1.800 rigsdaler og den 03-08-1792 fik tinglyst skøde på ”mølle, gårde og markjorder med alle de herligheder og rettigheder ….”.
Af ovenstående fremgår det, at staten (kongen) ejede alle 6 gårde i Skygge By frem til 1792. Derefter var det mølleren i Bording Mølle, der var ejer. Så ved den første FT1787 var alle 6 ”gårdbeboere” fæstebønder under kongen.
Der skulle gå 33 år før den næste folketælling fandt sted. Meget kan ske på 33 år. Og det gjorde der. Blandt andet blev Danmark målt op, og der blev tegnet matrikelkort.
Det første matrikelkort over Ejerlav Skygge By er fra 1816. Det var gældende frem til 1866.
"Østergård" skal ikke forveksles med den nuværende "Østergård" på Klosterlundvej 2. Den sidstnævnte fik først sit navn i det 20. årh. og ligger i Ejerlav Klode Mølle.
I 1816 blev der målt op til det første matrikelkort over ejerlavet Skygge By. Kortet der var gældende frem til 1866 (se ovenfor), blev løbende ajourført bl.a. med navnene på de aktuelle beboere. Som jeg har antydet med små, blå firkanter lå fem af de seks beboelser samlet i ”byen”, mens den sjette lå ude på gårdens jorde. De er alle seks indtegnede på kortet.
Ved de fleste matrikler er der skrevet flere navne. Det formodentligt ældst nævnes først her:
No 1: Georg Winkler - Christen Jacobsen - Niels Nielsen
No 2: Christen Jensen
No 3: Jacob Christensen - Christen Thomassen
No 4: Jens Andersen - Christen Jacobsen
No 5: Niels Simonsen - Peder Nielsen
No 6: Niels Andersen - Anders Nielsen - Peter Christensen
No 7: blev som parcel og beboelse etableret mellem 1801 og 1816 (den var ikke med ved FT1801). På kortet er der skrevet navnet Ole Mogensen, som imidlertid ikke optræder ved den næste FT1834.
Disse tre matrikelkort, der dækker perioden 1816 til 1958, viser, at de fem gårde i Skygge By lå langs med Klosterlundvej i hvert fald frem til 1866, hvor det midterste kort er tegnet.
I 1913 var gård nr. 1 endnu ikke flyttet ud.
Gård nr. 2 lå også stadigvæk ved Klosterlundvej.
Gård nr. 3 var flyttet ud til Skyggevej 58.
Sandsynligvis var gård nr. 4 heller ikke flyttet ud,
ligesom gård nr. 5 også er tegnet ind ved Klosterlundvej, men der er dog sat vej af til gård 4’s nye placering på Skyggevej 71.
Gård nr. 6 er tegnet ind på matrikelkortet fra 1866—1913, se mere Her.
På samme matrikelkort er der også indtegnet en beboelse på matr.nr. 7a.
Find selv det originale matrikelkort over Skygge By på "Historiske kort på Nettet" og se flere detaljer.
Vælg fanen "Matrikelkort", skriv "skygge by" og vælg "Skygge By, Engesvang".
| Folke- tælling |
Antal beboede beboelser |
Antal familier |
Antal beboere |
Nytilkomne adresser |
| 1787 | 6 | 6 | 34 | 5 gårde syd for Klosterlundvej; Karupvej 29B |
| 1801 | 6 | 6 | 28 | |
| 1834 | 8 | 9 | 46 | Karupvej 29C, Klosterlundvej 13 |
| 1840 | 8 | 8 | 38 | |
| 1845 | 8 | 8 | 36 | |
| 1850 | 6 | 6 | 35 | |
| 1855 | 7 | 8 | 42 | Karupvej 41 |
| 1860 | 8 | 8 | 49 | Karupvej 38 |
| 1870 | 10 | 10 | 66 | Skyggevej 62; Skyggevej 62A |
| 1880 | 12 | 12 | 71 | Karupvej 35; Karupvej 43 |
| 1890 | 13 | 13 | 64 | Karupvej 23; Klosterlundvej 6 |
| 1901 | 16 | 18 | 78 | Skyggevej 60; Skyggevej 75; Karupvej 31 |
| 1906 | 14 | 15 | 76 | Skyggevej 73 |
| 1911 | 15 | 17 | 84 | |
| 1916 | 15 | 17 | 98 | |
| 1921 | 16 | 16 | 113 | |
| 1925 | 18 | 18 | 123 | Skyggevej 54; Karupvej 34 |
| 1930 | 20 | 20 | 115 | Skyggevej 69 |
| 1940 | 21 | 21 | 89 | Karupvej 33; Skyggevej 56 |
De fem gårde syd for Klosterlundvej var
1. "Østergård"
2. "Nørregård"
3. "Overgård"
4. "Skyggegård"
5. "Nedergård"
der alle - på forskellige tidspunkter - blev udflyttet til deres nuværende placeringer.
Karupvej 29B lå på matr.nr. 6 og var beboet fra FT1787 til og med FT1840.
Karupvej 29C lå på matr.nr. 7 og var beboet fra FT1834 til og med FT1845.
Skyggevej 62A var beboet fra FT1870 til og med FT1901.
