Tjørnevej 64B (nedlagt)
Matr.nr. 4i, Engesvang By, Engesvang Sogn
Matr.nr. 4i blev udstykket fra matr.nr. 4b den 06-02-1884.
Daværende ejer af matr.nr. 4b, Anders Chr. Sørensen, solgte den ubebyggede tørveparcel matr.nr. 4i til købmand Peder Nielsen, Veng, og gårdmand Anders Andersen, Lillering, Framlev Sogn, den 27-06-1884.
Peder Nielsen gik konkurs i 1887, og i begyndelsen af 1889 blev der afholdt de 3 krævede auktioner, der medførte at Mads Christian Christensen fra Funder Sogn den 01-02-1889 fik auktionsskøde på Peder Nielsens halvdel af matr.nr. 4i. Samme dato fik han også tinglyst skøde på Anders Andersens halvdel.
I den købekontrakt, der blev skrevet i juni 1887, mellem sælgeren Peder Nielsen og køberen Mads Christian Christensen, nævnes at det købte består af "mosen, huset og redskaberne", der blev sat til 1.800,- kr. samt tørvebeholdningen, der blev sat til 333,25 kr. Der stod altså et hus på grunden, men var det til beboelse?
Mads Christian Christensen (26-04-1868; ) var søn af Ane Kirstine Madsen og Henrik Christensen Tollund fra Tollund i Funder Sogn. Han boede ikke i Engesvang Sogn ved nogen folketælling.
Hans far og bomusmor derimod angav ved en folketælling at være flyttet til Engesvang i 1884. Hvor de boede angives ikke, men ved FT1890, hvor der ikke skrives matr.nr., står de mellem beboerne af Ellevej 13 (4c) og Tjørnevej 51 (4b), hvilket passer udmærket med matr.nr. 4i. (4o, som de senere købte, blev først udstykket i 1891 og solgt i 1897)
En mulighed er, at Henrik Christensen Tollund i 1884 er flyttet til Tjørnevej 64B for at producere tørv på den af Peder Nielsen og Anders Andersen ejet parcel 4i. Det var ikke usædvanligt, at et tørveproducent lejede jord af en anden mand til sin produktion.
Hvis denne mulighed er rigtig, må der have været en beboelse på matr.nr. 4i - en beboelse som ret hurtigt er forsvundet igen, måske fordi grunden skulle bruges til tørvegravning.
Det er måske derfor Henrik Tollund købte matr.nr. 4o.
Matr.nr. 4i: Tjørnevej 64B (nedlagt) |
|
27-06-1884 |
Skøde til Peder Nielsen og Anders Andersen |
01-02-1889 |
Skøde til Mads Christian Christensen |
FT1890 |
Henrik Christensen Tollund, 47 år, tørvefabrikant |
19-07-1907 |
Skøde til Julius Christensen |
Henrik Christensen Tollund og hans familie boede ved FT1901 på Tjørnevej 64. Se mere der.
Se også slægtstavlen Tollund
Matr.nr. 4i: Tjørnevej 64B (nedlagt) |
|
27-06-1884 |
Skøde til Peder Nielsen og Anders Andersen |
01-02-1889 |
Skøde til Mads Christian Christensen |
FT1901 |
1.familie |
19-07-1907 |
Skøde til Julius Christensen |
Jens Kristian Kristensen Tollund boede ved FT1930 på Klode Mølle Vej 7. Se mere der.
Se også slægtstavlen Tollund
Lorentz Nielsen Willmann (29-11-1829; ) boede ved FT1916 på Birkevej 41.
Matr.nr. 4i: Tjørnevej 64B (nedlagt) |
|
27-06-1884 |
Skøde til Peder Nielsen og Anders Andersen |
01-02-1889 |
Skøde til Mads Christian Christensen |
FT1906 |
Julius Christensen, 23 år, tørvefabrikant |
19-07-1907 |
Skøde til Julius Christensen |
Julius Christensen (12-04-1882; ) var søn af "husmand Henrik Christensens husholderske, enke Inger Sørensen, 36 år. Udlagt barnefader enkemand Henrik Christensen af Funder Kirkeby." Funder Sogn. Forældrene blev gift i maj 1883 i Funder Kirke og flyttede i slutningen af 1880'erne til først Tjørnevej 64B og senere Tjørnevej 64.
Julius Christensen blev gift den 20-03-1903 i Funder Kirke med Marie Sofie Nielsen (18-10-1879; ), datter af "indsidder Anders Nielsen og hustru Johanne Marie Andersen, 29 år, af Funder", Funder Sogn.
Anders Ejnar Christensen | 18-07-1903 | f. på Engesvang Mark |
Ingrid Henriette Christensen | 16-12-1905 | do |
Julius Christensen var tørvefabrikant.
Han fik den 19-07-1907 skøde på matr.nr. 4i. Mellem 1906 og 1911 flyttede familien ud af Engesvang Sogn, men først i 1921 solgte han matr.nr. 4i til sin bror Rudolf Christensen.
Matr.nr. 4i: Tjørnevej 64B (nedlagt) |
|
19-07-1907 |
Skøde til Julius Christensen |
FT1911 |
Per Pehrson, 58 år, arbejdsmand |
FT1916 |
Per Pehrson, 63 år, alderdomsus. |
Per Pehrson (23-12-1852; ) blev født i Gamelstorpe, Blekinge, Sverige.
Per Pehrsons navn skrives ofte som Peter Petersen, men i skødet på matr.nr. 3aa, Birkevej 60, tinglyst den 11-11-1898, er Peter Petersen rettet til Per Pehrson, hvilket også lyder mere svensk. Jeg har derfor valt at bruge dette navn.
Per Pehrson var tjenestekarl på "Moselundgård", da han den 29-11-1876 blev gift i Kragelund Kirke med Marie Busk (28-02-1849; 28-01-1890), datter af "ugift fruentimmer Mette Poulsdatter i Busk. Udlagt barnefader ungkarl Carl Brun," Gjellerup Sogn. Marie Busk tjente også på "Moselundgård".
Marie Busk fik den 27-09-1873 en datter, Christiane Frederikke Jensen, med udlagt barnefader ungkarl Frederik Gillum Jensen. Både mor og far kom fra Klode Mølle Mark, Kragelund Sogn.
Mette Johanne Petrea Pettersen | 06-03-1878 | f. i Neder Julianehede |
Ottomine Johanne Nielsine Pedersen | 18-04-1884 | f. på Moselund Mark |
Ved FT1880 boede familien til leje på Karupvej 12.
Den 19-07-1889 fik Per Pehrson skøde på Birkevej 60, som han solgte igen den 02-07-1893 (tinglyst den 11-11-1898).
Mette Busk døde den 28-01-1890 i barselsseng efter at have født en dødfødt datter.
Per Pehrson boede i Engesvang By ved FT1890 (Birkevej 60), 1901 (Gl. Kongevej 45) og 1906 (Aftægtshus ved "Egelund").
Den 27-03-1907 blev Per Pehrson gift i Engesvang Kirke med enke efter ægteskab med arbejdsmand Jørgen Teodor Rasmussen, Kraghave, Tingsted Sogn, Falster, der døde den 28-10-1905, Hansine Albine Marie Hansen (24-09-1870; ), datter af "sømand Peter Hansen og hustru Ane Sophie Hansen, 27 år, af Østerby, Fejø", Fejø Sogn, Maribo Amt.
Hansine Hansen kom til Engesvang i 1905. Hendes datter, Tora Josefa Sofie Rasmussen (23-11-1896; ) med den første ægtemand, blev født på Fejø og kom til Engesvang i 1909.
Mette Marie Ottomine Petersen | 27-06-1907 | f. i Engesvang |
FT1916: Per Pehrson selvopgav en årsindtægt på 300,- kr., hvoraf han betalte 2 kr. i kommuneskat. FT1916 er sidste gang familiens ses i Engesvang Sogn.
Per Pehrson døde ikke i Engesvang mellem 1916 og 1921.
Matr.nr. 4i: Tjørnevej 64B (nedlagt) |
|
19-07-1907 |
Skøde til Julius Christensen |
FT1921 |
Christen Nielsen Christensen, 53 år, tørvearbejder |
05-04-1921 |
Skøde til Rudolf Christensen |
Christen Nielsen Christensen (30-07-1867; 09-09-1938) blev født af "husmand Andreas Christensen og hustru Christense Christensdatter, 40 år, af Hallundbæk," Hodsager Sogn.
Han blev gift den 07-11-1893 i Bording Kirke med Karen Pedersen (06-08-1870; 13-03-1937), datter af "fæstehusmand Niels Pedersen og hustru Ane Sofie Kristensen i Lund", Gjellerup Sogn.
Andreas Christensen | 09-05-1894 | f. på Højris Mark, Ikast Sogn; bosat Viborgvej 43 |
Niels Peter Kristensen | 05-12-1898 | f. i Søbjerg, Bording Sogn |
Alvilda Kristensen | 10-06-1906 | f. i Ikast, men ikke fundet |
Mary Anna Mathilde Kristine Kristensen | 06-01-1912 | f. på Højris Mark, Ikast Sogn |
De boede ved FT1925 og 1930 i Engesvang By, men jeg ved endnu ikke hvor.
Karen Pedersen døde i Engesvang den 13-03-1937.
Christen Nielsen Christensen døde den 09-09-1938 i Tommerup på Fyn og blev begravet den 15-09-1938 på Engesvang Kirkegård.
Matr.nr. 4i: Tjørnevej 64B (nedlagt) |
|
05-04-1921 |
Skøde til Rudolf Christensen |
FT1925 |
? |
Jeg ved ikke, hvornår Tjørnevej 64B blev nedlagt som beboelse.