Beboere og beboelser i Engesvang Sogn
1787 - 1940

"Julianehøj"

Trehuse 14, 7441 Bording

Matr.nr. 2a, Over Julianehede, Engesvang Sogn

Se Skråfoto

Engesvang Hede, som senere blev døbt Neder og Over Julianehede, var i senmiddelalderen og frem kongens ejendom, men med brugsret for bønderne i Engesvang.

"Julianehøj" var en af de tre oprindelige beboelser i Trehuse på Over Julianehede. På kortet til venstre den midterste sorte prik. Da området i begyndelsen af 1800-tallet blev opmålt og tegnet til et matrikelkort, fik gården nr. 2.

Den blev opført i begyndelsen af 1760'erne til de inviterede tyskere fra Heidelberg-området, de såkaldte "kartoffeltyskere" (se mere om dem på Julianehede Her). Da vi et kvart århundrede senere får Danmarks første rigtige folketælling, er der ingen tyskere tilbage i Trehuse. De tre gårde er overtaget af danskere. Gårdene ligger dog fortsat på rad og række i en slags minilandsby. Først i sidste halvdel af 1850'erne flyttes gård 2 og gård 3 ud på henholdsvis Trehuse 14 og Trehuse 5. De gamle beboelser bliver dog liggende og er fortsat beboede ved FT1860 og 1870. Derefter bliver de revet ned.
Gård 1 bliver liggende på Trehuse 12 "Lindegård".

Det er umuligt at fastslå, hvem der boede på "Julianehøj" ved FT1787 og FT1801. Ved FT1834 og de næstfølgende kan man sandsynliggøre beboerne.
Jeg har derfor valgt hvilken af to familier, der skal bo på henholdsvis "Julianehøj" og "Lindegård" i både 1787 og 1801. Beboerne på Trehuse 5 bliver benævnt "husmand", så det giver sig selv.

Til og med FT1855 har jeg valgt at kalde denne matrikel for nr. 2 og adressen for Trehuse 12B for at markere, at gården endnu ikke er udflyttet og derfor lå ved siden af Trehuse 12 "Lindegård". Matriklen var heller ikke udstykket, hvilket den blev i 1858 i 2a, "Julianehøj", og 2b, "Møllebjerggård".

Til og med FT1855 blev gårdens familie registreret under Bording Sogn.

Indtil 1858 udgjorde "Julianehøj" et areal på 7.496.170 kvadratalen = ca. 535 tønde land.

Matr.nr. 2: Trehuse 12B, 7441, "Julianehøj"

 

Ejet af kongen

FT1787

Niels Lauridsen, 61 år, bonde og gårdbeboer
Maren Nielsdatter, 46 år, hans kone
Niels Nielsen, 2 år

FT1801

Niels Lauridsen, 74 år, bonde og gårdbeboer
Maren Nielsdatter, 59 år, hans kone
Niels Nielsen, 15 år
Kresten Nielsen, 68 år, enkemand, aftægt

Niels Lauridsen (ca. 1726; ) blev gift i Bording Kirke den 18-11-1776 med Maren Nielsdatter (ca. 1741; ). Det var hans andet ægteskab og hendes første.
Da deres søn, Niels Nielsen (20-06-1785; ), blev døbt i Bording Kirke, blev faderens navn angivet som "Niels Lauridsen Skrædder".

FT1801: Kresten Nielsen (ca. 1732; 08-01-1804) var bror til Maren Nielsdatter. Hans død er indført i KB Bording.

Matr.nr. 2: Trehuse 12B, 7441, "Julianehøj"

 

Ejet af kongen

FT1834

Christen Madsen, 52 år, husmand
Christine Madsdatter, 44 år, hans kone
Mette Marie Christensdatter, 17 år
Birgitte Christensdatter, 12 år
Mads Peter Christensen, 8 år
Clemen Kristensen, 6 år
Ane Christensdatter, 1 år

FT1840

Christen Madsen, 58 år, husmand
Christine Madsdatter, 50 år, hans kone
Mads Kristensen, 20 år
Birgitte Christensdatter, 18 år
Clemen Kristensen, 12 år
Ane Christensdatter, 7 år

FT1845

Christen Madsen, 63 år, husmand
Christine Madsdatter, 55 år, hans kone
Mads Kristensen, 25 år
Clemen Kristensen, 17 år
Ane Christensdatter, 12 år
Peder Christensen, 85 år, enkemand, aftægt

Christen Madsen (22-04-1781; 16-08-1845) blev født i Hestlund af "Mads Knudsen og Karen Clemmensdatter", Bording Sogn.
Den 25-10-1812 blev han gift i Bording Kirke med Christine Madsdatter (01-03-1789; 03-02-1864), der blev døbt i Bording Kirke af præsten, der skrev: "Den 01-03-1789 døbt Maren Christensdatter af Hestlund Gårds uægte barn kaldet Christine. Testes: Jørgen Christensen af Bodholt hans hustru bar barnet, Søren Jacobsen, Mads Knudsen, Laurids Madsen, Kirsten Pedersdatter, alle af Hestlund. Til barnefader blev udlagt Christen Nielsen af Holstein" Ved FT1834-45 har hun efternavnet Pedersdatter, men ved FT1850-60 Madsdatter, ligesom da hun indføres i Bording Kirkebog (og KB Kragelund) ved begravelsen. Da hun blev gift var hendes forlover en Mads Jacobsen fra Julianehede, som ikke bor i Engesvang Sogn ved nogen folketælling, men som kan være den Mads, der har givet hende efternavnet Madsdatter.

Kristine og Christen Madsens børn:
Karen Christensdatter 14-07-1813  
Maren Christensdatter 25-03-1815  
Mette Marie Christensdatter 08-09-1816  
Mads Kristensen 18-02-1819 byggede "Møllebjerggård"
Birgitte Christensdatter 05-10-1821 gift og bosat på "Arslevgård"
Mads Peter Christensen 20-04-1825 gift og bosat Krattet 5
Clemen Kristensen 09-01-1828 gift og bosat på Rønkilde Mark
Ane Christensdatter 02-03-1832  

FT1845: Peder Christensen (ca. 1759; 29-03-1850) havde sin aftægt hos Christen Madsen, men havde før det haft Trehuse 5 i fæste.

Christen Madsen døde i august 1845, og sønnen Mads Kristensen overtog fæstet.

Christine Madsdatter fik sin aftægt dels på "Julianehåb" og dels på "Engesvanghus" i 1860 hos datteren, Birgitte, og svigersønnen.

 

Matr.nr. 2: Trehuse 12B, 7441

 

Ejet af kongen

FT1850

     1.familie
Mads Kristensen, 30 år, husmand, lever af sin jordlod
Anne Kirstine Jensdatter, 27 år, hans kone
Christine Madsen, 1 år
Mads Peter Christensen, 24 år, soldat
Hans Jensen, 25 år, tjenestekarl
Gertrud Marie Jensdatter, 22 år, tjenestepige
Søren Kristensen, 12 år, tjenestedreng
Christine Madsdatter, 60 år, enke, aftægtskone
     2.familie
Peder Christensen, 90 år, enkemand, aftægt
     3.familie
Sidsel Kirstine Laursdatter, 33 år, ugift indsidder
Christen Jensen, 7 år

FT1855

     1.familie
Mads Kristensen, 35 år, husmand, lever af sin jordlod
Anne Kirstine Jensdatter, 32 år, hans kone
Jens Christian Jensen, 10 år, plejebarn
Christine Jensen, 3 år, plejebarn
Niels Jensen Øvig, 20 år, tjenestekarl
Sidsel Kirstine Laursdatter, 38 år, tjenestepige
Christine Madsdatter, 65 år, enke, aftægtskone
     2.familie
Christen Laursen, 57 år, indsidder, daglejer
Anne Margrethe Nielsen, 54 år, hans kone
Anne Margrethe Johansen, 1 år, plejebarn

17-07-1857

Skøde til Mads Kristensen

23-12-1859

Skøde til Rasmus Pedersen Tolstrup

FT1860

Anne Remme Jensen, 25 år, enke, fattigus.
Anne Kirstine Marie Nielsen, 4 år
Nielsine Caroline Nielsen, 0 år

FT1870

Hans Laursen, 46 år, smed
Birthe Cathrine Pedersdatter, 49 år, hans kone

Mads Kristensen (18-02-1819; ) blev født på "Julianehøj" (se ovenfor). Han flyttede med sin familie til "Møllebjerggård" i 1858/59, se mere der.

FT1850: Hans Jensen (ca. 1824; ) vides der ikke mere om p.t. Gertrud Marie Nielsdatter (10-12-1827; ) var datter af "gårdmand Niels Jensen Østergaard og hustru Ane Marie Frandsdatter", Bording Sogn. Søren Kristensen (24-05-1837; ) var søn af "Kristen Mortensen og Maren Knudsdatter, Hestlund", Bording Sogn. Sidsel Kirstine Laursdatter (12-04-1816; ) var datter af "indsidder og skomager Laurids Jensen Aggerkrog og hustru Mette Kirstine Jensdatter af Lind", Rind Sogn, Ringkøbing Amt. Christen Jensen (ca. 1842; ) var formodentligt hendes barn. Han er ikke født i hverken Kragelund eller Bording Sogn.

FT1855: Jens Christian Jensen (27-06-1845; ), plejebarn, var søn af "gårdmand Jens Knudsen og Mette Marie Christensdatter i Søbjerg", Bording Sogn. Christine Jensen (09-04-1851; ) var hans søster. Niels Jensen Øvig (03-08-1834; 30-01-1860) blev angiveligt født i Gjellerup Sogn, men det var Arnborg (se mere under FT1860 nedenfor). 
Christen Laursen (ca. 1797; ) blev født i Funder Sogn. Hans kone, Anne Margrethe Nielsen (ca. 1800; ) blev født i Bording Sogn. Deres plejebarn, Anne Margrethe Johansen (ca. 1853; ) blev angiveligt også født i Bording Sogn, men ikke fundet.

Den 17-07-1857 fik Mads Kristensen skøde på "Julianehøj" fra Frederik VII (1848 - 1863).

Året efter udstykkede han matr.nr. 2b fra "Julianehøj", byggede "Møllebjerggård" og flyttede derud.

I 1859 solgte han "Julianehøj" til Rasmus Pedersen Tolstrup. Om Mads Kristensen eller Rasmus Tolstrup udflyttede "Julianehøj" til den nuværende adresse på Trehuse 14, ved jeg ikke. Men ved FT1860 boede Rasmus Tolstrup og hans husholdning der.

Den gamle beboelse ved siden af "Lindegård" blev stående endnu nogle år og blev lejet ud både ved FT1860 og FT1870.

FT1860: Anne Remme Jensen (22-08-1834; ) var datter af "pigen Bodil Johanne Pedersdatter, husholderske hos fæstehusmand Jens (ulæseligt navn) af Remme", Ikast Sogn. Hun havde været gift med Niels Jensen Øvig (03-08-1834; 30-01-1860), født i Arnborg Sogn, og begravet på Bording Kirkegård den 04-02-1860. Deres børn, Anne Kirstine Marie Nielsen (26-07-1856; ) og Nielsine Caroline Nielsen (03-12-1859; ) var begge født på Over Julianehede, hvor farens erhverv angives som husmand.

FT1870: Hans Laursen (17-03-1823; ) blev født af "Laust Hansen og kone Abelone Johanne Knudsdatter, husfolk af Vådde", Ikast Sogn. Hans kone, Birthe Katrine Pedersdatter (01-03-1820; ) var datter af "indsidder Peder Madsen og hustru Anne Marie Lauridsdatter", Herning Sogn.

 

De gamle bygninger på Trehuse 12B (nabogrunden til "Lindegård") blev formodentlig revet ned i 1870'erne, for der synes ikke at være beboere på denne adresse ved FT1880.

 

Nedenfor fortsættes med beboerne på "Julianehøj" på den nuværende adresse Trehuse 14.

Matr.nr. 2a: Trehuse 14, 7441, ”Julianehøj”

17-07-1857

Skøde til Mads Kristensen

23-12-1859

Skøde til Rasmus Pedersen Tolstrup

FT1860

Rasmus Pedersen Tolstrup, 36 år, husmand
Maren Larsdatter, 33 år, hans kone
Johanne Rasmussen, 7 år
Peder Tolstrup Rasmussen, 5 år
Lars Christian Rasmussen, 1 år
Mads Poulsen
ege, 18 år, tjenestekarl

FT1870

Rasmus Pedersen Tolstrup, 46 år, agerbruger
Maren Larsdatter, 43 år, hans kone
Johanne Rasmussen, 17 år
Peder Tolstrup Rasmussen, 15 år
Lars Christian Rasmussen, 11 år
Rasmus Peder Rasmussen, 9 år
Mette Kirstine Rasmussen, 6 år
Anton Rasmussen, 4 år
Ane Marie Rasmussen, 1 år

FT1880

Rasmus Pedersen Tolstrup, 56 år, husmand
Maren Larsdatter, 53 år, hans kone
Johanne Rasmussen, 27 år
Lars Christian Rasmussen, 21 år
Rasmus Peder Rasmussen, 19 år
Anton Rasmussen, 14 år
Ane Marie Rasmussen, 11 år

FT1890

Rasmus Pedersen Tolstrup, 66 år, husmand
Maren Larsdatter, 63 år, hans kone
Johanne Rasmussen, 37 år
Anton Rasmussen, 24 år
Ane Marie Rasmussen, 21 år
Christian Manfred Christensen
ege, 16 år, tjenestedreng

04-08-1893

Skøde til Stephan Tolstrup

Rasmus Pedersen Tolstrup (07-03-1823; 16-07-1893) blev født af "kromand Peder Nielsen Tolstrup og hustru Johanne Rasmusdatter af Brædstrup", Rind Sogn, Skanderborg Amt.
Han var gift med Maren Larsdatter (ca. 1826; ) angiveligt født i Vinding Sogn, men ikke fundet.

Maren og Rasmus Tolstrups børn:
Johanne Rasmussen 13-08-1852 f. i Grødde, Ikast Sogn
Peder Tolstrup Rasmussen 14-05-1854 do
Lars Christian Rasmussen 13-05-1858 f. i Over Julianehede
Rasmus Peter Rasmussen 14-10-1860 do
Mette Kirstine Rasmussen 10-03-1863 do
Anton Rasmussen 20-08-1865 do
Ane Marie Rasmussen 23-07-1868 gift og overtog "Julianehøj"

FT1860: Mads Poulsen (03-02-1841; ) var søn af "gårdmand i Hestlund Povel Madsen Fastrup og hustru Kirsten Andersdatter".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FT1890: Christian Manfred Christensen (30-01-1874; ) var søn af "skolelærer og kirkesanger Carl Jensen Christensen og hustru Lise Christensen, 36 år, Kragelund Skole", Kragelund Sogn.

Matr.nr. 2a: Trehuse 14, 7441, ”Julianehøj”

04-08-1893

Skøde til Stephan Tolstrup

FT1901

Stephan Tolstrup, 33 år, landbrug
Ane Marie Rasmussen, 32 år, hans kone
Else Marie Tolstrup, 7 år
Rasmine Marie Tolstrup, 5 år
Lars Peder Tolstrup, 2 år
Johanne Rasmussen, 48 år, ugift tante
Ane Kirstine Hansen, 18 år, tjenestepige
Johannes Volfgang Kristensen, 10 år, tjenestedreng

FT1906

Stephan Tolstrup, 38 år, landmand
Ane Marie Rasmussen, 37 år, hans kone
Else Marie Tolstrup, 12 år
Rasmine Marie Tolstrup, 10 år
Lars Peder Tolstrup, 7 år
Magnus Tolstrup, 4 år
Johannes Pedersen Tolstrup, 0 år
Niels Kristensen
ege, 16 år, tjenestedreng

FT1911

Stephan Tolstrup, 43 år, landbruger
Ane Marie Rasmussen, 42 år, hans kone
Rasmine Marie Tolstrup, 15 år
Lars Peder Tolstrup, 12 år
Magnus Tolstrup, 9 år
Johannes Pedersen Tolstrup, 5 år

FT1916

Stephan Tolstrup, 48 år, landbrug
Ane Marie Rasmussen, 47 år, hans kone
Rasmine Marie Tolstrup, 20 år
Magnus Tolstrup, 14 år
Johannes Pedersen Tolstrup, 10 år

FT1921

Stephan Tolstrup, 53 år, landmand
Ane Marie Rasmussen, 52 år, hans kone
Magnus Tolstrup, 19 år
Peter F. Nielsen
ege, 14 år, tjenestedreng

15-04-1924

Skøde til Johannes Østergaard

Ane Marie Rasmussen (23-07-1868; ) blev født på "Julianehøj" (se ovenfor).
Den 03-09-1892 blev hun gift i Bording Kirke med Stephan Pedersen (06-03-1867; ), søn af "indsidder Lars Pedersen og Else Marie Stephansen, 23 år, i Tønning", Skanderborg Amt. Ved bevilling af 17-05-1905 fik han tilladelse til at erstatte Pedersen med Tolstrup som efternavn. Jeg omtaler ham derfor herefter Stephan Tolstrup.

Ane Marie og Stephan Tolstrups børn:
Else Marie Tolstrup 22-04-1893 gift med hmd. Ivar Kristian Iversen, Guldforhoved
Rasmine Marie Tolstrup 27-07-1895 bosat Trehuse 16
Lars Peder Tolstrup 14-09-1898  
Magnus Tolstrup 14-12-1901  
Johannes Pedersen Tolstrup 24-03-1905 bosat Trehuse 16

FT1901: Johanne Rasmussen (13-08-1852; ) var Ane Maries storesøster. Ane Kirstine Hansen (13-03-1882; ) blev gift og bosat Krattet 5. Se mere der. Johannes Volfgang Kristensen (28-02-1890; ) var søn af Søren Christensen og Johanne Laurine Kristine Nielsen på Firhuse 13.

FT1906: Niels Kristensen (27-03-1889; ) ved jeg ikke mere om.

 

 

 

 

 

 

FT1916: Stephan Tolstrup selvopgav en årsindtægt på 900,- kr., en formue på 3.000,- kr. og betalte 6,15 kr. i statsskat og 51,52 kr. i kommuneskat.

 

 

FT1921: Peter F. Nielsen (01-02-1906; ) blev angiveligt født i København.

 

Den 15-04-1924 solgte Stephan Tolstrup "Julianehøj" til Johannes Østergaard og flyttede til "Lindegård", hvor han lejede sig ind sammen med sønnen Magnus og dennes familie.

Matr.nr. 2a: Trehuse 14, 7441, ”Julianehøj”

15-04-1924

Skøde til Johannes Østergaard

FT1925

Johannes Østergaard, 24 år, landmand
Signe Margrethe Simonsen, 25 år, hans kone
Jens Østergaard, 0 år
Thomas Kristian Osvaldus Kristensen
ege, 28 år, tjenestekarl
Elna Jakobine Simonsen, 16 år, tjenestepige

FT1930

Johannes Østergaard, 29 år, landmand
Signe Margrethe Simonsen, 30 år, hans kone
Jens Østergaard, 5 år
Niels Østergaard, 3 år
Anna Cecilie Østergaard, 1 år
Peter Martin Hyldgaard Petersen, 15 år, tjenestedreng

FT1940

Johannes Østergaard, 39 år, boelsmand
Signe Margrethe Simonsen, 40 år, hans kone
Jens Østergaard, 15 år
Niels Østergaard, 13 år
Anna Cecilie Østergaard, 11 år
Martha Østergaard, 3 år

23-01-1951

Skøde til gdr. Peter Christensen

15-02-1954

Skøde til landmand Christen Lundgaard Jensen

22-12-1959

Skøde til gdr. Vagn Lambæk Hansen

09-03-1998

Skøde til Lotte Gilkrog og Peder Lambæk

Johannes Østergaard (15-05-1901; ) blev født af "landpost Niels Østergaard og hustru Maren Thomsen, 41 år, Hammerum", Gjellerup Sogn.
Han blev gift den 28-05-1924 i Gjellerup Kirke med Signe Margrethe Simonsen (20-06-1900; ), der blev født af "mejeribestyrer Jens Simonsen og hustru Ane Jensen, Jernbanegade, mejeriet Pasteur," Hillerød, Frederiksborg Amt. Ved brylluppet var hendes far købmand i landsbyen Hauge syd for Hammerum, og moren var død.

Signe Margrethe og Johannes Østergaards børn
Jens Østergaard 12-03-1925  
Niels Østergaard 24-07-1927  
Anna Cecilie Østergaard 09-08-1929  
Martha Østergaard 28-11-1936                                                          

FT1925: Thomas Kristian Osvaldus Kristensen (27-06-1897; ) blev født af "ugift Jørgine Kristine Kristensen, 23 år, hos faderen ledvogter Karl Kristian Kristensen, Sønderskov Mark. Udlagt barnefader: ungkarl Ole Kristian Kristensen, Egebjerg, ugift." Astrup Sogn, Hjørring Amt. Elna Jakobine Simonsen (23-03-1909; ) blev født i Søndergade 11, Silkeborg, af "brødkusk Kristian Vilhelm Simonsen og hustru Johanne Mathilde Andersen", der ved FT1916 boede på Møllebjergvej 13.

FT1930: Peter Martin Hyldgaard Petersen (24-02-1915; 04-05-1963) blev født på Frederiksværkvej 2 af Bolette Anine Madsen og Anton Pedersen. Da Peter Petersen i 1963 døde på Kjellerup Sygehus, var han "ugift traktorfører".

 

 

 

 

Til toppen

Ole René MadsenTjørnevej 557442 Engesvang 2224 8645 olerenemadsen@hotmail.com