Ukendt adresse
Ved FT1940 har hver familie sit eget skema.
Skema nr. 143 er udfyldt som hørende til Stenholt By, men matr.nr. er ikke angivet. I stedet er der skrevet ”Tjenestebolig”.
Hvor har denne familie boet?
Anton Marius Henriksen (05-06-1909; ) var søn af ”Ane Marie Jensen Elsborg, 25 år. Udlagt barnefader Hans Henrik Henriksen, Kølsen.”
Ved Anton Marius' bryllup er forældrene gift og bosiddende i Finderup Sogn. Anton blev gift i Skals Kirke den 05-08-1934 med Herdis Kirsten Nielsen Vestergaard (13-04-1910; ), datter af
” vognmand Mogens Kristian Nielsen i Skals og hustru Kirstine Jensen, 38 år”.
Herdis og Anton Henriksens børn:
Henning Hans Christian Henriksen 22-11-1935, f. i Stenholt
Elsa Kirstine Henriksen 22-05-1937, f. i Stenholt
Jonna Marie Henriksen 06-10-1939, f. i Stenholt
Ved børnenes dåb anføres faderens erhverv som ”statsopsynsmand” og ved FT1940 tillige som ”jordbruger”.
Familien havde to tjenestefolk:
Jutta Marie Jensen (03-02-1925; ), 15 år, husassistent. Hun var datter af mejeribestyreren i Klode Mølle, Jens Peter William Jensen og Marie Kristiansen.
Svend Elbæk Pedersen (31-12-1922; ), 17 år, tjenestekarl. Han var søn af Jørgen Peder Pedersen og Johanne Laursen Skov, der boede på Klode Mølle Vej 8.