Se matriklens tidligere ejere her.
Indenrigsministeriet godkender den 23-02-1856 at matr.nr. 1c udstykkes fra nr. 1.
Matr.nr. 1c: Viborgvej 63 |
|
29-01-1858 |
Skøde til Hans Andreas Jensen |
FT1860 |
Hans Andreas Jensen, 30 år, gift, husmand og daglejer |
10-12-1867 |
Hans Andreas Jensen køber matr.nr. 5c af Johan Peter Petersen Bitsch |
FT1870 |
Hans Andreas Jensen, 41 år, gift, jordbruger |
17-07-1874 |
Skøde til Christen Christensen Nymand |
24-07-1874 |
Skøde til Chr. Nymand på 5c |
06-01-1880 |
Christen Nymand solgte matr.nr. 5c til Niels Chr. Jensen |
FT1880 |
Christen Christensen Nymand, 55 år, lever af sin jordlod |
16-03-1884 |
Marie Madsen får adkomst som ejer |
Hans Andreas Jensen blev født den 14-03-1829 som søn af gårdmand Jens Andersen og Inger Cathrine Hansdatter i Knudstrup.
Han blev gift i Kragelund Kirke den 20-10-1857 med Martine Kirstine Amalie Jensdatter, der var datter af afdøde gårdmand i Kragelund Sogn Jens Christensen Holgaard.
Kort efter brylluppet købte han af Anders Troelsen i Gråmose et stykke hedejord, matr.nr. 1c.
Oplysningerne i FT1860 kan tyde på, at han ikke har nået at opdyrke ret meget af heden, så han var nødt til også at være daglejer.
06-08-1869 tinglyses skøde på matr.nr. 5c i Gråmose fra Johan Peter Petersen Bitsch til Hans Andreas Jensen. Skødet er dateret 10-12-1867.
Ved FT1870 er hans erhverv ”jordbruger”, så nu kan han leve af sin jord.
På Højkantskortet 1840-99 kan man fornemme, hvor meget af heden, der er opdyrket. Ejendommen Viborgvej 63 ligger i den blå cirkel.
Den 17-07-1874 solgte Hans Andreas Jensen nr. 1c til Christen Christensen Nymand. Derefter købte han tilsyneladende en ejendom i Gråmose By, for ved FT1880 levede han som enkemand alene på en ejendom i Gråmose.
Den 24-12-1879 døde Martine 50 år gammel.
Martine og Hans Andreas Jensen fik tilsyneladende ingen børn.
Christen Christensen Nymand (04-10-1824; 19-12-1881) blev født af indsidder og skrædder Christen Christensen og hustru Maren Jørgensdatter i Sprove, Damsholte Sogn, Møn. Han blev døbt Christen Christensen, så efternavnet ”Nymand” må han have tillagt sig siden.
Hans kone, Marie Madsen, blev født 21-08-1830 i samme landsby på Møn af gmd Mads Hansen og Karen Kirstine Jørgensdatter.
De blev gift i Damsholte Kirke d. 15-07-1853 og den 03-03-1854 fik de deres første barn.
Christen Christensen var skomager, da de fik deres første og fjerde barn. Da det andet og tredje barn blev født på Fruerlund Hede i Vinderslev, var han husmand.
Efter 1860 flyttede familien til Gråmose for at arbejde som skomager.
Deres børn:
Lars Peter Christensen, f. 03-03-1854, Damsholte Sogn, Møn. Han overtog pr. 16-03-1883 en tredjedel (den nordligste) af 1c under navnet 1f, hvorpå han allerede havde opført et hus ifølge købekontrakten.
Maren Kirstine Christensen, f. 12-03-1859, Damsholte Sogn, Møn; gift den 06-11-1883 i Kragelund Kirke med Hans Kristian Lau, f. 07-01-1855, søn af Kristian Vilhelm Lau fra Frederiksdal, Kragelund. Bror til Carl Ferdinand og Anton Kristian Lau.
Hansine Christensen, f. 23-02-1863 på Fruerlund Hede i Vinderslev Sogn. Gift den 06-11-1883 i Kragelund Kirke med Anton Kristian Lau, f. 01-11-1859, bror til Hans Kristian og Carl Ferdinand Lau.
Marie Christine Christensen, f. 23-02-1863 på Fruerlund Hede i Vinderslev Sogn. 09-08-1884 blev hun i Thorning Kirke gift med Carl Ferdinand Lau (se nedenfor).
Mads Christian Christensen, f. 18-12-1869 i Frederiksmose (Gråmose); hans far var skomager i Gråmose.
Tre søstre gift med tre brødre.
Ved FT1870 er familien tilsyneladende ikke i Viborg Amt.
Den 17-07-1874 købte Christen Christensen Nymand matr.nr. 1c og ugen efter matr.nr. 5c (nabogrunden) af Hans Andreas Jensen.
Den 06-01-1880 solgte Christen Nymand matr.nr. 5c til Niels Christian Jensen.
Christen Christensen Nymand døde den 19-12-1881. Enken drev sammen med sønnen Lars Peter Christensen ejendommen videre indtil hun pr. 23-08-1884 solgte matr.nr. 1c til Carl Ferdinand Lau. Marie Madsen boede som aftægtskone på ejendommen hos sin datter og svigersøn.
Matr.nr. 1c: Viborgvej 63 |
|
23-08-1884 |
Skøde til Carl Ferdinand Lau |
FT1890 |
Carl Ferdinand Lau, 27 år, murer |
FT1901 |
Carl Ferdinand Lau, 38 år, murer |
23-02-1903 |
Skøde til Marie Christine Lau |
FT1906 |
? |
01-10-1907 |
Skøde til Jens Christian Jensen |
Carl Ferdinand Lau (09-08-1862; 23-04-1945) blev født af indsidder Christian Vilhelm Lau og Karen Christiansen på Grauballe Mark, Svostrup Sogn. I kirkebogen er han indskrevet som ”Carl Vilhelm Lau”, men ved begravelsen i Engesvang har præsten efter hans dåbsnavn skrevet ”kaldet Carl Ferdinand Lau”, og det er også det navn han benævnes med i folketællinger, tingbogen, o.s.v., så det bruger jeg også her.
Han var uddannet murer.
Ved Carls bryllup var forældrene flyttet fra Grauballe til Neder Frederiksdal i Kragelund Sogn.
Den 09-08-1884 (på hans 22-års fødselsdag) blev han gift i Thorning Kirke med Marie Christine Christensen (23-02-1863; 20-12-1929), der var datter af Marie og Christen Christensen Nymand (se ovenfor).
Marie havde den 10-04-1883 fået en søn, Niels Kristian Nielsen, med tjenestekarlen Niels Nielsen fra Elsborg.
Efter brylluppet flyttede Marie Christine og Carl ind hos hendes mor på Viborgvej 63, og Carl overtog ejendommen ved skøde den 23-08-1884.
Carl Ferdinand har sandsynligvis både arbejdet som landmand og som murer, for ved FT1890 og FT1901 angives hans erhverv som ”murer”.
Marie Christine og Carl F. Laus børn:
Niels Kristian Nielsen 10-04-1884
Karen Kirstine Kathrine Lau 31-05-1885, gift og bosat på Kaj Munks Vej 1
Karoline Vilhelmine Elisabeth 27-10-1886
Christian Vilhelm Lau 28-08-1888, gift og bosat på "Nørregård"
Martin Peter Lau 18-05-1890
Laurits Peter Kristian Lau 17-05-1893
Ane Marie Kirstine Lau 23-04-1895
Johan Ferdinand Lau 14-01-1897
Emilie Lau 11-01-1899
Hans Kristian Lau 14-09-1900
Anton Kristian Lau 14-02-1903
Alle børnene blev født i Gråmose Hede, de fire sidste i Engesvang Sogn, de første i Thorning Sogn.
Den 10-07-1902 købte Carl Lau ejendommen på Klosterlundvej 6.
Pr. 23-02-1903 solgte Carl Lau Viborgvej 63 til sin kone, der forpagtede den ud(?), og familien flyttede til Klosterlundvej 6(?) i Skygge, hvor de boede til de den 12-08-1904 solgte og flyttede til Viborgvej 48.
Matr.nr. 1c: Viborgvej 63 |
|
01-10-1907 |
Skøde til Jens Christian Jensen |
FT1911 |
Jens Christian Jensen, 27 år, landbruger |
FT1916 |
Jens Christian Jensen, 32 år, landbruger |
FT1921 |
Jens Christian Jensen, 37 år, landbruger |
02-11-1925 |
Skøde til Mads Kristian Sørensen |
Jens Christian Jensen (19-10-1883; ) blev født af ”ugift fruentimmer Ane Kirstine Bach (der tjener) hos Niels Broborg, Højbjerghus, 22 år. Barnefader Niels Christian Jensen af Tange” i Højbjerg Sogn, Lysgård Herred, Viborg Amt. Han brugte en gang imellem sin mors efternavn ”Bach”, f.eks. ved FT1916.
Jens Christian tjente i 1906 i Stenholt på Klode Mølle Vej 19.
Her traf han sin kommende kone, Laura Nielsine Laursen Skov (08-04-1889; ) der var datter af hans husbond, Anders Lauritsen Skov og dennes kone, Ane Marie Jensine Jensen. (Lauras søster, Johanne, skulle senere (se FT1921) komme til at bo på naboejendommen, Viborgvej 65, med sin mand, Jørgen Peder Pedersen)
Laura Nielsine og Jens Christian blev gift den 14-05-1907 i Engesvang Kirke. Jens Christian er indført i KB Engesvang som ”ungkarl og husmand i Gråmose”. (Hans far nævnes i KB Engesvang som gift med en Kirstine Jensen og som arbejdsmand på Trollesminde ved Hillerød).
Jens Christian fik skøde på ejendommen matr.nr. 1c Gråmose Hede, Viborgvej 63, den 01-10-1907.
Laura Nielsine og Jens Christians børn:
Henry Jensen 30-01-1908, Bach-Jensen, husmand på Fundervej 74
Ane Marie Kirstine Jensen 25-09-1909
Else Rigmor Jensen 22-08-1911
Dagny Agnete Jensen 19-09-1912, gift og bosat Klode Mølle Vej 13
Jens Ove Jensen 30-12-1929
I 1916 blev der på folketællingsskemaet oplyst familiens indkomst, formue og skattebetaling. Jens Christian Jensen tjente det år 300,- kr. og betalte 8,70 kr. i kommuneskat.
Pr. 02-11-1925 solgte Jens Christian ejendommen på Viborgvej 63 og flyttede til Klode Mølle Vej 15.
Matr.nr. 1c: Viborgvej 63 |
|
02-11-1925 |
Skøde til Mads Kristian Sørensen |
FT1925 |
Mads Kristian Sørensen, 26 år, landmand |
FT1930 |
Mads Kristian Sørensen, 31 år, landbruger |
FT1940 |
Mads Kristian Sørensen, 41 år, husmand |
30-05-1979 |
Adkomst for 6 arvinger |
21-08-1979 |
Skøde til Kurt Elbæk Pedersen |
08-02-1985 |
Skøde til Arne Løhde Mortensen |
28-06-1991 |
Skøde til Kurt Elbæk Pedersen |
22-05-2015 |
Skøde til Jens Arne Jakobsen |
Mads Kristian Sørensen (07-05-1899; ) blev født af "murer Peter Sørensen og Johanne Georgine Marie Elisabeth Kramer af Hinge Mark, 25 år", i Hinge Sogn.
Han kommer til Engesvang Sogn (Klode Møllegård) i 1920 (oplyst i FT1921) og bliver den 02-11-1920 gift i Engesvang Kirke med Elisabeth Olesen Bech (15-01-1899; ), der var datter af gårdejer og købmand på Klode Møllegård, Klode Mølle Vej 2, Jens Anton Olesen Bech og Ane Kirstine Kjeldsen. Elisabeth blev født i Lemming og kom med familien til Klode Møllegård i 1909.
Ved FT1921 boede Elisabeth og Mads Kristian på ”Klode Møllegård”, og han var arbejdsmand. Ved den ældste datters dåb den 13-02-1921 var han landmand.
Den 02-11-1925 fik de skøde på ejendommen matr.nr. 1c Gråmose Hede, Viborgvej 63.
Elisabeth og Mads Kristian Sørensens børn:
Nanna Bech Sørensen 01-01-1921
Edith Sørensen 23-11-1924
Elita Sørensen 10-11-1926
Peter Bech Sørensen 15-03-1929
Karen Sørensen 14-06-1931
Annelise Sørensen 03-05-1938
Familien boede på ejendommen ved FT1940.