Engesvang Sogn blev oprettet ved reskript af 12-12-1896.
Først på det tidspunkt kom sognet til at se ud som vist på kortet til højre.
Jeg har imidlertid valgt “at lege”, at alle ejerlav har hørt under Engesvang Sogn helt fra 1787, hvor den første landsdækkende folketælling, hvor alle bliver nævnt ved navn, alder og beskæftigelse, er foretaget.
En væsentlig drivkraft til oprettelse af det selvstændige sogn Engesvang var lærer Jens Peter Aaboe.
Ejerlav Gråmose Hede var den sydligste del af Ejerlav Gråmose eller Frederiksmose, som hørte til Thorning Sogn. Ejerlavet kom i 1903 til at høre til Engesvang i kirkelig henseende.
Ejerlav Stenholt By og Ejerlav Klosterlund var begge dele af større ejerlav, som blev delt. De dele, der ikke kom til Engesvang Sogn, forblev i Kragelund Sogn, hvor også Ejerlav Skygge By, Ejerlav Klode Mølle, Ejerlav Frederiksværk, Ejerlav Neder Julianehede, Ejerlav Over Julianehede og Ejerlav Engesvang By havde hørt til.
Ejerlav Moselund og Ejerlav Pårup By havde hørt til Funder Sogn.
Alle beboerne (dog undtaget beboerne i Gråmose Hede) havde været vandt til at søge den samme præst, fordi Kragelund og Funder Kirker har haft – og har – fælles præst.
Da kolonierne i Neder Julianehede og Over Julianehede blev oprettet i 1760, besluttede man at de skulle høre til Bording Kirke. Dog ikke den sydlige del af Over Julianehede, der blev kaldt “Engesvang Hus”, den hørte fortsat til Kragelund.
I midten af 1800-tallet besluttede man, at Julianehede skulle høre sammen med Kragelund Kirke, men mange fortsatte med at søge Bording Kirke.
Vort Sogns historie i 100 år.
“Vort Sogns historie” udkom i 13 bind i peroden 1950 – 58.
Engesvang Sogn behandles i bind 8 begyndende s. 380.
Nedenfor ses beskrivelsen af sognet som helhed.
Oplysninger om de enkelte gårde ses under disse.
Se mere om værket på Claus Rønlevs hjemmeside.
ENGESVANG SOGN
det største i Herredet, omgives af Funder og Kragelund Sogne, (Lysgaard Hrd.) (Torning og Karup S.) og Ringkøbing Amt (Hammerum Hrd.), hvorfra det delvis skilles ved Skive (Karup) Aa, som udspringer i Sognet.
Kirken ligger ca. 31 km S. for Viborg og ca. 13 km V. for Silkeborg.
De højtliggende, for største Delen bølgeformede Jorder (højeste Punkt, paa Grænsen til Funder og Borring, er St. Hørbyhøj, 131 m; Lille Hørbyhøj) er overvejende sandede, med store Hede- og Mosestrækninger samt nogen Eng. En Del Plantage (Moselund PI., anl. 1898, 124 ha, deraf tilpl. 50; Kaptajn Schultz’s PI., anl. 1909, 127 ha, deraf tilpl. 14; Den Jenssen Buchske PI., anl. 1917 — delvis i Tem, Funder og Bording Sogne — 318 ha, deraf tilpl. 142). Gennem Sognet gaar Landevejene fra Viborg til Herning og Vejle og fra Silkeborg til Herning samt Skanderborg—Skjern Banen.
Befolkning i 1921: 1438 (1901: 1027), boende i 284 Gaarde og Huse.
Det samlede Hartkorn (1905): 53 Td.; 15 Gaarde med 24 og 127 Huse med 29 Td. Hartk., samt 41 jordløse Huse. Ejdsk. (1920): 2177, deraf Jordværdi: 918. Areal 5692 ha, hvoraf (1919) besaaet med Rug 383 ha, Byg 19, Havre 544, Blandsæd til Modenhed 44. Kartofler 190, Foderroer 218; Brak udgjorde 219 ha, Grønfoder og Græsning 1647, Haver o. 1. 83, Tørvemoser 515, Skov 264, Heder og Lyngbakker 1366, Klitarealer og Stenmarker 11, Vandar. 15. Kreaturhold (1923): 339 Heste, 1436 Stk. Hornkvæg (deraf 826 Køer), 49 Geder, 459 Faar, 1295 Svin.
I Sognet Byerne: Engesvang Kirkeby (Engesvang, 1494 Inggiswang) med Kirke, Præstebl., Skole (ombygget 1921—22, Arkt. Vig-Nielsen, Viborg), Ml., Kbmdshdl. og Fællesmejeri (opr. 1906);
Ingesvang Stationsby — 1. 2. 1921: 50 Gaarde og Huse med 225 Indbyggere med Købmandshdl., Mølle, Afholdshotel, Trikotagefabrik, Elektricitetsværk (priv., anl. 1918), Vandværk (anlagt 1915—16), Jernbane- og Telegrafstation samt Posteksp.;
Skygge (1610 Skygge) med Missionshus, Skole og Kbmdshdl.;
Paarup (1447 Paarup) med Skole, Forsamlingshus, Brugsforen., Kbmdshdl., Kro, Mølle og Andelsmejeri (Egelund; oprettet 1900; Beboelsen opført 1910).
Samling af Gaarde og Huse: Elbæk (1610 Eiilbeche); Frederiksværk; Klode Mølle (1610 Klodemølle) med Brugsforen, og Andelsmejeri (Holdgaard; opr. 1894); Over og Neder Julianehede med Missionshus (opf. 1901) og Skole; Moselund (1492 Moslund) med Kbmdshdl., Tørvefabrikker og Jernbanest. (der kun benyttes som Godsbanegaard for Tørvetrafikken); Skyggehale; Ingesvang Huse; Krathuse; Paarup Hede, Klosterlund Gd.
Engesvang S., en egen Sognekommune, har Tingsted i Silkeborg og hører under Rets- og Politikr. Silkeborg Kbst. m. m., Viborg Amtsstuedistr., Lysgaard Lægekr., Lysgaard m. fl. Hrdr.s Skattekr., Lysgaard-Hids Hrdr.sringskr., Amtets 3. Folketingskr.; GI. Skanderborg Amts 4. Forligskr. og 4. Udskrivningskr? Lægd 551 b.
Kirken er selvejende. Kirken er opf. 1895—96 (indviet 14. 3. 1897) af røde Mursten i romansk Stil (Arkt. Frimodt Clausen) og bestaar af Kor og Skib samt Vesttaarn med ottekantet Spir. Altertavle og Prædikestol af Egetræ; Alterbilledet er en Kopi af v. Dycks Christus paa Korset; Cementdøbefont. To Lysekroner. Omtr. paa Kirkens Plads har der i Middelalderen staaet en Kirke, der har været af hugne Granitsten (omtr. 16,6 m lang, 6,3 m bred; efter Sigende er Stenene ført til Holgersdal eller Dalsgaard ved Kellerup. I Tomten fandtes 1835 og 1837 to smaa Metalklokker og nogle Mønter fra Vald. Sejrs, Chr. I’s og Erik Menveds Tid; 1897 fandtes en Kælderruin og nogle Lertavler.
Om den tidligere Industri i Jernudsmeltning af Myremalm, hvoraf der findes Lag saavel paa Karupfladen som længere mod Øst og i Silkeborgegnen, minder Navne som Klode Mølle (Jernet udsmeltes i Kloder) og Malmhøj i Kragelund Sogn.
Spredt i Sognet, saaledes bl. a. V. for Skygge og ved Over-Julianehede, kendes en Snes Gravhøje, de fleste dog ikke særlig store og nu tillige mere eller mindre forstyrrede.
Engesvang Sogn, der udskiltes ved kgl. Res. af 12. 12. 1896 af Kragelund og Funder Sogne, var indtil 1915 i kommunal Henseende forenet med disse, men blev da en egen Kommune. Ved Bekendtgør, af 14. 3. 1903 blev nogle Ejendomme af Graamose By, Torning S., i kirkelig Henseende henlagt under Sognet.