Karupvej 29A

Gård 6 i Skygge By (Ejendommen nedlagt)
Matr.nr. 6a, Skygge By, Engesvang Sogn

Se nutidige matrikler på KRAK-kort
Zoom selv ind på det ønskede område

Den sjette gård i Ejerlav Skygge By lå uden for byen—ude på en del af den jordlod, der hørte til gården.

Gårdens jord var delt i to adskilte parceller; på kortet til venstre markeret med blå streger.
På det første matrikelkort fra 1816 har de to parceller begge nr. 6, og ejerens navn er skrevet på. Først har man skrevet Peder Christensen, der er streget ud til fordel for Niels Andersen, som er udstreget og erstattet med Anders Nielsen. Det passer udmærket med, at beboeren ved FT1834 er en 59-årig Peder Christensen, der altså også 18 år tidligere boede på ejendommen.

På kortet til venstre er indtegnet ”Skyggegård”’s nuværende placering i den blå firkant. Venstreklik på kortet for at se det i fuld størrelse.

I den blå cirkel ses martrikelkortets tegning af beboelsen til matr.nr. 6. Til højre vist i en større opløsning.

Matr.nr. 6: Nu nedlagt gård
Før 1792Ejet af kongen
FT1787Michel Jensen, 32 år, bonde, ½-gårdsbeboer
Anne Kirstine Nielsdatterege, 35 år, hans kone
Jens Michelsen, 5 år
Sidsel Jensdatter, 30 år, husbonds søster
Anne Jensdatter, 79 år, enke, aftægt
03-08-1792Skøde fra kongen til møller Rasmus Rasmussen Nislef, Bording Mølle
?Skøde til ?
FT1801Michel Jensen, 48 år, bonde, gårdbeboer
Maren Pedersdatterege, 60 år, hans kone
Jens Michelsen, 18 år
Maren Jensdatter, 21 år, tjenestepige
?Skøde til ?
FT1834
”et udflyttet
hus”
Jacob Christensen, 59 år, husmand
Mette Catharina Rasmusdatter, 56 år, hans kone, aftægt
FT1840Jacob Christensen, 65 år, aftægt
Mette Catharina Rasmusdatter, 62 år, hans kone, aftægt
FT1845Jacob Christensen, 70 år, aftægt
Mette Catharina Rasmusdatter, 67 år, hans kone, aftægt

Michel Jensen (ca. 1755; ) blev gift første gang i Bording Kirke den 16-09-1781 med Anne Kirstine Nielsdatter (ca. 1752; 16-08-1788), der var født i Guldforhoved. De fik en søn, Jens Michelsen (01-06-1783; ).
Da Anne Kirstine døde i 1788, blev Michel Jensen hurtigt gift igen med Anne Nielsdatter (ca. 1759; 17-11-1790), men hun døde kort efter brylluppet.
Michel Jensen blev gift for tredje gang med enken Maren Pedersdatter (ca. 1741; ).

FT1801: Maren Jensdatter (ca. 1780; ) blev født i Funder og senere gift og bosat på Silkeborgvej 14, ”Egelundgård” i Pårup.

Jacob Christensen (20-03-1774; 24-05-1847) blev født på ”Østergård” i Skygge. Han boede i en periode mellem 1801 og 1834 på ”Overgård”. Han var gift med Mette Catharina Rasmusdatter (03-11-1777; 10-05-1851) der angiveligt var født i Kragelund Sogn, men i virkeligheden i Bording Sogn af ”Rasmus Christensen Skrædder og hustru Maren Pedersdatter af Anneberg”. Ved FT1845 er hendes tilnavn ”Michelsdatter”. Se tavlen ”Jacob Christensens efterslægt”.
Mette og Jacob Christensens børn:

Christen Jacobsen   20-08-1799, gift og bosat på ”Skyggegård”
Michel Jacobsen     13-10-1808, gift og bosat på ”Nedergård”

Ved FT1834 bor Jacob Christensen og konen i ”et udflyttet hus”, hvilket passer godt med placeringen vest for ”Skyggegård”.

Efter Jacob Christensens død i 1847 flyttede konen ind på ”Skyggegård”, hvor hun var på aftægt ved FT1850.

Beboelsen på matr.nr. 6a synes ikke at have været i brug efter 1847.
Ejendommen nedlægges og jorden matr.nr. 6a lægges under ”Skyggegård”.

Til toppen