“Pårup Gl. Brugsforening” (nedlagt)
Matr.nr. 1r, Pårup By, Engesvang Sogn
Se SkråFoto
Se nutidige matrikler på KRAK-kort
Zoom selv ind på det ønskede område

Modificeret KRAK-kort 2026 © OpenStreetMap & Esri
Den 20-02-1895 blev følgende parceller udstykket fra matr.nr. 1a “Egelundgård“:
matr.nr. 1p Ringkøbingvej 22
matr.nr. 1q Ringkøbingvej 20
matr.nr. 1r Ringkøbingvej 2 “Brugsen” (nedlagt)
matr.nr. 1s Viborgvej 3a
matr.nr. 1t Viborgvej 3b
Matr.nr. 1x blev udstykket den 01-02-1899 fra matr.nr. 1q, der ligesom 1r var ejet af Niels Peder Nielsen Sejten på “Egelundgård”. Han solgte pr. 29-09-1899 matr.nr. 1r og 1x til A/S Pårup Brugsforening (som var en andelsforening, hvilket blev præciseret i 1929).
Ved FT1901 er der ikke nogen brugsuddeler bosat i Pårup. Til gengæld står der matr.nr. 1x på det tællingsskema, hvori mejeribestyrer Jens Kristensen Stauning (og 2 andre) er opført. Der står også, at ejendommen ejes af et aktieselskab, hvilket passer godt med Brugsforeningen, som fejlagtigt var registreret som et A/S.
En mulighed er, at boligen til mejeriet endnu ikke den 01-02-1901 (hvor der var folketælling) var færdig, og at mejeristen og hans 2 logerende derfor boede i det, der skulle blive til Pårup Brugsforening. Jeg har imidlertid valgt at lade mejeristen bo på mejeriet, Silkeborgvej 3, ved FT1901 og lade Brugsforeningen stå tom.
| Matr.nr. 1r: Ringkøbingvej 2 ”Brugsen” | |
| 29-09-1899 | Skøde til A/S Pårup Brugsforening |
| FT1906 | Andreas Pedersen, 23 år, ugift brugsuddeler Andrea Lassen, 18 år, ugift tjenestepige |
Andreas Pedersen (23-08-1882; ) blev gift med Andrea Lassen (10-01-1888; ), og de blev bosat på “Egedalgård”, Viborgvej 40. Se mere der.
| Matr.nr. 1r: Ringkøbingvej 2 ”Brugsen” | |
| 29-09-1899 | Skøde til A/S Pårup Brugsforening |
| FT1911 | Peder Nielsen Carlsen, 35 år, brugsuddeler Marie Tejsen, 42 år, hans kone Karl Valdemar Tejsen Karlsen, 0 år Dorthea Kirstine Carlsen, 30 år, ugift tjenestepige |
Peder Nielsen Carlsen (05-04-1875; ) var søn af “gårdmand Carl Pedersen og hustru Lene Hansen, 29 år, i Ollerup,” Bredsten Sogn, Vejle Amt.
Han blev gift den 21-06-1908 i Nørre Nærå Kirke med Marie Tejsen (15-10-1868; ), datter af “skolelærer og kirkesanger Valdemar Theodor Tejsen og hustru Vilhelmine Marie Constance Larsen, 28 år,” Nørre Nærå Sogn, Odense Amt.
De flyttede til Pårup i 1908 fra Bredsten, hvor Peder Carlsen ved brylluppet var landmand.
Deres søn, Karl Valdemar Tejsen Karlsen (17-10-1910; ) blev født i Pårup.
Dorthea Kirstine Carlsen (22-08-1880; ) var Peder Carlsens søster.
Familien er kun denne ene folketælling i Engesvang Sogn.
Da en deklaration vedr. grøfteudfyldning foran brugsen af 26-06-1914 blev tinglyst, hed uddeleren Viggo Gammelgaard og kommissen Carl Clausen.
| Matr.nr. 1r: Ringkøbingvej 2 ”Brugsen” | |
| 29-09-1899 | Skøde til A/S Pårup Brugsforening |
| FT1916 | Anton Christian Bonde Andersen, 33 år, uddeler Anne Marie Nielsen, 29 år, hans kone Aksel Rønbjerg Andersen, 1 år Kirsten Marie Kidmose, 15 år, tjenestepige |
Anton Christian Bonde Andersen (15-04-1882; ) flyttede over gaden og oprettede en købmandsforretning på Silkeborgvej 1. Se mere der.
Han selvopgav en årsindtægt på 1.200,- kr. og en formue på 2.000,- kr. Han betalte 8,80 kr. i statsskat og 76,80 kr. i kommuneskat.
Kirsten Marie Kidmose (18-01-1901; ) blev gift og bosat på Fundervej 43. Se mere der.
| Matr.nr. 1r: Ringkøbingvej 2 ”Brugsen” | |
| 29-09-1899 | Skøde til A/S Pårup Brugsforening |
| FT1921 | |
Der er tilsyneladende ingen uddeler i brugsen ved FT1921 (den 1. februar).
| Matr.nr. 1r: Ringkøbingvej 2 ”Brugsen” | |
| 29-09-1899 | Skøde til A/S Pårup Brugsforening |
| FT1925 | Christen Peter Andersen, 38 år, uddeler Ane Margrethe Steffensen, 38 år, hans kone Steffen Yding Andersen, 11 år Asger Yding Andersen, 5 år |
| FT1930 | Christen Peter Andersen, 43 år, uddeler Ane Margrethe Steffensen, 43 år, hans kone Asger Yding Andersen, 10 år Dagny Bendixen Holst, 15 år, tjenestepige |
| FT1940 | Christen Peter Andersen, 53 år, uddeler Ane Margrethe Steffensen, 53 år, hans kone Asger Yding Andersen, 20 år, kommis Lilli Virginia Foldager Larsen, 18 år, kommis Esther Kristine Dalsgaard Holgersen, 23 år, husassistent |
| 25-07-1972 | Skøde til Arne Nørregaard Andersen |
| 05-04-1976 | Skøde til Inge Møller Justesen og Hans Peter Justesen |
| 02-01-1980 | Skøde til Ove Johansen |
| 04-12-1986 | Skøde til 5 arvinger |
| 04-12-1986 | Skøde til Henny Johansen |
| 01-02-1999 | Skøde til Lis Nørgaard Andersen |
| 08-01-2003 | Skøde til Leif Andersen |
| 14-10-2013 | Skøde til Daniel Josef Pedersen |
| 28-07-2021 | Skøde til Gert Remme |
Christen Peter Andersen (04-09-1887; ) var søn af “husejer Peter Andersen og hustru Bolette Christensen på Torup Mark,” Hundslund Sogn, Aarhus Amt.
Han blev gift den 17-11-1911 med Ane Margrethe Steffensen (14-07-1887; ), datter af “avlsforvalter på Serridslevgård Steffen Steffensen og hustru Ane Kathrine Therkelsen,” Nebel Sogn, Skanderborg Amt.
Deres børn:
| Steffen Yding Andersen | 30-03-1914 | f. i Ovsted Sogn, Skanderborg Amt |
| Asger Yding Andersen | 24-02-1920 | Do |
Christen Peter Andersen var gårdejer ved børnenes dåb.
FT1930: Dagny Bendixen Holst (07-11-1914; ) var datter af “husejer og fisker Otto Jensen Holst, 28 år, og hustru Maren Bendine Bendixen, 32 år, af Knebel Bro,” Villa “Strandly”, Knebel Sogn, Randers Amt.
FT1940: Lilli Virginia Foldager Larsen (23-08-1922; ) var datter af “bager i Ikast Viggo Anker Georg Larsen, 26 år, og hustru Mette Kathrine Johannesen, 23 år,” Ikast Sogn.
Esther Kristine Dalsgaard Holgersen (28-05-1917; ) var datter af “skomager Valdemar Holgersen og hustru Ane Kirstine Andersen, 28 år, Demstrup,” Sjørslev Sogn, Viborg Amt.
Til Toppen Til Ringkøbingvej 20 Til Ringkøbingvej 22


