Navnet “Løhde” optræder for første gang i en folketælling i Engesvang Sogn i 1880.
Det er de to brødre Hans Henrik Løhde og Niels Peter Løhde samt deres ægtefæller og børn.
I de følgende folketællinger frem til og med FT1940 optræder navnet hos 70 personer – enten som efternavn eller som mellemnavn.
Nedenfor ses de første 2 generationer i Engesvang med navnet (generation 2 og 3).
Længere nede ses 4. generation.
| 1. | Hans Heinrich Løhde *15-11-1815, Fredericia †14-06-1876, Bruunshåb gift den 14-05-1842 i Asmild Kirke med Ambrosine Berdine Henriette Høyer *05-04-1820, Odense †24-02-1872, Bruunshåb | |||
| 2. | Hans Henrik Løhde *29-10-1847, Bruunshåb †24-02-1939, Engesvang gift den 04-02-1875 i Kragelund Kirke med Ane Elisabeth Bøjlesen *03-12-1856, Hestlund †20-01-1917, Engesvang | Niels Peter Løhde *04-03-1853, Viborg Søndre Sogn †13-04-1936, Moselund gift den 10-11-1876 i Vinderslev Kirke med Maren Jensen *12-05-1856, Dollerup †27-11-1895, Moselund | ||
| 3. | Henriette Løhde Bøjle Kristian Løhde Kirstine Løhde Vilhelmine Løhde Hans Henrik Løhde Vilhelmine Løhde Nielsine Petrea Løhde Vilhelm Løhde Vilhelmine Løhde | *22-10-1875; †03-02-1944 *08-10-1877; †15-05-1967 *25-11-1879 *28-11-1881; †09-04-1882 *21-11-1883; †22-02-1978 *23-10-1886; †10-03-1892 *19-03-1891 *15-05-1893 *28-09-1895; †12-08-1944 | Hansine Henriette Løhde Inger Marie Løhde Hans Henrik Løhde Peter Chr. Vilhelm Løhde Jensine Birtine Løhde Jensine Birthine Løhde Christian Vilhelm Løhde Dødfødt drengebarn Klara Birtine Løhde Jens Christian Løhde | *16-01-1877; †08-08-1964 *22-06-1879; †26-02-1939 *26-12-1881 *26-11-1883; †01-02-1906 *28-11-1885; †12-05-1886 *15-02-1887; †11-04-1887 *23-04-1888 *01-01-1891; †01-01-1891 *26-04-1892; †19-05-1895 *29-05-1894; †15-10-1974 |
Se Karin Løhdes6 beskrivelse af familien. Karin Løhde er barnebarn af Jens Christian Løhde.
Se Karin Løhdes6 fortælling om hendes farfars ældre bror, Hans Henrik Løhde
Se foto af Hans Henrik Løhdes 3 voksne døtre: Henriette (Jette), Nielsine (Sine) og Vilhelmine (Mine) fra Engesvang Lokalhistoriske Arkiv
Se 4. generation nedenfor.
3. og 4. generation efter Hans Henrik Løhde
| 3. generation af Løhde; efter Hans Henrik Løhde | 4. generation af Løhde; efter Hans Henrik Løhde |
| Henriette Løhde (1875; 1944) gift med Niels Jensen Busk (1873; 1903) | 1. Jens Marius Busk (1896; ) 2. Hans Løhde Busk (1898; ) 3. Jens Nielsen Busk (1900; ) 4. Anna Elisabeth Busk (1900;1902) 5. Aksel Busk (1902;1902) 6. Aage Busk (1902; ) |
| Bøjle Kristian Løhde (1877; 1967) gift med Ane Marie Nielsen (1879; 1947) | 1. Hans Peter Løhde (1900; ) 2. Ane Elisabeth Løhde (1901; 1910) 3. Hans Henrik Løhde (1903; ) 4. Marius Kristian Løhde (1905; 1919) 5. Marie Kirstine Løhde (1907; ) 6. Niels Vilhelm Løhde (1909; ) 7. Anna Elisabeth Løhde (1912; ) 8. Karl Valdemar Løhde (1914; ) 9. Svend Bøjle Løhde (1916; ) 10. Mary Krista Løhde (1919; ) 11. Marius Kristian Løhde (1922; ) |
| Kirstine Løhde (1879; ) | Ingen efterkommere i Engesvang |
| Vilhelmine Løhde (1881; 1882) | |
| Hans Henrik Løhde (1883; 1978) gift med Emma Laursen (1892; | 1. Karen Elisabeth Løhde (1914; 1991) 2. Gerda Elisabeth Løhde (1917; ) |
| Vilhelmine Løhde (1886; 1892) | |
| Nielsine Petrea Løhde (1891; ) gift med Hans Benfeldt Nielsen (1886; 1958) | 1. Johanne Elisabeth Nielsen (1910; ) |
| Vilhelm Løhde (1893; ) gift med Marie Pouline Hansen (1897; ) | 1. Karen Elisabeth Løhde (1927; ) |
| Vilhelmine Løhde (1895; 1944) gift med Hans Frederik Würtz (1884; 1961) | 1. Elisabeth Løhde Würtz (1914; ) 2. Margrethe Løhde Würtz (1915; ) 3. Henrik Løhde Würtz (1918; ) 4. Eva Løhde Würtz (1921; ) 5. Frederik Tausø Løhde Würtz (1923; ) 6. Anna Løhde Würtz (1926; ) 7. Inga Løhde Würtz (1931; ) 8. Svenni Løhde Würtz (1934; ) |
3. og 4. generation efter Niels Peter Løhde
| 3. generation af Løhde; efter Niels Peter Løhde | 4. generation af Løhde; efter Niels Peter Løhde |
| Hansine Henriette Løhde (1877; 1964) gift med Niels Jensen (1867; 1930) | 1. Peter Løhde Jensen (1906; 1995) 2. Kristian Løhde Jensen (1908; ) 3. Lylly Maren Løhde Jensen (1911; ) 4. Niels Løhde Jensen (1920; ) |
| Inger Marie Løhde (1879; 1939) | 1. Peter Løhde Mortensen (1908; ) 2. Klara Maren Løhde Mortensen (1910; ) 3. Vera Løhde Mortensen (1913; ) |
| Hans Henrik Løhde (1881; ) | Ingen efterkommere i Engesvang |
| Peter Christian Vilhelm Løhde (1883, 1906) | |
| Jensine Birtine Løhde (1885; 1886) | |
| Jensine Birthine Løhde (1887; 1887) | |
| Christian Vilhelm Løhde (1888; ) | Ingen efterkommere i Engesvang |
| Dødfødt drengebarn (1891; 1891) | |
| Klara Birtine Løhde (1892; 1895) | |
| Jens Christian Løhde (1894; 1974) | Ingen efterkommere i Engesvang. Hans oldebarn er sundhedsminister (2022 – 2026) Sofie Løhde. |
Karin Løhdes beretning om familien Løhde
Karin Løhde6 sendte mig den 27-01-2021 følgende beskrivelse af Slægten Løhde i Moselund/Engesvang.
Slægten
Niels Peter Løhde og hustru Maren Jensen
fra Moselund, Engesvang
NIELS PETER LØHDE blev født 4. marts 1853 i Viborg, døbt 1. juni samme år (Viborg amt, Nørlyng Herred, Viborg Sortebrødre Sogn) og konfirmeret første søndag efter påske, 28. april 1867, i Tapdrup kirke, Asmild sogn; han dør i en alder af 83 år den 13. april 1936 som ”aldresrentenyder” i Moselund (Engesvang Sogn, Hids Herred, Viborg Amt) og begraves 19. april 1936 på Funder Kirkegård (Viborg amt, Hids Herred, Funder sogn). Pastor Nissen, Engesvang, medvirkede ved begravelsen.
Han var søn af dugmager Hans Henrich Løhde, født 15. november 1815 i Fredericia (Trinitatis sogn), der i optegnelser benævnes som søn af Judithe Kjeldsdatter, f. 1791, og Johan Henrik Lyde, f. 1790 (eller Løde, som han kaldes ved sin konfirmation), der som underofficer ved Fynske Infanteriregiment var udlagt som barnefar til Hans Henrigh. Judithe Kjeldsdatter blev gift 14. maj 1818 i Fredericia med dugmager Christopher Hansen.
Den 18. november 1815 blev Hans Henrich Løhde døbt; faddere ved dåben var tjenestepigerne Bente Cecilie Jernbergs og Dorthe Jensdatter, dugmager Hans Bülow, smedesvend Thomas Nielsen og avlskarl Christian Levin – alle af Fredericia.
Ved sin konfirmation i 1831 var Hans Henrich Løhde tambour ved Fyns Infanteriregiment, og forrettede tjeneste ved regimentet nogle år, indtil han i 1839 rejste fra Fredericia til Fyn; i senere optegnelser benævnes han som “pensioneret fra Fynske Infanteriregiment”, og fra 1842 benævnes han som “dugmager” ved klædefabrikken i Bruunshaab, hvor han virkede indtil sin død.
Hans Henrich Løhde dør 14. juni 1876 i Bruunshaab, Asmild Sogn og begraves 20. juni.
Den 14. maj 1842 giftede Hans Heinrich Løhde sig i Asmild kirke med Ambrosine Berdine Henriette Höyer, født 5. april 1820 i Odense, hjemmedøbt 6. april og fremstillet i kirken i oktober samme år; faddere var madame Andersen, madame Larsen, klædefabrikant Hirchfraldt, klædehandler Hansen og dugmager Echard.
Ambrosine Berdine Henriette dør den 24. februar 1872 i Bruunshaab og begraves 29. februar.
Ægteparret får syv børn: Ane Caroline Henriette Løhde, 1843-1914, Hendrick Løhde, 1844, Hans Henrik Løhde, 1847-1939, Christian Vilhelm Løhde, 1850-1921, samt NIELS PETER LØHDE, 1853-1937. Endvidere Peter Høyer Løhde, 1855-1860 og Jensine Berthine Løhde, 1863.
Niels Peter Løhde er således ægteparrets femte barn og blev født 4. marts 1853 i Viborg. Døbt 1. juni 1853 og konfirmeret 2. maj 1867. Det fortælles, at han omkring midten af 1870’erne sammen med den ældre bror, Hans Henrik Løhde (1847-1939), drog til egnen omkring Engesvang og Moselund for at bosætte sig et af stederne.
I 1876 flytter Niels Peter Løhde fra Viborg til Moselund, og den 10. november samme år er der bryllup. Husmand Niels Peter Løhde bliver i Vinderslev Kirke (Vinderslev Sogn, Lysgård herred, Viborg amt) viet til MAREN JENSEN, der fødtes 12. maj 1856 i Dollerup, døbt 8. juni i kirken (Dollerup sogn, Nørlyng Herred, Viborg amt); hun var datter af ugifte Inger Niels Datter af Dollerup (26¼ år i 1856) og ungkarl Jens Kristian Pedersen af Vindslev Sogn udlagt som barnefar. De nygifte bosætter sig i Moselund, Engesvang sogn, på matr. 2b.
Ifølge folketællingen fra 1. februar 1880 er der 2 gårde og 8 huse i Paarup og Moselund by (Funder sogn), der bebos af 10 familier i alt, hvoraf 34 er ”Mandkjøn” og 36 ”Kvindekjøn”. Niels Peter Løhde og Maren er i rubrikken ”Trosbekjendelse” opført som ”Lutheran” og hans stilling i familien er ”Husfader, Arbejdsmand” og Maren er ”hans Kone”. Ti år senere – i 1890 – er der sket en markant udvikling i sognet: Der er 1 gård og 19 huse som i alt bebos af 20 familier (58 mænd og 41 kvinder). Niels Peter Løhde er blevet husmand. Ved folketællingen i 1901 (opslag 609) er Niels Peter Løhdes stilling ”landmand, selvejer”.
I sit arbejdsliv virkede Niels Peter Løhde en tid som bestyrer ved Bølling Sø, Kragelund, samt 1884-1888 ved Moselundgård; købte senere ejendommen “Mosevang”, (nu Ø. Mosegård, Fundervej 73 (matr. 2b), Engesvang, Ikast-Brande kommune?), afhændede denne i 1917 (1913 ?), drev derefter i ca. 18 år en ejendom i Funder Kirkeby (matr. 2h) og havde den sidste tid (ca. 2 år) inden sin død, 83 år gammel i 1936, ophold hos sin ældste datter, Hansine Henriette, på adressen Moselundvej 11, Engesvang.
Niels Peter Løhdes hustru, Maren Jensen, dør kun 39 år gammel efter en blodstyrtning den 27. november 1895 i Moselund. Hun begraves 2. december 1895 på Funder Kirkegård i familiegravstedet (nr. 111) i Funder Kirkeby. Det er den femte begravelse i familiegravstedet, da familien samme år i maj måtte begrave deres fjerde barn, Klara Birtine Løhde.
De ældste døtre, Hansine Henriette – også kaldet Jette – og Inger Marie – også kaldet Marie – må efter moderens død fører husholdning for faderen og sine tre yngre søskende: Peter Christian Vilhelm 12 år – kaldet Peter, Christian Vilhelm 7 år – kaldet Vilhelm – og lille Jens Kristian er kun 1½ år gammel. (Man må antage, at Hans Henrik er fæstet til en gård og ikke hjemmeboende). Henriette gifter sig i 1905 og Inger Marie fører husholdning for faderen (jf. folketælling 1. februar 1906), Christian Vilhelm og Jens Kristian frem til 1909, hvor hun gifter sig.
Ulykkeligvis dør i 1906 det femte barn af Maren og Niels Peter Løhde af tuberkulose: Peter Christian Vilhelm bliver kun 23 år, og endnu en tung og sørgelig skæbne rammer familien.
Efter Inger Maries giftermål (1909) får Niels Peter Løhde, mens han bor på Moselundgård, en husbestyrerinde, Katrine Olsen (f. 25. april 1873 i Kisserup), til at sørge for ham selv og Jens Kristian; Katrine Olsen er der sammen med hendes 3-årige søn, Aage Frederik Jørgensen Vitke (f. 2. august 1908 i Børkop; jf. folketælling 1911, opslag 109). Den 4. april 1913 sætter Niels Peter Løhde en annonce i Jyllands-Posten, hvor han søger efter en husbestyrerinde – ”en ældre Pige eller Enke kan strax faa Plads hos Undertegnede. 4 Køer at malke”. Underskrevet ”Niels Løhde, Moselund St.”.
Da Niels Peter Løhde flytter til Funder Kirkeby har han jf. folketælling 1921, 1925 og 1930, en husbestyrerinde, Marie Kerstin Jakobsen, f. 17. (el. 18.) december 1869 i Kristrup (Græstrup ?) ved Randers.
I 1914 rejser den yngste søn, Jens Kristian fra sin hjemstavn for at aftjene sin værnepligt
Niels Peter Løhde ligger begravet på Funder Kirkegård, Funder Kirkevej 54-86, 8600 Silkeborg, gravsted FA 111, hvor også hans hustru, Maren, hviler sammen med Jensine (1885-1886), Jensine (1887), en dødfødt drengebarn (1891), Klara (1892-1895) samt Peter (1883-1906).
Ifølge folketællingen 1901 oplyser Niels Peter Løhde, at der i ægteskabet er født 6 levende børn og 4 døde.
A. Hansine Henriette Løhde, 1877 – 1964 (87 år)
B. Inger Marie Løhde, 1879
C. Hans Henrik Løhde, 1881
D. Peter Christian Vilhelm Løhde, 1883 – 1906 (23 år)
E. Jensine Birtine Løhde 1885 – 1886 (1 år)
F. Jensine Birthine Løhde 1887
G. Christian Vilhelm Løhde, 1888 – 1961 (73 år)
H. Et dødfødt drengebarn 1. januar 1891
I. Klara Birtine Løhde, 1892 – 1895 (3 år)
J. Jens Kristian Løhde, 1894 – 1974 (80 år) – min farfar!
Min slægtsbog tager udgangspunkt i efterkommerne af denne søskendeflok (dvs., at Niels Peter Løhde er proband)
Hans Henrik Løhde
Født: 29-10-1847, Brunshaabs Huse, Asmild, Nørlyng, Viborg
Døbt: 12-12-1847, Asmild Sogn, Nørlyng, Viborg
Ægteskab: Ane Elisabeth Bøjlesen gift den 4-2-1875 i Kragelund Kirke, Kragelund Sogn, Hids, Viborg, (datter af Bojle Christensen og Kirsten Foldager).
(Ane Elisabeth Bøjlesen [5032] blev født den 3-12-1856 i Hestlund, Bording Sogn, Hammerum, Ringkøbing, døbt den 22-2-1857 i Bording Sogn, Hammerum, Ringkøbing, døde den 29-1-1917 i Engesvang Sogn, Hids, Viborg og blev begravet den 4-2-1917 i Engesvang Kirkegård, Engesvang Sogn, Hids, Viborg.)
Hans Henrik Løhde dør: 24-2-1939, Engesvang Sogn, Hids, Viborg i en alder af 91 år
Begravet: 2-3-1939, Engesvang Kirkegård, Engesvang Sogn, Hids, Viborg
Børn:
Henriette Løhde
Bojle Kristian Løhde [2761]+
Kirstine Løhde [16430]+
Vilhelmine Løhde [5903]
Hans Henrik Løhde [2737]+
Vilhelmine Løhde [2834]
Nielsine Petrea Løhde [24468]
Vilhelm Løhde [2746]+
Vilhelmine Løhde [2751]+
————————————–
Hans Henrich Løhde – den slægt jeg følger
født 15. november 1815 i Fredericia
søn af Judithe Kjeldsdatter f. 1791 og Johan Henrik Lyde, f. 1790.
døbt 18. november 1815
konfirmeret 1831
død 14. juni 1876 i Bruunshaab, Asmild sogn
begravet 20. juni 1876
gift 14. maj 1842 med Ambrosine Berdine Henriette Höyer i Asmild kirke
født 5. april 1820 i Odense, hjemmedøbt 6. april 1820 og fremstillet i kirken i oktober samme år; datter af ………….
død 24. februar 1872 i Bruunshåb
begravet 29. februar 1872
Børn i ægteskabet:
I Ane Caroline Henriette Løhde 1843-1914
II Hendrick Løhde 1844
III Hans Henrik Løhde 1847-1939
IV Christian Vilhelm Løhde 1850-1921
V Niels Peter Løhde 1853-1937 – min proband
VI Peter Høyer Løhde 1855-1860
VII Jensine Berthine Løhde 1863
Karin Løhdes beretning om hendes farfars storebror Hans Henrik Løhde
Karin Løhde6: hendes farfar, Jens Christian Løhde, var søn af Niels Peter Løhde.
I enhver slægt er der ”mørke hjørner” – begivenheder man helst vil glemme, personligheder med en trist og sørgmodig skæbne, men heldigvis skinner det også igennem, at de fleste har haft glædelige og minderige stunder, som man bl.a. ved overleveringer eller avisudklip kan frydes ved, for de viser udsagn om stor lykke og livslyst i slægten.
Jeg har fra barnsben altid hørt om min farfars bror, Hans Henrik Løhde, der rejste til Amerika ”hvor han fik en enkeltbillet, fordi han ikke kunne opføre sig ordentligt, og var en værre slagsbror”. Sådan udtalte min farfar, Jens Christian Løhde, sig om sin ældre bror, Hans. Spørgsmålet er om Jens Christian vidste bedre, for han var 6 år, da Hans forsvandt fra Danmark, og han kan næppe have haft den helt store viden om Hans’ gøren og laden? Måske havde Jens Christian hørt omtalen af Hans fra familien?
Disse få sætninger har altid lagret sig i mig, og da jeg selv i 1972 rejste til U.S.A. som au pair, talte jeg med min au pair-familie om, at jeg måske havde slægtninge i staterne! Familien mente, at han sikkert havde fået arbejde ved måske ”Union Pacific Railway”. Jeg søgte naturligvis også oplysninger på Ellis Island, som var det sted, alle indvandrere skulle passere for at komme ind i staterne. Jeg havde imidlertid ikke held med min søgning, og da jeg flere gange senere i livet besøgte New York, så var et smut forbi Ellis Island en del af besøget, men uden positive resultater. I dag (år 2020) tror jeg, at jeg måske kender forklaringen på mine mislykkede forsøg på at finde en Løhde-ane:
Den 15. juni 1897 udbrød der en brand på Ellis Island som betød, at registreringer fra 1855 til 1897 gik tabt, da træejendomme brændte ned til grunden. Man fik naturligvis etableret et nyt kontor på det sted, vi i dag kender som ”Battery Park” (down town Manhattan) med henblik på at registrere indvandrerne. Herefter pålagde regeringen myndighederne på Ellis Island, at der fremover kun blev oprettet bygninger, der var brandsikre.
Nye faciliteter på Ellis Island blev åbnet 16. december 1900, men jeg mangler personligt en afklaret dokumentation for, at alle indvandrere blev registreret mellem 1897 og 1900 – herunder Hans Henrik Løhdes entré til ”The Promised Land”? Nogle skibe lagde til ved Hoboken, (New Jersey) som på den tid var en del af New York-havnen og stedet, hvor flere oversøiske skibe lagde til mens andre blot kastede anker, hvorefter passagererne i usle pramme blev sejlet til Ellis Island. Men blev alle registreret, og hvilket navn kan Hans være registreret under? Integrationsmyndighederne skrev jo de navne i protokollen, som de mente at have hørt, den rejsende udtalte.
I bogen ”One Dollar Man” om danskeren William S. Knudsen, der rejste til U.S.A., beskrives, hvordan integrationsmyndighederne som nævnt bare skrev ned, hvad de syntes, de hørte. William S. Knudsens navn blev noteret som ”Lignius Toul Wilh. Knudsen”.
Tilbage til Hans Henrik og hvad jeg indtil videre mener at have fundet af oplysninger:
Hans Henrik Løhde blev født 4. oktober 1881 på Moselund Mark, Funder (Viborg amt, Hids Herred) og døbt 2. juledag 1881 i Funder Kirke; han blev konfirmeret 6. oktober 1895 i Funder Kirke og herefter er det umiddelbart svært at spore mere om Hans Henrik i folketællinger og kirkebøger.
På den tid var det normalt, at man efter konfirmationen fik arbejde som karl på en eller anden gård, dvs., at Hans må have været karl allerede fra 1895-96. Jeg kender ikke hans første møde med arbejdsmarkedet, men fra den 5. december 1898 får han ved hjælp af sin far, Niels Peter Løhde, ansættelse som karl på Sinding Østergård i Sinding (nord for Herning og syd for Holstebro) hos proprietær Henrik Møller indtil november 1899. Den 25. februar 1899 bliver Hans ked af relationerne til Henrik Møller og forlader sin plads. Det var heller ikke på den tid acceptablet at forlade sit arbejde i utide, men man kan grunder over, hvad årsagen kunne have været? Med tyendeloven af 1854 havde husbonden ret til fysisk afstraffelse af kvinder over 16 år og mænd over 18 år. Kan man tænke sig, at Henrik Møller måske har langet ud efter Hans, der var under 18 år? Måske mere end en gang? Det er ikke til at vide, og derudover kunne kosten på gården også have været så ringe, at Hans ikke har kunnet se en rimelighed i ansættelsesforholdet. Det er naturligvis gisninger, men jeg kan ikke se, hvordan en straf kan ende med at bliv så urimelig, at Danmark ikke kan rumme en ung mand på bare 17 år, der måske har hævet sin stemme og vendt ryggen til sit arbejde?
Resultatet efter at Hans løb af gårde 25. februar 1899 blev, at proprietær Henrik Møller den 8. april 1899 forelægger Lysgaard og Hids samt en del af Hovlbjerg Herreders Politi et anklageskrift, og på den baggrund blev Hans’ far, Niels P. Løhde som værge for sin søn, stævnet 25. april 1899 med henblik på at møde på ”Thingstedet i Silkeborg Lørdag den 13. Maj 1899 Fm. kl. 11”.
Retssagen ender med at blive hævet 10. juni 1899 – formentlig med en udvisning til U.S.A ? – og man må formode, at Hans har måttet forlade sin familie og Danmark meget kort efter domsafsigelsen. Man kan undre sig over, at en dansk statsborger bliver udvist på dette grundlag og ligeledes undre sig over, om det var i overensstemmelse med dansk lovgivning og retspraksis?
Det første møde med den nye tilværelse bliver mødet med New York, og det må trods Hans’ sørgelige baggrund, have været et imponerende syn for en ung mand på knap 18 år at se den by, hvor han nu skulle prøve lykke og starte et nyt liv. Frihedsgudinden med den hævede arm med den lysende fakkel i hånden på øen Ellis Island ved indsejlingen var vel det første, Hans så, og de høje huse – hvad vi i dag kalder ”skyline” – må have været facinerende fx Park Row-bygningen fra 1899, med sine 31 etager og 119 meter i højden, som på daværende tidspunkt blev betragtet som verdens højeste; St. Paul-bygningen (fra 1897) på 26 etager og 96 meter højt, The World-bygningen (fra 1890) med en karakteristisk guldkuppel og 94 meter højt. Men inden nærmere iagttagelse af disse bygninger skulle Hans først igennem integrationsmyndighedernes kontrol på Ellis Island.
Herefter er Hans overladt til sig selv. Det kan ikke have været en nem start i et nyt land, hvor man ikke kender et eneste menneske, hvor der er nye skikke og ikke mindst et sprog, som Hans ikke beherskede, med få penge på lommen og hvor han fra første færd nødvendigvis måtte skaffe sig et arbejde, så han kunne få kost og et billigt logi. På den sydlige del af Manhattan var der ud over de simple pensionater også de såkaldte ”tenements”, hvor immigranterne boede stuvet sammen under usle og dårlige forhold med skidt, ulidelig stank og larm. Få måneder efter sin ankomst i 1899 til ”Gods own country” fylder Hans i oktober 18 år. Hvor længe opholdet bliver på Manhattan i New York ved vi ikke, men af de breve, han har sendt til sin storesøster, Henriette, og som er dukket op i 2019, skriver han i et brev fra 1901, at han nu er rejst til Chicago.
Rejsen fra New York til Chicago – som var og er en strækning på 1.271 km – der på den tid varede ca. 20 rejsetimer og har måske heller ikke været en hel billig billetpris. Måske var det heller ikke toget han benyttede sig af, men fik måske en lift på en prærievogn?
I Chicago finder Hans – som han selv beskriver det – nemt arbejde hos en dansk gartner fra Aalborg (Støvring) ved navn Ludvig Mosbæk, og som har en stor familie med 13 børn. Mosbæk er en driftig indvandrer, som dyrker grøntsager, som han sælger på markedet (market gardener), men desværre er området, hvor han og familien har slået sig ned plaget af megen fugtighed, og Mosbæk beslutter derfor i 1904-05 at flytte til Onargo, som er ca. 85 km syd for Chicago. Senere rejser Mosbæk og familien 747 km mod nord til byen Askov ved Pine, Minnesota, og var blandt de første til at købe jord og var også blandt de danske grundlæggere af såvel højskole som kirke i området.
I 1902 skriver Hans til sin søster, at han nu bor på en anden adresse i Chicago, og to år senere skriver han i 1904, at han nu er flyttet til Canada. Om det er Ludvig Mosbæk, der inspirerede Hans til at søge lykken et andet sted, er ikke til at vide, men Hans’ rejse til Alberta var på 2.622 km og har formentlig varet mere end 40 timer – altså en rejse mere end dobbelt så lang som New York til Chicago, hvis rejsen var med toget. Mon ikke Hans var med Canadian Pacific Railway som millioner af andre indvandrere, der søgte lykken? Canada havde på netop dette tidspunkt en massiv kampagne under sloganet ”Last Best West” for at tiltrække nye indbyggere ikke alene fra U.S.A., men også fra Europa. Især den nye provins Alberta fristede mange tilrejsende og fristelsen må også have været præsenteret for Hans – måske af Mosbæk? Måske har de netop fulgtes ad fra Chicago til Askov ved Pine, hvor deres veje skiltes, mens Hans rejste videre til Markerville ved Innisfail, Alberta. Her slutter Hans sin rejse så vidt vi ved, og hans videre skæbne forbliver ukendt.
Både før og efter 1. verdenskrig forsøgte Hans’ søster, Henriette, at efterlyse ham via Røde Kors og Frelsens Hær, men desværre uden resultat.
Til toppen