Gl. Kongevej 26

“Vogterhus 25” (nedlagt i 1972)

Matr.nr. 9, Engesvang By, Engesvang Sogn

Se Skråfoto

Se nutidige matrikler på KRAK-kort
Zoom selv ind på det ønskede område

  1. foto: fra Engesvang Lokalhistoriske Arkiv
  2. foto: fra Engesvang Lokalhistoriske Arkiv
  3. foto: Danmark set fra Luften
    Klik på foto for fuld størrelse

Da jernbanen blev anlagt i 1870’erne, fik man brug for vogterhuse, hvor banen krydsede landevejene.
I Engesvang Sogn var der 3 vogterhuse:

Vogterhus 23 lå i Hørbylunde Bakker, hvor landevejen mellem Silkeborg og Herning krydser banen.

Vogterhus 24 lå ved Sukkertoppen, hvor Fundervej krydser banen.

Vogterhus 25 lå på Gl. Kongevej 26, hvor Kolding – Viborg landevejen (Borgergade, senere Gl. Kongevej) krydser banen.

Vogterhusene lå på Jernbanens areal og var ejet af Jernbanen.

Matr.nr. 9: Gl. Kongevej 26, Vogterhus 25
FT1880Jess Rochus Chenon Willemann, 40 år, ledvogter
Kirstine Ottomine Jensen, 31 år, hans kone
Niels Lorentsen Willemann, 13 år
Olenius Willemann, 2 år

Jess Rochus Chenon Willemann (18-11-1839; 20-04-1908) boede ved FT1906 på Birkevej 41. Se mere der.

Matr.nr. 9: Gl. Kongevej 26, Vogterhus 25
FT1890Jens Peter Nielsen, 40 år, banearbejder
Eline Marie Petersen, 33 år, hans kone
Jens Kristian Pedersen, 14 år
Mathilde Nielsen, 12 år
Niels Peter Nielsen, 9 år
Dorthe Marie Nielsen, 7 år
Johan Marius Nielsen, 4 år
Søren Sofus Ferdinand Nielsen, 2 år

Jens Peter Nielsen (29-09-1849; ) blev født af “hmd. Niels Lambrechtsen og hustru Maren Frederiksen af Laven”, Linå Sogn.
Han var gift med Eline Marie Petersen (26-08-1856; ), datter af “indsidder Peder Pedersen og hustru Dorthea Marie Sørensen, 26 år, Laven”, Linå Sogn.

Eline og Jens Peter Nielsens børn:

Jens Kristian Pedersen02-04-1875f. i Linå Sogn
Mathilde Nielsen10-08-1877f. i Kjærsgård, Linå Sogn
Niels Peter Nielsen06-03-1880f. på Abildskov Mark, Funder Sogn
Dorthe Marie Nielsenca. 1882f. i Kragelund Sogn (men ikke fundet)
Johan Marius Nielsenca. 1885do – do
Søren Sofus Ferdinand Nielsen24-08-1887f. på Engesvang Mark

Familien ses kun i Engesvang Sogn ved denne ene folketælling.

Ledvogteren boede ved FT1890 i eget hus på Gl. Kongevej 45.

Matr.nr. 9: Gl. Kongevej 26, Vogterhus 25
FT1901Niels Christian Laursen, 34 år, banearbejder
Ane Jensen, 33 år, hans kone, ledvogterske
Anders Kristoffer Laursen, 11 år
Ejnar Laursen, 9 år
Sigvard Laursen, 6 år
Alfred Laursen, 5 år
Frida Laursen, 2 år
Viggo Laursen, 0 år

Niels Christian Laursen (29-06-1866; ) blev født af “Niels Laursen og hustru Andersine Nielsen, 24 år, husfolk i Flensted”, Låsby Sogn.
Han var gift med Ane Jensen (16-09-1867; ), datter af “tjenestekarl Jens Christiansen og hustru Johanne Marie Christiansen, 29 år, Herning By”, Herning Sogn.

Anders Kristoffer Laursen11-02-1889f. i Løgager, Them Sogn
Ejnar Laursen26-07-1891f. i Lysbro, Balle Sogn
Sigvard Laursen02-03-1894f. i Viby, Aarhus Amt
Alfred Laursen21-01-1896f. i Sejs, Linå Sogn
Frida Laursen24-05-1898f. i Engesvang
Viggo Laursen20-01-1901do

Ved det første barns dåb, er Niels Chr. husmand; ved de øvriges er han banearbejder eller ledvogter.

Ejnar Laursen tjente ved FT1906 på “Valbækgård“. Ellers ses familien ikke i Engesvang Sogn ved folketællinger.

Niels Jensen Busk (21-06-1873; 02-09-1903) var søn af “indsidderhusmand Jens Nielsen Busk og hustru Marie Kirstine Andreasen, 26 år, af Brøndsted”, Gauerslund Sogn, Vejle Amt.
Han blev gift den 02-08-1895 i Kragelund Kirke med Henriette Løhde (22-10-1875; ), datter af “indsidder Hans Henrik Løhde og hustru Ane Elisabeth Bøjlesen, 18 år, af Engesvang Mark”, Kragelund Sogn.

Den 08-05-1896 købte Niels Jensen Busk matr.nr. 3t, Engesvang By, Ågade 1, af landpost Niels Nielsen.

Jeg har ikke set familien i Engesvang ved FT1901.

Da Niels Jensen Busk døde i 1903, var hans erhverv sporskifter. Familien kan have boet i Vogterhus 25 på et tidspunkt mellem brylluppet og hans død, men måske mest sandsynligt, at de har boet på Ågade 1.
Henriette Løhde solgte Ågade 1 til sin lillebror, Bøjle Kristian Løhde, og flyttede til Silkeborg, hvor hun blev gift igen.

Niels Jensen Busk var bror til sporskifteren, der boede i Vogterhus 25 ved FT1911. Se nedenfor.

Matr.nr. 9: Gl. Kongevej 26, Vogterhus 25
FT1906Søren Sørensen Stilling, 30 år, ledvogter, sporskifter
Maren Katrine Kristoffersen, 30 år, hans kone
Martha Stilling, 8 år
Selma Stilling, 7 år
Helga Stilling, 3 år
Elna Stilling, 2 år
Mary Katrine Stilling, 0 år

Søren Sørensen Stilling (15-04-1875; ) er der ikke flere oplysninger om ved folketællingen. Heller ikke om hans kone, Maren Katrine Kristoffersen (02-06-1875; ) eller de ældste børn.
Kun den yngste oplyses født i Engesvang d. 17-02-1905.

Familien ses kun i Engesvang Sogn ved denne folketælling.

Matr.nr. 9: Gl. Kongevej 26, Vogterhus 25
FT1911Andreas Jensen Busk, 35 år, sporskifter
Ane Marie Lauridsen, 28 år, ledvogterske
Charles Østergaard Busk, 6 år
Ansgar Busk, 4 år
Lydia Busk, 2 år
Monika Busk, 0 år

Andreas Jensen Busk (01-10-1875; ) var søn af “indsidderhusmand Jens Nielsen Busk og hustru Marie Kirstine Andreasen, 26 år, af Brøndsted”, Gauerslund Sogn, Vejle Amt. Han var bror til Niels Jensen Busk.
Han var gift med Ane Marie Lauridsen (02-11-1882; ), datter af “Niels Østergaard Lauridsen og hustru Maren Thomsen i Birk”, Gjellerup Sogn, Ringkøbing Amt.

Charles Østergaard Busk04-07-1904f. i Rind Sogn, Ringkøbing Amt
Ansgar Busk11-08-1906f. i Engesvang
Lydia Busk27-10-1908do
Monika Busk11-11-1910do

Ved det ældste barns dåb, var Andreas Busk bestyrer; ved de øvriges dåb ledvogter.

Det er eneste folketælling, der nævner familien.

Matr.nr. 9: Gl. Kongevej 26, Vogterhus 25
FT1916Hans Peter Schubert, 34 år, ledvogter
Maren Katrine Schubert, 33 år, hans kone
Anna Johanne Schubert, 12 år
Henry Lorenz Schubert, 8 år
Georg Hans Christian Schubert, 7 år
Svend Aage Schubert, 3 år
FT1921Hans Peter Schubert, 39 år, ledvogter
Maren Katrine Schubert, 38 år, hans kone
Anna Johanne Schubert, 17 år
Georg Hans Christian Schubert, 12 år
Svend Aage Schubert, 8 år
Ejnar Valdemar Schubert, 4 år

Hans Peter Schubert (13-01-1881; ) blev født af “daglejer Mads Lorents Anton Schubert (1850- 1904) og hustru Johanne Charlotte Hansen (1852-1939), 28 år,” Erritsø Sogn, Vejle Amt.
Han blev gift den 30-05-1903 i Erritsø med Maren Katrine Schubert (27-11-1882; ), datter af “husmand Jørgen Thomsen og hustru Sørine Ane Kirstine Iversen, 34 år, af Hyrup Mark,” Stouby Sogn, Vejle Amt.

Anna Johanne Schubert27-08-1903f. i ?
Henry Lorenz Schubert31-08-1907f. i ?
Georg Hans Christian Schubert08-12-1908f. i ?
Svend Aage Schubert05-01-1912f. i ?
Ejnar Valdemar Schubert24-03-1916f. i Engesvang

FT1916: Hans Peter Schubert selvopgav en årsindtægt på 400,- kr., hvoraf han betalte en kommuneskat på 20,- kr.

Matr.nr. 9: Gl. Kongevej 26, Vogterhus 25
FT1925Niels Peder Kristian Pedersen, 40 år, næstformand, DSB
Else Marie Lauritsen, 38 år, hans kone
Niels Pedersen, 17 år
Adolf Marinus Pedersen, 13 år
Marius Kristian Pedersen, 11 år
Svend Aage Pedersen, 7 år
Elisabeth Pedersen, 4 år
FT1930Niels Peder Kristian Pedersen, 45 år, næstformand, DSB
Else Marie Lauritsen, 43 år, hans kone
Birthe Oline Nielsine Pedersen, 20 år
Elisabeth Pedersen, 9 år

Niels Peder Kristian Pedersen (16-11-1884; ) var søn af “arbejdsmand Niels Pedersen og hustru Kirsten Marie Nielsen, 25 år, af Brunsholmhus”, Navr Sogn, Ringkøbing Amt.
Han blev gift den 18-12-1906 i Hjerm Kirke med Else Marie Lauritsen (09-12-1886; ), datter af “jernbanearbejder Ole Lauritsen og hustru Birthe Kirstine Andersen i Jebjerg,” Jebjerg Sogn, Ringkøbing Amt.

Kirsten Marie Kirstine Pedersen19-12-1906f. i Hjerm; bosat Ågade 2A
Niels Pedersen13-04-1908f. i Vognstrup, Navr Sogn; bosat Gl. Kongevej 34
Birthe Oline Nielsine Pedersen06-08-1910f. i Kølvrå, Karup Sogn; bosat Gl. Kongevej 50
Adolf Marinus Pedersen19-03-1912f. i Karup Sogn
Marius Kristian Pedersen12-10-1913f. i Holstebro
Svend Aage Pedersen19-02-1918f. i Avlum Sogn
Elisabeth Pedersen31-07-1921f. i Engesvang 

Ved FT1921 boede familien på Moselund Station.

Se foto af Else Marie og Peder Pedersen fra Engesvang Lokalhistoriske Arkiv.

Matr.nr. 9: Gl. Kongevej 26, Vogterhus 25
FT1940Mogens Bertel Mogensen, 49 år, banenæstformand
Maren Andersen, 47 år, hans kone
Andrea Mogensen, 26 år, husassistent
Peter Mogensen, 25 år, arbejdsløs tjenestekarl

Mogens Bertel Mogensen (15-10-1915; ), søn af “arbejdsmand Peder Mogensen og hustru Andrea Jensen, Fillerup”, Odder Sogn.
Han blev gift den 25-05-1912 med Maren Andersen (29-10-1893; ), datter af “skomager Anders Kristian Andersen og hustu Johanne Marie Ibsen, 31 år”, Ringkøbing By.

Andrea Mogensen06-10-1914f. i Ringkøbing By
Peter Mogensen15-10-1915do

Se arkivalier fra Engesvang Lokalhistoriske Arkiv vedr. ledvogterhuset.

Elin og Preben Løhde Jensen boede på Gl. Kongevej 26, mens de byggede hus på Birkevej 30 i slutningen af 1960erne.
Preben solgte pølser fra pølsevognen, der ses på fotoet øverste på denne hjemmeside. Det var mens omfartsvejen blev bygget, så trafikken gennem Engesvang – og dermed kundegrundlaget – var større end efter omfartsvejens færdiggørelse.

Vogterhus 25 blev revet ned i 1972 for at give plads til Bording Sparekasses nye bygning med posthus i den østre ende.
Nedrivningen blev fortaget egenhændigt af Jep (Jeppe Tobias Jeppesen), der på sin 3-hjulede ladcykel kørte alle materialer væk.

Til toppen    Til Gl. Kongevej 24     Til Gl. Kongevej 28