Ejerlav Gråmose Hede har nr. 081-02-53.
Nedenfor kan du læse mere om Ejerlav Gråmose Hede.
Er du interesseret i en bestemt ejendom i ejerlavet, kan du vælge dens adresses vejnavn i boksen til højre og derfra komme til ejendommen.
Ejerlavet Gråmose Hede er et af flere ejerlav, der ikke lå i Kragelund Sogn, da Engesvang Sogn skulle etableres i 1896. Området var ikke engang et selvstændigt ejerlav, men blot den sydligste del af ejerlavet Frederiksmose eller Gråmose, der lå i Thorning Sogn.
Ejerlavets 4 ejendomme blev ved Bekendtgørelse af 14-03-1903 i kirkelig henseende lagt under Engesvang Sogn.
På “Historiske kort på Nettet” kan man også finde matrikelkort over Gråmose Hede.
På udsnittet nedenfor ses Ejerlav Gråmose Hede nederst indenfor den røde streg.
Ejerlavet Gråmose Hede var ubeboet frem til slutningen af 1850’erne.
Nedenfor kan man se, hvem der boede i “kolonien Frederiksmose” fra 1787 og frem til Ejerlav Gråmose Hede blev bebygget.
Kort over Thorning Sogn 1835 fra “Historiske Kort”.
Se det originale kort, hvor der kan zoomes ind.
Ejerlavet Frederiksmose eller Gråmose blev opmålt og korttegnet i forbindelse med matrikuleringen i 1805 og fremefter. På matrikelkortet fra 1815 er navnet angivet som ”Frederichsmose eller Graae-mose”.
Området var i 1760 en del af Alheden, som blev udlagt til opdyrkning af de såkaldte ”kartoffeltyskere”. De blev inviteret til Danmark af kongen, Frederik d. 5. (konge 1746 – 66), for at opdyrke de store hedearealer.
Omkring 1760 ankom 88 familier, der blev placeret i de 2 største ”kolonier”, kaldet ”Frederikshede” (i dag Havredal) og ”Frederikshøj” (i dag Grønhøj) med den fælles kirke (i dag i landsbyen Frederiks) midt imellem.
Der kom også tyske familier til områder længere syd på: Skygge Hede med kolonierne Frederiksdal (nu Kompedal) og Frederiksmose (nu Gråmose), Engesvang Hede med kolonien Julianehede samt Christianshede (i Bording Sogn).
Indenfor de første 5 – 10 år opgav hovedparten af kolonisterne livet i Danmark og udvandrede bl.a. til Rusland til området omkring Volga.
Danskere overtog de af tyskerne forladte ejendomme og fortsatte det møjsomme arbejde med at opdyrke heden. Men nogle tyskere blev boende og deres specielle navne har præget egnen: Agricola, Bitsch, Bräuner, Bärthel, Dürr, Frank, Herholdt, Hermann, Hørmann, Kriegbaum, Lauth, Maul, Gantzhorn, Märcher, Philler, Wacherhausen, Winkler, Würtz – med forskellige stavemåder i kirkebøger, folketællinger, m.m.
De områder som kolonisterne skulle opdyrke, var ejet af staten (kongen) eller blev opkøbt fra ejerne. Kolonisterne fik i 1761 og efterfølgende år fæstebrev på deres jordlodder.
I 1787 afholdt Danmark den første landsdækkende folketælling, hvor enhver person blev indskrevet med navn, alder, profession og ægteskabelige stilling.
Ejerlavet benævnes her ”Fridirichsmose”. (Det der i 2022 er Ejerlavet Gråmose Hede er den sydligste del af dette ejerlav og den gang ubeboet).
Der boede 4 familier (20 personer) i 1787 i det der i dag hedder Gl. Gråmose.
To af familierne bar tyske efternavne: Agricola og Wacherhausen (her stavet Vakershaus. Denne Wacherhausen var desuden gift med en Agricola).
Johan Michael Agricola var i 1787 63 år og var året før kommet fra Havredal, hvor han havde overladt sin gård til svigersønnen.
Christoffer Wacherhausen var 33 år gammel og kom også fra Havredal, hvor hans far, Christoffer Wacherhausen, havde en gård og var en af de første indvandrede til heden.
De to andre familier bar mere danske navne: Jespersen og Jensen.
Alle 4 husfædre var ”bonde og husmand”.
Ved den næste folketælling i 1801 bor der 5 familier i landsbyen.
Agricola er fortsat ”husmand med jord”, og selvom han i 1787 var den ældste af de 4 husfædre, er han den eneste af dem, der stadig som 78-årig er bosiddende i Gråmose.
De fire andre ”husmand med jord” er:
Niels Powelsen, 46 år
Mikkel Mathiasen Herholdt, 37 år
Andreas Philler, 43 år
Hans Jensen, 36 år
Der boede i alt 22 personer i Gråmose i 1801.
Som nævnt tidligere blev Danmark fra 1815 og frem målt op og matrikuleret. Resultatet var kort over de enkelte ejerlav, samt en nummeringen af de enkelte jordlodder inden for ejerlavet.
Jordlodderne i Gråmose fik numre fra 1 til 5, og efterhånden som fællesjorden blev opdelt og udmatrikuleret til de enkelte ejendomme samt at de oprindelige jordlodder blev opdelt i mindre stykker, kom henholdsvis nr. 6 og 7 samt bogstavangivelserne til.
DEN JYDSKE HEDE
FØR OG NU
STUDIER OG SKILDRINGER
AF
L. MYLIUS ERICHSEN
TEGNINGER AF VALDEMAR NEIIENDAM
KØBENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN)
TRYGT HOS J. JORGENSEN&CO. (M.A.HANNOVER)
1903
Side 370 ff
Graamose Koloniby med de ensartede Gaarde paa begge Sider af en fælles, dybt gravet Brønd, »æ Bykedel«, har bevaret sin Beliggenhed fra Anlægets første Dag og gør derfor endnu et lignende Indtryk som bitte smaa Landsbyer nede i Tyskland. En af Kolonisterne hedder Peter Bitsch, i daglig Tale kaldet Peter Pisk, han er født i Haurdal, hans Stamfader hed Andreas Filler og kom som ganske lille Barn herind i Landet med en Tante. I hans Hus lever en gammel Enke, over de halvfems; hun fortæller, at hendes Svigerfader, der døde for over 60 Aar siden og over 90 Aar gammel var kommen ind fra Tyskland. Hun har i sin Ungdom hørt denne gamle Mand fortælle om den store Skuffelse hans Slægt led, da de fra deres frodige Hjemland kom herop til denne usle Jord. Af deres Hverver var deres ny Hjem bleven dem saaledes beskreven: »I vil finde Græs til over jeres Knæ!« Men i Stedet for fandt de »Lyng til over Bukselinningen !« Hvem, der kunde magte at vende tilbage til Tyskland, begav sig »knaphændet« paa Hjemrejsen . . .
Den gamle Enke er nu eneste levende af elleve Søskende; hendes Forældre talte baade tysk og dansk, og sin Barndom har ogsaa hun kunnet Tysk, men nu har hun glemt alt undtagen nogle Skriftsteder og sit Fadervor. Hendes Ungdomserindringer er faa.- Hun taler kun om, at der den Gang ikke var andet end »sort Hede«. Hendes største Glæde nu er at se paa alle de grønne Marker, hvor der før var Lyng; hendes eneste Længsel udtrykker hun stadig i disse de trætte Gamles stadige Suk: – »Hvem der nu snart var godt afsted!«
Og hun rejser sig halvt fra sit halmflettede Stolesæde og kigger ud ad Vinduet paa de store grønne Indsnit, der fra Graamose By skærer sig ind i Heden til alle Sider, bagved har dog Grathe Hede endnu mægtige Lyngdrag og enkelte Steder er der Spor af gammel Pløjning, som er falden i Lyng igen; et spildt Arbejde altsaa — men det ser den gamle Enke ikke.
Stenrøgl paa Grathe Hede var det næste Sted, hvor jeg traf Kolonister. Et Stykke ude i Heden ser man Resterne af de første Kolonisters foreløbige Hytter med Hedetørve-Vægge. Tagets Spændtræ er fjernet, der er kun Jordruiner tilbage, en halv Snes i Klump. Hver Hytte har bestaaet af to Rum, et større paa 7 Alens Længde, et mindre 5 Alen langt. Spor af Ildsteder er der ogsaa. Saadanne Boliger bød man altsaa de indkaldte Tyskere, som man havde lovet Guld og grønne Skove. Ja, Guld fik de da egentlig, Staten maatte jo stadig punge ud, man kunde jo ikke lade dem sulte ihjel. Og Skov blev der anlagt i deres Nærhed, baade Kompedal og Stendalsgaards Plantager, for at de kunde tjene lidt ved Skovarbejde, benytte Skovens Produkter og faa Læ til deres Marker. Men alle disse Foranstaltninger kom drattende bag efter Kolonisterne, i Stedet for, at de jo burde været trufne, forinden Kolonisationen begyndte. Den velmenende landsfaderlige Regerings Kortsynethed havde i hele denne Sag, som saa ofte før og senere under de uduelige absolutistiske Oldenborgere, sat sig et karakteristisk Eftermæle.
De næppe alenhøje, nedfaldne og udtraadte Jordruiner rejser sig med deres Lyng og Revlingeris og forblæste Enebærbuske som Minder om stor Skuffelse og bitter Kamp. De, der ikke »knaphændet« som den gamle Kone i Graamose sagde — vendte hjem, blev og »hug’ sig igennem«. Luften har den Gang haft den samme graa og tunge Alvor som nu, Blæsten samme strygende Kraft. — men i den Lyngduft, Blæsten bragte med, blandede sig den Gang Skypumper af Sand fra de Banker i Kompedal , hvor Granerne nu binder den løse Bund. Der er bleven grædt af Længsel og Uhygge her, Tiden er faret hen, Menneskene er saa glemsomme, men de lave Hytteruiner fortæller Sagaen tydeligt nok . .
FT1834 viser 5 familier og 31 personer i Gråmose. Alle bor i Gl. Gråmose.
Matrikelnumrene angives ikke i folketællingen. Det er mine kvalificerede forslag – bl.a. ud fra matrikelkortet, hvorpå der er skrevet navne.
| Matr.nr. 3: et hus. | Jens Carl Sørensen, 22 år, ugift husmand og colonist |
| Matr.nr. 2: et hus. | Jacob Hansen Gantzhorn, 59 år, gift husmand og colonist |
| Matr.nr. 3: et hus. | Johannes Andreasen (Philler), 28 år, gift husmand og colonist |
| Matr.nr. 4: et hus. | Diderich Peter Hansen, 35 år, gift husmand, lever af sin jordlod |
| Matr.nr. 5: et hus. | Johan Peter Petersen Bitsch, 28 år, gift husmand og colonist |
| Jacob Hansen Gantzhorn (25-03-1775; 13-06-1855) var søn af førstegenerationsindvandrer Johan Adam Gantzhorn (1737; 1784). Jacob Gantzhorns søn, Johannes Jacobsen Gantzhorn, boede på Firhuse 29, Neder Julianehede, ved FT1845 | Johan Peter Petersen Bitsch (02-10-1806; 21-07-1874) Se “Slægten Bitsch” tavle 8 |
FT1840 har 5 familier og 30 personer:
Matrikelnumrene angives ikke i folketællingen. Det er mine kvalificerede forslag – bl.a. ud fra matrikelkortet.
| Matr.nr. 1: et hus | Jens Carl Sørensen, 28 år, ugift colonifæster |
| Matr.nr. 2: et hus | Jacob Gantzhorn, 66 år, gift colonifæster |
| Matr.nr. 3: et hus | Johannes Andreasen Philler, 34 år, gift colonifæster |
| Matr.nr. 4. et hus | Daniel Andreasen Philler, 36 år, gift, lejer, uldbinder og daglejer |
| Matr.nr. 5: et hus | Johan Peter Bitsch, 34 år, gift colonifæster |
FT1845 viser 5 familier og 31 personer:
Matrikelnumrene angives ikke i folketællingen. Det er mine kvalificerede forslag – bl.a. ud fra matrikelkortet.
| Matr.nr. 1: en gård | Jens Carl Sørensen Møll, 33 år, gift kolonifæster |
| Matr.nr. 2: et hus | Jacob Hansen Gantzhorn, 71 år, gift kolonifæster |
| Matr.nr. 3: et hus | Johannes Andreasen Philler, 39 år, gift kolonifæster |
| Matr.nr. 4. et aftægtshus | Birthe Maria Nielsdatter, 56 år, enke, aftægtskone |
| Matr.nr. 5: en halvgård | Peter Petersen Bitsch, 39 år, gift kolonifæster |
FT1850 viser 5 familier og 31 personer:
Matrikelnumrene angives ikke i folketællingen. Det er mine kvalificerede forslag – bl.a. ud fra matrikelkortet.
| Matr.nr. 1: et kolonisted | Anders Troelsen, 38 år, gift kolonifæster |
| Matr.nr. 2: et kolonisted | Jacob Hansen Gantzhorn, 76 år, gift kolonifæster |
| Matr.nr. 3: et kolonisted | Johannes Andreasen (Philler), 44 år, gift kolonifæster |
| Matr.nr. 4. et kolonisted | Katrine Margrethe Kriegbaum, 53 år, enke, kolonifæster-enke |
| Matr.nr. 5: et kolonisted | Peter Petersen Bitsch, 44 år, gift kolonifæster |
Den 19. maj 1854 blev en lang række skøder tinglyst i Lysgård-Hids Herreds skøde- og panteprotokol. Skøderne var udstedt af kongen (Frederik VII, konge 1848-63) til de bønder der indtil da havde haft fæstebreve på ejendommene. Det drejede sig bl.a. om de 5 ejendomme i ”Gammelfrederiksmose i Thorning Sogn” med matrikelnumrene 1 – 5:
Matr.nr. 1 til Anders Troelsen
Matr.nr. 2 til Jacob Johan Gantzhorn
Matr.nr. 3 til Johannes Andreas Philler, der dog skal respektere den 30-06-1837 indgåede lejekontrakt med Anders Willumsen om et hus med jord. Anders Willumsen var pensioneret skolelærer fra Christianshøj, Kragelund Sogn, og han optræder i FT1840-55 (90 år gl i 1855)).
Matr.nr. 4 til Thomas Mikkelsen Franch, der skal respektere aftægtsaftale over for Birthe Marie Nielsdatter (indgået 14-01-1840). Hun optræder i FT1845-55 (66 år gl. i 1855).
Matr.nr. 5 til Johan Peder Pedersen Bitsch
Ved den følgende folketælling den 1. februar 1855 boede 39 personer i 6 ejendomme:
| Matr.nr. 1: et hus | Anders Troelsen, 40 år, gift husmand, lever af sin jordlod |
| Matr.nr. 2: et hus | Hans Adam Jacobsen, 39 år, gift husmand, lever af sin jordlod (søn af Jacob Gantzhorn) |
| Matr.nr. 3: et hus | Johannes Andreasen (Philler), 49 år, gift husmand, lever af sin jordlod |
| Matr.nr. 4: et hus | Thomas Frank, 47 år, gift husmand, lever af sin jordlod |
| Matr.nr. 5: et hus | Peter Petersen Bitsch, 49 år, gift husmand, lever af sin jordlod |
| Matr.nr. ?: et hus | Christian Jensen, 35 år, gift husmand, lever af sin jordlod |
Alle 6 familier levede af at dyrke jorden.
Den 29-01-1858 tinglæses skøde på matr.nr. 1c (= 1c + 1e + 1f) udstykket fra matr.nr. 1 (approberet 23-02-1856 af indenrigsministeriet) fra Anders Troelsen til Hans Andreas Jensen ”til bebyggelse inden 2 år”.
Skødet er skrevet den 23-12-1857 i Gammel Frederiksmose (Gråmose) af J. P. Aaboe og Niels Thomsen. Jens Peter Aaboe var skolelærer i Engesvang (den første) fra 16-10-1857 til 01-11-1878. Han kom fra et lærerembede i Christianshøj, Kragelund.
Se fortsættelse på adresserne i Gråmose Hede:
Skyggevej 64 “Skovgård”
Viborgvej 61
Viborgvej 63
Viborgvej 65
Til toppen
