Ejerlav Engesvang By

Ejerlav Engesvang By har nr. 081-02-51.

Nedenfor kan du læse mere om Ejerlav Engesvang By. 

Er du interesseret i en bestemt ejendom i ejerlavet, kan du vælge dens adresses vejnavn i boksen til højre og derfra komme til ejendommen.

Udviklingen i Engesvang By

Ved den første FT1787 var der 5 familier i Ejerlav Engesvang By.

De fem familier boede i hver sin gård.

Der var altså 5 beboelser i ejerlavet.
Det passer med lærer Juuls beretning22 (skrevet i 1933) om det tidligste “Engesvanggårde, hvoraf der var 5 gårde. De 3 ligger der endnu (i 2026 er der kun 2, en er fjernet (nr. 4 på kortet nedenfor) og erstattet af en daginstitution), den 4. (nr. 1 på kortet) lå der hvor nu skolebygningen ligger (Åboesvej 35 – 37; i 2026 privatbolig) …. Den 5. gård lå, hvor der nu er kirkegård. De 4 gårde havde hver 300 tønder land, den 5. gård havde 400 tønder land….. Gamle Søren Andersen har fortalt mig, at i den 5. gård døde forældrene, og de voksne børn lod gården forfalde og til sidst forlod den og flygtede bort. De fire gårdfæstere (de var selvejere) delte nu gårdens areal, og hver havde nu 400 tønder land.”
Også overlærer Broch fra Bjerringbro fortæller i sin beretning om Klode Mølle, at den femte gård i Engesvang lå på kirketomten.

Knap 14 år senere ved FT1801 var der 6 familier. Den 6. familie er dog en aftægtskvinde, som boede sammen med folkene i gård 3, så hun havde ikke sin egen selvstændige bolig. Altså fortsat 5 beboelser, men nu er der kun 4 gårde, hvor husfaderen betegnes “bonde og gårdbeboer”, mens den 5. beboelse er et hus, hvis husfader benævnes “daglejer, jordløs husmand”.

Det kunne tyde på, at lærer Juuls dramatiske beretning om nedlæggelsen af den 5. gård er sket mellem 1787 og 1801.

Der skulle gå 33 år (det er faktisk, hvad man kalder en menneskealder) før den næste og 3. folketælling: 1834.
Her var der 6 familier og 6 beboelser: 4 gårde, 1 husmandsted og 1 hus.

Men mellem den 2. og 3. folketælling fik man i 1816 en opmåling og optegning af ejerlavet, som viser noget om beboelserne, og om hvordan jorden i ejerlavet var fordelt mellem beboelserne.

Da Ejerlav Engesvang By i 1816 blev opmålt og indtegnet på et matrikelkort, var jorden fordelt på følgende måde mellem de 4 gårde:

Gård 1 havde to parceller, der begge havde nr. 1.

Gård 2 havde tre parceller, der alle havde nr. 3.

Gård 3 havde 3 parceller, der alle havde nr. 3. Desuden havde nr. 5 hørt til Gård 3, men nr. 5 blev i 1803 frasolgt.

Gård 4 havde 2 parceller