Udstykning Gård 4 Nju

Modificeret KRAK-kort 2025 © OpenStreetMap & Esri

Gård 4 i Ejerlav Neder Julianehede blev bygget i 1761 på adressen Firhuse 24A (nedlagt).

Den blev bygget til de inviterede tyske hedeopdyrkere – de såkaldte kartoffeltyskere.

Oprindeligt havde gården et jordtilliggende på 1.271.250 kvadratalen eller 91 tønder land.. Det svarer til det viste areal med 4-taller på kortet til venstre.
Jorden lå 2 forskellige steder.

I 1880’erne blev bygningerne udflyttet til adressen Møllebjergvej 15.
Den oprindelige gård på Firhuse 24 blev fjernet.

Ejerlavet blev i 1816 opmålt og optegnet på det første matrikelkort.
På dette kort blev senere udstykninger indtegnet.

Gård 4’s parcel frem til 1886.

Matr.nr. 4b blev udstykket fra 4a den 30-08-1890, men allerede den 14-12-1886 skrev Christian Ole Christensen, der ejede matr.nr. 4a, købekontrakt på 4b til Jens Nielsen med byggepligt inden for 2 år.

Jens Nielsen fik skøde på 4b tinglyst den 17-11-1893.

Matr.nr. 4b har adressen Firhuse 28.

I 1880’erne blev Gård 4 nyopført på adressen Møllebjergvej 15.
Den gamle gård blev revet ned – og måske delvist genanvendt.

Næste udstykning hed matr.nr. 4c og bestod af den vestligste halvdel af 4a vest for Firhuse. Den parcel solgte Christian Ole Christensen til sin søn Lars Christian Christensen ved skøde skrevet 20-04-1896.
Matr.nr. 4c fik senere adressen Møllebjergvej 11

Parcellen, hvor den gamle gård havde ligget, blev i 1902 udstykket som matr.nr. 4d og pr. 05-12-1902 solgt til naboen på Firhuse 24, Peter Jensen.

Modificerede KRAK-kort 2026 © OpenStreetMap & Esri

Matr.nr. 4e blev udstykket fra 4a mellem 1902 og 1958.
Parcellen blev aldrig bebygget.