Gl. Kongevej 86

Matr.nr. 2c, Engesvang By, Kragelund Sogn
Parcellen er ubebygget i 2026

Se mere om Gård 2, Engesvang By,s første udstykninger.

Se nutidige matrikler på KRAK-kort
Zoom selv ind på det ønskede område

Modificerede KRAK-kort 2024 © OpenStreetMap & Esri

Matr.nr. 2c blev udstykket fra matr.nr. 2a den 06-12-1853.

Matr.nr. 2a (Gård 2) var da ejet af Hans Chr. Andersen, som den 24-04-1854 gav Rasmus Carlsen Bach skøde på parcellen, “der allerede er bebygget.”

Matr.nr. 2c: Gl. Kongevej 86 (nedlagt)
24-02-1854Skøde til Rasmus Carlsen Bach
FT1855Rasmus Carlsen Bach, 33 år, husmand, lever af sin jordlod
Johanne Rasmusdatter, 25 år, hans kone
Niels Jørgen Lauritzen Bach, 2 år
FT1860Rasmus Carlsen Bach, 38 år, husmand
Johanne Rasmusdatter, 30 år, hans kone
Niels Jørgen Lauritzen Bach, 7 år
Mariane Bach, 4 år
Carl Henrik August Bach, 2 år
22-02-1867Skøde til Søren Olesen

Rasmus Carlsen Bach (22-09-1821; 16-03-1902) boede ved FT1901 på Firhuse 30. Se mere om ham og familien der.

Efter salget i 1867 til Søren Olesen var parcellen ubeboet ved FT1870 og 1880..

Ubeboet ved FT1870 og FT1880????

Matr.nr. 2c: Gl. Kongevej 86 (nedlagt)
07-09-1883Skøde til  Jens Chr. Sørensen Malmbak
FT1890Mads Kristian Lauritzen, 36 år, arbejdsmand
Rasmine Frederikke Pedersen, 30 år, hans kone
Jens Peder Laursen, 9 år
Laurids Peter Laursen, 8 år
Aron Lauridsen, 6 år
Martinus Laursen, 3 år
Ane Kirstine Laursen, 1 år

Mads Kristian Lauritzen (15-11-1853; ) blev født af “ugift fruentimmer Ane Kirstine Nielsdatter af Skovby. Udlagt barnefader ægtemand Laust (ulæseligt efternavn) af Herning Sogn”, Gjellerup Sogn, Ringkøbing Amt.
Han var gift med Rasmine Frederikke Pedersen (05-04-1859; ), datter af “husmand Jens Pedersen og hustru Ane Rasmusdatter, 33 år, Sejs”, Linå Sogn.

Jens Peder Laursen angiveligt født i Snejbjerg Sogn, men ikke fundet
Laurids Peter Laursen do
Aron Lauridsen25-01-1884f. i Snejbjerg Sogn
Martinus Laursen19-08-1886f. i Engesvang Mose
Ane Kirstine Laursen12-06-1888do

Familien er kun i Engesvang Sogn ved denne ene folketælling, men de to yngste børn er født i “Engesvang Mose”. Det er derfor jeg tror, de boede i dette nu nedlagte hus.

Matr.nr. 2c: Gl. Kongevej 86 (nedlagt)
08-06-1894Skøde til Jens Peter Sørensen Malmbak
FT1901Niels Peter Andersen, 74 år, alderdomsus.
Hansine Pedersen, 60 år, hans kone
Peter Andersen, 31 år, ugift søn

Niels Peter Andersen (16-10-1826; 06-06-1906) boede ved FT1906 på Elbækvej 1. Se mere der.

Matr.nr. 2c: Gl. Kongevej 86 (nedlagt)
08-06-1894Skøde til Jens Peter Sørensen Malmbak
FT1906Ubeboet ??
Matr.nr. 2c: Gl. Kongevej 86 (nedlagt)
08-06-1894Skøde til Jens Peter Sørensen Malmbak
FT1911Rasmus Jacobsen Clausen Holm, 61 år, particulier
Ane Sørensdatter, 55 år, hans kone
Martine Marie Holm, 16 år

Rasmus Jacobsen Clausen Holm (20-03-1849; 20-07-1911) blev født af “Claus Jørgen Rasmussen Holm og hustru Maren Rasmusdatter,” Vellev Sogn, Viborg Amt. Han blev gift den 23-11-1880 i Vellev Kirke med Ane Sørensdatter (28-01-1856; ), datter af “pige Ane Marie Andersdatter, 21 år, hos Jacob Andersen, Winge,” Sønder Vinge Sogn, Viborg Amt.

Ane og Rasmus Holms børn:

Ane Margrethe Holm26-08-1881f. i Vellev Sogn, bosat på Gl. Kongevej 86
Morten Jacob Klaus Holm05-04-1887f. i Engesvang Mose
Martine Marie Holm08-04-1894f. på ”Kaptajnsgården”

Da Ane Margrethe blev født var Rasmus Holm gårdmand i Vellev.

Den 04-04-1883 fik Rasmus Holm ret til skøde på “Kaptajnsgården” efter auktion. Han fik auktionsskøde den 25-04-1884. Ved FT1890 boede der imidlertid en forpagter på “Kaptajnsgården”, og Rasmus Holm og hans familie boede på Kragelundvej 3, som de købte pr. 29-01-1886. De kan imidlertid godt være flyttet til Engesvang i 1883 som oplyst i FT1911, for Kragelundvej 3 var da ejet af en københavnsk grosserer, Jørgen Jensen, som var interessent i Selskabet til udtørring af Bøllingsø. Rasmus Holm solgte Kragelundvej 3 til Bonde Lund Kidmose i 1898, og familien boede på “Kaptajnsgården” ved FT1901 og FT1906. “Kaptajnsgården” blev solgt i 1910 til kaptajn i hæren Johan Frederik Schultz.

Ca. ½ år efter FT1911, hvor familien boede her, døde Rasmus Holm, og hans enke og yngste datter boede ikke i Engesvang Sogn ved FT1916. Men det gjorde den ældste datter og hendes mand. Se nedenfor.

Matr.nr. 2c: Gl. Kongevej 86 (nedlagt)
08-06-1894Skøde til Jens Peter Sørensen Malmbak
FT1916Søren Hansen, 30 år, landmand
Ane Margrethe Holm, 34 år, hans kone
Alma Alvilde Henriette Hansen, 5 år
Svend Rasmus Holm Hansen, 4 år
Hans Christian Holm Hansen, 2 år
Martinus Holm Hansen, 1 år

Søren Hansen (19-03-1885; ) blev gift med Ane Margrethe Holm (26-08-1881; ), se ovenfor. Det oplyses ikke i FT1916, hvor han er født, eller hvor de blev gift.

Ane Margrethe og Søren Hansens børn:

Alma Alvilde Henriette Hansen29-01-1910f. i ?
Svend Rasmus Holm Hansen03-12-1911f. i ?
Hans Christian Holm Hansen05-02-1913f. i ?
Martinus Holm Hansen14-07-1914f. i Engesvang Mose

Familien er ikke i Engesvang Sogn ved FT1921.

Matr.nr. 2c: Gl. Kongevej 86 (nedlagt)
08-06-1894Skøde til Jens Peter Sørensen Malmbak
FT1921     1.familie
Marius Ladefoged, 46 år, tørvearbejder
Jensine Nielsen, 41 år, hans kone
Johanne Kristine Pedersen Ladefoged, 13 år
Frederik Emil Pedersen Ladefoged, 10 år
     2.familie
Mette Marie Nielsen, 79 år, enke, aldersrente

Marius Ladefoged (01-05-1874; 13-11-1957) boede på Karupvej 10 ved FT1940. Se mere der.
Ved FT1921 arbejdede han for tørvefabrikant Niels Lauritsen.