Firhuse 30A

Matr.nr. 2r, Neder Julianehede, Engesvang Sogn

Matriklen er i 2023 ubebygget.

Se nutidige matrikler på KRAK-kort
Zoom selv ind på det ønskede område

Graven i midten af matr.nr. 2r (indenfor de røde streger ligger den oprindelige 2r) er en lergrav, som Frits Cloos anlagde til brug for sit teglværk.
I 1870’erne ansatte Frits Cloos’ enke, Karen Cloos, en teglværksforpagter, Niels Sørensen, der ikke optræder i nogen folketælling i Engesvang Sogn, men som har boet ved teglværket. Teglværket blev opgivet (måske var der for lidt ler), og hans hus blev formentlig ved FT1880 og FT1890 brugt som beboelse for andre mennesker. Derefter nedlagt.

29-11-1882Udstykket fra matr.nr. 2a Nju
09-02-1883Fra Karen Cloos til Jens Pedersen Eriksen
09-02-1883Peder Nielsen
19-11-1897Anders Peter Jensen
25-05-1900Mads Madsen
03-04-1903Niels Holst
01-11-1907Lucas P. Pedersen
13-03-1923Niels Jensen

Matr.nr. 2r: Firhuse 30A (nedlagt)
? 
FT1880Jens Jacobsen, 70 år, aftægt
Mariane Pedersdatter, 63 år, hans kone
Jensine Mariane Helene Jensen, 2 år, plejebarn
  

Jens Jacobsen (14-12-1808; 28-02-1883) var søn af Helene Michelsdatter og Jacob Pedersen fra “Elbækgård“.

Den 01-07-1847 købte han Karupvej 6B (nedlagt).

Den 22-10-1850 giftede han sig i Kragelund Kirke med Mariane Pedersdatter (18-09-1816; 02-11-1892), datter af “husmand Peder Eriksen og hustru Ane Marie Andersdatter i Hingeballe”, Hinge Sogn. Hun tjente ved FT1916 på Viborgvej 46.
Deres børn:

Jacob Peter Jensen01-08-1852: 07-03-1934bosat på Birkevej 64
Lene Jensen26-10-1855; 19-04-1869 

Den 26-09-1879 solgte Jens Jacobsen Karupvej 6B til Peder Jensen, der var gift med Jens Jacobsens niece, og flyttede, tror jeg, til Firhuse 30A.

Jens Jacobsen døde den 28-02-1883. Mariane Pedersdatter flyttede til sønnen i Engesvang på Birkevej 64.

Matr.nr. 2r: Firhuse 30A (nedlagt)
? 
  
FT1890Thomas Sørensen, 56 år, snedker
Mette Kirstine Petersen, 36 år, hans kone
Petrea Jørgensen, 7 år

Thomas Sørensen (18-10-1833; ) blev født i Sinding Sogn, Viborg Amt, af husmand Søren Rasmussen og Ane Cathrine Thomasdatter på Trindbakke i Sinding. Hans første kone, Kirsten Nielsdatter (08-08-1824; 15-03-1887) var født i Malling Sogn, Aarhus Amt, af gårdmand Niels Frandsen og Mette Marie Nielsdatter i Stornord.
Kirsten og Thomas Sørensens børn:

Rasmine Cathrine Thomasen ca. 1861f. i ?
Søren Thomasen14-08-1863f. i Kragelund Sogn
 Niels Thomasen15-06-1866f. i Kragelund Sogn

Ved FT1870 og FT1880 boede de (sandsynligvis) til leje på Elbækvej 5.

Den 15-03-1887 døde Kirsten Nielsdatter.

Thomas Sørensen blev gift i Kragelund Kirke den 30-12-1887 med Mette Kirstine Petersen (26-03-1853; ) fra Mønsted Sogn. Ved brylluppet boede de begge i Elbæk.

FT1890: Petrea Jørgensen (04-04-1882; ) var Mette Kirstines datter, som hun havde sammen med ungkarl af Vellev Sogn Jørgen Peder Jørgensen.

Efter FT1890 ses de ikke længere i Engesvang Sogn.

Til Toppen